Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 25. september 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maksimalt Blandet tarif Maalertari f
kraftforbruk tant
Incltil
100 kW 150kr./kW-)-5 øre/kWt. 24okr./kW 13,5 øre/kWt,
200 » 120 »4-5 » 210» 12,5 » »
300 i> 110 t> +5 > 200 » II » »
500 > 100 « + 5 » 190 » 10,5 * 1
800 * 90 > +5 > 180» 10 »S
1400 » 80 » +5 » 165 j 9 » »
2500 > 70 » +4,5 » 150 » 8 » c
Det er aapenbart at forholdene vil bli forrykket
ved fastpristarifen og ved maalertarifen, naar bruks-
Tarifer for kraftlevering til motorer
/kWt. forbruk \
ved 1800 timers brukstid! —-—-— = 1800 I
\maks. belast. /
Dett direkte jording.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 27
kWt. Kurve 3 er summen av kurve 1 og kurve 2,
og repræsenterer totalutgifterne pr. kW ved forskjel
lige størrelser av anlægget. Disse kurver kan tjene
som grundlag for en 7naksimutnstarif, og jeg har der
for i nedenstaaende tabel opstillet 3 saadanne tarif
alternativer, ved 1800 timers brukstid som forutsættes
at dække de gjennemsnitlige forhold i industrien.
række anlæg revision av disse for at bringe dem paa
høide med de sidste erfaringer paa omraadet. Mange
av anlæggene hører til de mindste og i økonomisk
henseende vanskeligst stillede. Det gjælder i høi
grad for dem at løse spørsmaalet paa den enkleste
maate saaledes at de opnaar den tilsigtede forbedring
av sikkerheten uten at maatte gaa til nye tyngende
utgifter paa de allerede spændte driftsbudgetter.
Som følge av at der nu næsten overalt hos os
anvendes jording av lavspændtnettene over gjennem
slagssikringer er den direkte jording og de erfaringer
der er gjort med denne litet kjendt. Det vil derfor
særlig for de mindre anlæg nu være av betydning at
disse spørsmaal behandles.
er ved anlæggenes egne erfaringer og gjennem de
mange diskussioner der efter de forskjellige ulykker
har vært ført i fagpressen vel kjendt. Sikkerheten
beror her hovedsagelig paa gjennemslagssikringen og
dennes tilledninger med förbindelser. Det turde derfor
være tilstrækkelig at opstille et kort kriterium for
bedømmelse av gjennemslagssikringerne.
Det er aapenbart at forholdene vil bli forrykket
ved fastpristarifen og ved maalertarifen, naar bruks
tiden blir mindre eller større end 1800 timer. Ved
den blandende tarif vil derimot forholdene forbli ufor
andret, enten brukstiden er stor eller liten, idet de
faste avgifter nøie svarer til de faste utlæg og kWt.-
prisen til brændselsutgifterne. Den er derfor efter min
mening den mest skikkede tarif for energilevering til
motorer, naar anlæggene er saa store at utgifterne
til kostbare maalere ingen rolle spiller. For smaa
anlæg med indlil 10 kW maks. belastning (eller ind
til 25 kW installationsværdi) tror jeg derimot at kWt.-
tarifen er den mest hensigtsmæssige og for saadanne
smaaanlæg vil 15 øre/kWt. formodentlig kunne sættes
som maksimumstarif.
En rigtig konstruert gjennemslagssikring maa ha
rikelige dimensioner og i sig seiv og maaten hvorpaa
den anbringes i jordledningen utelukke enhver mulig
het for svigtning eller ødelæggelse i det øieblik den
faar sin fulde paakjending. Den maa være enkel
og bestaa av faa dele saaledes at feilmontering er
utelukket og den maa let kunde demonteres for efter
syn og utskiftning av mellemlæg. I motsat fald kan
der opstaa skjæbnesvanger feilmontering eller mellem
lægget vil efter gjenneraslag ikke bli utskiftet og
anlægget i realiteten være direkte jordet.
Som et resultat av de erfaringer der hittil er gjort
med den indirekte jording fremgaar at den er kost
bar i anlæg og drift og ofte usikker.
De fleste verker vil antagelig finde at deres tari
fer ligger betydelig under de her utledede maksimums
tarifer, og for de verker som økonomisk staar sig godt
er det selvfølgelig ingen grund til at sætte sine priser
op i maksimumsværdien. For de verker som kan
holde lavere priser, og som benytter blandet tarif,
tror jeg det er gunstig at holde kWt. prisen oppe i
f. eks. 4 øre pr. kWt., men reducere de faste avgifter
pr. kW. En bedrift som har store faste utgifter, i
forhold til de med produktionen föränderlige utgifter,
vil jo altid ha vanskelig for at ride over slakke tider.
Det er derfor altid gunstig at holde saa lave faste
avgifter som mulig, ti derved støtter man industrien
netop naar den mest trænger det. Paa den anden
side har industrien god anledning til at betale det
økede strømforbruk i travle tider med en i forhold
til brændselsutgifterne svarende kilowattimeavgift.
Ved denne føres nettet gjennem en eneste solid
ledning direkte til jord. Den har kun tilkoblet trans
forraatoruttaket, ingen usikre forbindelsessteder. Den
er let oversigtlig og billig i anlæg og drift.
Bortset fra hensynet til svakstrømsledningerne er
de væsentligste indvendinger mot den direkte jording
de større ulemper ved jordslutning paa nettets facer
og muligheten for jordelektrodens tørkokning under
normal drift, idet transformatorens nulpunkt paa grund
av skjævbelastning eller andre forhold kan være
strøm førende.
Med hensyn til ulemperne ved jordslutning saa
kan der her opstilles saa mange forskjellige mulig
heter og tilsvarende argumenter for og mot at spørs
maalet egentlig ikke med held lar sig diskutere, spe
cielt da der i de færreste tilfælder föreligger sikre data.
Det vi vet er imidlertid at der i en aarrække har
vært i drift anlæg med direkte jordet lavspændtnet
og i endel tilfælder har disse anlæg ogsaa hat høiere
linjespænding end vanligvis anvendt hos os — uten
at der föreligger erfaring for at de mulige større ulem
per ved jordslutning har vært av betydning. I samme
Direkte eller indirekte jording av
lavspændtnet?
Paa grundlag av forskjellige i den senere tid
foretatte undersøkelser over de beskyttelsesforanstalt
ninger der skal hindre ulykker ved indtrængen av
høispænding paa lavspændtnet forestaar der ved en
Den indirekte jording
224
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
