Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 25. oktober 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cos (p.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 30, 1925
bination av problemer, idet der maa tas hensyn til
alle koblingsmuligheter og alle mulige kortslutnings
punkter. Paa kalkulationsbordet kan det hele utføres
ved at manipulere plugger. Istedetfor generatorer an
vender man strømkilden fra et litet batteri. Istedetfor
de forskjellige reaktanser i de virkelige apparater høie
ohmske motstande. Miniaturanlægget er forbundet
nøiagtig paa samme maate som det virkelige an
læg, og som basis for utførelsen av miniaturanlægget
tjener et i-linjet koblingsskema av det virkelige anlæg.
De strømme der flyter i miniaturanlægget er ganske
smaa, men overalt proportionale de virkelige kortslut
nings-kVA. Enhver motstandsboks paa modellen re
præsenterer et »apparat® paa anlægget og kan ved
hjælp av plugger og kabler forbindes saaledes at en
hver situation paa det virkelige anlæg repræsenteres.
Naar man sætter ind generatoren sker dette ved at
plugge ind den positive ende av batteriet, og en »feil®
frembringes ved at plugge ind den negative side. Ved
den virkelige kortslutning flyter kraftstrømmen fra
generatoren gjennem netverket av impedanser til feil
stedet. I modellen flyter strømmen fra den positive
side gjennem alle motstandene til den negative. Strøm
men er som nævnt overalt proportional med kVA-tallet
av den virkelige kortslutning, og alt hvad beregneren
har at gjøre er at foreta avlæsninger paa et milli
ampéreraeter. Omendskjønt hovedformaalet med bordet
er paa kort tid at kunne foreta kalkulationer som det
vilde ta uker at løse ved matematiske beregninger,
har man fundet at bordet ogsaa med stor fordel kan
anvendes hvor det gjælder enkle tilfælder. Enhver
situationsændring kan nemlig foretas ved simpel plug
ging. Reaktansværdier kan forandres, »brytere® kan
kobles ut og den forandring der resulterer kan læses
av umiddelbart, uten at hovedarrangementet forandres.
ningen av de kortslutningsstrørame der kan opstaa paa
forskjellige punkter av nettet. Kalkulationen av disse
kortslutningsstrørame er til en viss grad en nødvendig
het, og av vigtighet for anlæggenes økonomi, idet di
mensioneringen av brytere paa de forskjellige punkter
maa — eller bør — baseres paa saadanne beregninger,
I Amerika begyndte man først at lave smaa »miniatur
anlæg« — dukkeelektricitetsanlæg saa at si, dei i sine
hovedtræk var en kopi av de store anlæg, og ved hjælp
av hvilke man »eksperimentelt® kunde bestemme kort
slutningsstrømraen.
Teoretisk talt kan ikke bordet erstatte strømkredse
der indeholder baade ohmsk og reaktiv motstand; i
praksis har det vist sig at dette ikke betyr nogen
vanskelighet. I ethvert tilfælde hvor det har været
mulig at kontrollere avlæsningerne paa bordet ved
hjælp av matematiske beregninger har det vist sig at
resultaterne har stemt overens med en nøiagtighet av
nogen procent.
Man er nu gaat over til at bygge disse miniatur
anlæg ind i kalkulationsborde, der i sit ydre minder
om telefonborde og hvorav et er vist i hosstaaende
illustration der er hentet fra »General Electric Review«.
Bordet er i bruk hos Brooklyn Edison Co. »Electri
cian« bringer i sit juni-numer en kort beskrivelse av
principet for et saadant bord. Den metode der er
bragt til anvendelse er at reducere alle de impedanser
gjennem hvilke en kortslutningsstrøm maa passere til
»procent-impedanser« eller »procent-reaktanser®, og
paa denne maate behøver ikke beregneren at bekymre
sig om den virkelige spænding eller den virkelige
impedans. Ved at bruke procentværdier undgaar man
ogsaa at maatte ta hensyn til optransformering og
nedtransformering. Man erholder slutresultatet i kVA,
og herav kan strømmen utledes. De som har været
nødt til at foreta kortslutningsberegninger for et stort
net vil ha erfaret hvor hurtig problemet blir fuldstæn
dig uhaandterlig. Den slags kalkulationer involverer
en slik raængde matematiske beregninger at det er
tilstrækkelig til hurtig at avkjøle seiv de mest lidenska
belige matematikeres iver. Det dreier sig stort set heller
ikke om løsningen av et isolert problem men en kom
I sidste statsraad er vas
dragsdirektør Olaf Rogsiad
utnævnt til generaldirektør
og chef for hovedstyret for
Statens vasdrags- og elektri
citetsvæsen efter Stuevold-
Hansen, som har ønsket at
træde ind i et advokatfirma
her i Oslo.
Den nye generaldirektør
er født i Elverum i 1877,
blev student i 1895 og tok
avgangseksamen fra Trond-
Den nye generaldirektør
Kalkulationsbord i bruk hos Brooklyn Edison Co.
249
’-v y?~’ ~ - ’ "ty’ ’ %spg|g£,< V " " 1
tif- ’ –’ : ’ ’ V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
