Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 5. oktober 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ao = 840X11B9 mm, A7 = 74X105 mm.
Ai = 594X 840 » A8 = 52X 74 »
A2 = 420 X 594 » A9 =37 X 52 »
A3 = 297X 42o » Aio = 26X37 »
A4=210X297 » Ai 1 = 18X 26 »
A5 = 148X210 » At2 = 13X 18 »
A6=io5X 148 » A13 = 9X 13 »
hvilket gir x = 1189 mm. og y = 840 mm.
x-y= 1 m. 2 og — 2
y
= 100000/20000 : (100—7,8 r) = 100000/25400
ecp = 0,76 • 10 -{- 0,0021 • 10 2
= 7,6 -j- 0,21 = 7,81 %
0,8
cosa = = 0,08
1 o
J. C. H.
3. Alle formater skal være likedannede.
herefter:
Standardisering av papirformater.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 28
forat eventuelt standarden kan modificeres mens den
endnu befinder sig paa förslagets stadium. Hvis det
kun er et tiltak som skal til, saa er det bedre at hoppe
end at krype i det.
ved de her valgte værdier alle være delelige med 3,
og tabellen for utregningen av 0 og b kan betragtelig
forenkles. Dette er gjort ved at angivelsen er opdelt
i to tabeller, hvor den første angir et indextal hvorav
man i den næste kan finde tilhørende værdier av a
og b. For lettere at kunne interpolere mellemværdierne
er der desuten indskudt en række meddifferencetal.
er
Da som det sees av figuren cosa = — , er vær
ek
dierne er og ek alt hvad man behøver at kjende for
ved en bestemt 00399 at finde det procentuelle spæn
dingsfald, idet ey = a • ej, -(- b • eit,
Tar vi saaledes eksempelvis en transformator paa
100000 volt, saa har denne en % og 0,8% Det nu valgte systera for standardiseringen er i
sine hovedtræk bygget over tre hovedpunkter:
1. Grundformatet er et papir med et flateindhold
paa 1 m. 2.
Efter tabel 2 er da ved 00599 = 0,7 indekstallet midt
imellem 14 og 15; delte gir av tabel 3 ved inter
polation a— 0,76 og = 0,0021, Følgelig er
2. Et format i nedstigende linje skal dannes ved
halvering av det nærmest foregaaende.
Herav følger matematisk, av det samtidige krav
om likedannethet og halvering, at sidestørrelsen i ræk
ken stiger og synker med \2 og at længde og bredde
staar i dette foihold til hinanden. Naar grundformatet
skal være 1 m. 2 findes derfor siderne x og y av lig
ningerne
Skal oversætningsforholdet derfor ved fuldlast og
00399 = 0,7 være 100000/20000, saa blir det ved
tomgang
Metoden gir derfor raeget hurtige og sikre løsnin
ger hvis nøiagtighet ligger langt indenfor de krav man
behøver at stille for disse data. Standardhovedrækken for færdigforraater blir da
Bt tydningen av en gjennemført standardisering av
alle papirformater er saa indlysende for enhver, at en
yderligere paapekning herav er overflødig. Det var
derfor ganske naturlig at Industriforbundets nyoprettede
standardiseringskontor optok denne sak som sin første
større opgave. For vel et aar siden nedsatte derfor
kontoret et fagkyndig utvalg bestaaende av 9 marid
inden vore ledende papirproducerende og -forbrukende
bedrifter, og utvalget har nu fremsat sit forslag til
norsk standard saavel for raaforraater som færdigfor
mater bygget over det metriske system. Da et og
samme raaformat selvsagt kan benyttes til flere for
skjellige størrelser av færdigforraater, særlig da standar
den er valgt med dette for øie, er antallet av raafor
mater betydelig mindre end antallet av færdigforraater.
I denne række skal da format A4 erstatte det
ældre folioformat, A5 oktavformatet, og A 6 blir det
nye internationale brevkortformat. Utenfor disse hoved
forraater findes der for specielle formaal tre andre
rækker bygget paa samme maate men med et andet
utgangsflateindhold, saa at formaterne utfylder de rela
tivt store sprang inden hovedrækken.
Allerede syv andre europæiske lande har antat
denne metriske standard som fast norm, nemlig Hol
land, Belgien, Schweiz, Tyskland, Tsjeckoslovakiet,
Ungarn og Østrike. Der har ogsaa tidligere været
arbeidet for gjennemførelsen av et verdensformat for
papir, men uten held. Nu da standardiseriugstanken
paa alle omraader er trængt langt dypere ind i be-
Uistheten er det dog at haape at det krones med
held. Men da kræves ogsaa at vi løfter i flok.
Skal imidlertid en saadan standardisering faa sin
rette betydning, gjælder det om at det forbrukende
publikum ogsaa snarest mulig gaar over til kun at
anvende standardiserte størrelser. Producenten er i
mere eller mindre grad nødt til at tilfredsstille sine
kunder ellers gjør en av hans konkurrenter i eller
utland det. Alle større kontorer, alle tidsskrifter, blade
og bøker bør derfor snarest følge med og slutte sig
om forslaget. Hvis dette medfører vanskeligheter saa
fremfør for standardiseringskontoret motiverte grunde
232
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
