- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 38. Aarg. 1925 /
256

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 5. november 1925 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Slutbemerkning;
Det vil vække dyp sorg
i vide kredse at høre over-
nu er avgaat ved døden.
Hans utprægede retsind sam-
men med hans hjælpsomhet
og elskværdighet og det sta-
dige gode humør har vundet
det falder i de flestes lod
blev utdannet først ved
Mere om vindmølle-elektricitetsverker.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 31
og det skadet ikke om der som beskrevet i min
Skedsmoartikel ved kontrollen blev improviseret en
jordslutning, idet en fase paa høispændingsnettet blev
bragt i berøring med en fase paa lavspændtnettet.
har liten overgangsmotstand mot jord. For begge
sikringsmaater maa forlanges, som det staar i forslaget
til V.D.E. for jording, E.T.Z. hefte 21, 1924, at jord
ledningen for nulpunkt og gjennemslagssikring maa
dimensioneres for høispændingsnettets fulde jordslut
ningsstrøm.
Under en saadan prøve kunde man jo frakoble
lavspændtnettet f. eks, ved hjælp av de lavspændte
hovedsikringer ved transformatoren for ikke unødvendig
at bringe hjemmene i fare.
Som det fremgaar av ovenstaaende staar vi ikke
hjælpeløse overfor de overspændinger et lavspændtnet
er utsat for ved transformatorgjennemslag. Det gjæl
der kun til en hver tid at ha sine anlæg iorden.
Derfor bør anlæggene fra tid til anden kontrolleres
Det i artikelen behandlede lavspændtnet med en
samlet kapacitet paa 6 • io’c Farad er meget stort, idet
man kan regne at kapaciteten pr. fase av 1 km. lav
spændtledning er ca. 0,0039 • io‘° Farad.
De smaa hydrauliske anlæg behøver ikke batteri.
Heller ikke behøves regulatorer av hydraulisk eller
elektrisk art. Saadanne anlæg staar derfor i förgrunden
naar det gjælder helt automatiske billige smaa-anlæg.
Men vand med den nødvendige faldhøide forefindes
ikke allesteds.
Hvor der ikke er vand er der imidlertid ofte vind.
Benyttelsen av denne sterkt varierende drivkraft gjør
naturligvis et akkumuleringsanlæg uomgjængelig nød
vendig, saaledes at dynamoen, alt efter omstændighe
terne, arbeider paa batteriet eller paa »nettete.
Vindkraftanlægget kan — likesom vandkraftanlæg
get — løpe i dage- og ukevis uten betjening og har
i sammenligning med bensinanlægget fordelen av en
længere levetid. Under forutsætning av gunstige lokale
vindforhold, d.v. s. at der i 2000 timer om aaret kan
regnes med en vindstyrke paa 6— 7 m., er et vind
kraftanlæg lønnende.
Trondhjern tekniske læreanstalt og senere ved den tek
niske høiskole i Karlsruhe. Siden 1895 har han været
knyttet til telegrafvæsenet, hvor han saaledes har ar
beidet i 30 aar og var en av statens dygtigste og
mest erfarne ingeniører. Ved siden herav har han i
en aarrække ogsaa været knyttet til det industrielle
retsværn.
I sin almindelighet er vindstyrken underkastet en
24 timers periode over hvilken igjen undertiden en
dobbeltperiode er lagret. Vindstyrken ligger i 15 timer
under den midlere værdi og i 9 timer over. Maximum
indtrær oftest tidlig om eftermiddagen, undertiden led
saget av nok et maximum sent paa eftermiddagen.
Om aftenen flauer vinden av og om natten hersker
ofte vindstille. Det er at bemerke at faa meter i
høiden spiller adskillig rolle i vindstyrken. Man regner
i høider over 16 m, med en stigning av vindstyrken
proportional 5te rot av taarnhøiden. 6 aars maalinger
ved Eiffeltaarnet i Paris viser at vindstyrken i taarn
toppen i middel er den 4-dobbelte av vindstyrken i
21 m. høide.
Rødland var en til det yderste samvittighetsfuld
og pligtopfyldende mand som var sterkt interessert i
sin gjerning, hvor han sat inde med en meget alsidig
erfaring. Hans bortgang vil derfor i rnere end en
retning være et stort tap. Men mest av alt har vi
dog alle mistet en god kollega hvis minde vi længe
vil bevare.
Størrelsen av batteriet bestemraes teoretisk av længste
varighet av uavbrudt vindstille. I almindelighet lægges
vindstille paa 4—5 dage til grund for beregningen
av batteriet. Specielt gunstig pleier forholdene at ligge
ved kyststrækninger mot det aapne hav, fordi land
og havvind her i regelen veksler periodisk og, sikrer
en nogenlunde regelmæssig drift. Det er dog at be
merke at stormfulde egne er mindre gunstig, idet drift
maa indstilles, hvis vindstyrken överskrider 11 m./sek.
Ved anvendelsen av vindhjul i høitliggende distrikter
maa agtes paa at vindtrykket avtar proportionalt med
lufttælheten, saaledes at der i høiere liggende egne
faaes mindre ydelse pr. m. vindhastighet. Ved tooo m.
høide er forringelsen ca. 11 %. Ser man bort fra
tåpene ved oversætningen gir et vindhjul omtrent en
ydelse i hk.
I tilknytning til artikel i E.T.T. nr. 23 om oven
staaende emne hitsættes endel yderligere oplysninger
hentet fra en længere artikel i E.T.Z. nr. 26.
Sammenligner man et vindkraftanlæg med motor
anlæg og smaa hydrauliske anlæg kan følgende anføres:
Et bensinanlæg kræver — som ethvert anlæg med
flydende brændsel — sakkyndig betjening. For at være
driftsfærdig til enhver tid kræves et akkumulatorbatteri.
Uen i og for sig billige anskaffelsespris for et bénsin
aggregat blir herved forhøiet. Anskaffelsen av brænd
selsmaterial er ogsaa mange steder vanskelig og kost
bar. Der er betydelig slitage paa brændselsmotorer
med høit omdreiningstal.
født i Egersund i 1867 og
Overingeniør Rødland var
at faa.
ham flere sande venner end
ingeniør N. I. T. Rødland
Overingeniør N. I. T. Rødland.
256

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:55:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1925/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free