Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 14. november 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 32, 1925
Desværre stiller dog økonomien en begrænsning for
den almindelige indførelse. I mange tilfælder kan
dog de fleste av den elektriske drifts fordele opnaaes
uten de store kapitalutlæg til överledning og kraft
overføringer ved anvendelsen av bensinelektriske motor
vogne. Disse vogner har i mange aar forsøksvis været
benyttet baade i Europa og i De forenede stater, men
den utvikling som bensinmotoren gjennem automobil
industrien stadig har gjennemgaat har medført at disse
vogner nu fortjener mere opmerksomhet end nogensinde.
terne i gamle dage og i de nye tider. Overingeniør
Kolbenstvedts fremvisning av en mængde morsomrae
lysbilleder av tidligere studenter, høiskolens professorer
og vakre billeder fra skolen og omegnen vakte stor
jubel og bidrog sterkt til at gjenopfriske gamle gode
minder. Hilsningstelegrammer blev sendt til høiskolen,
til Arnold m. fl.
Det kan i denne anledning være av interesse at
nævne, at »Akademische Mitteilungen« for 15. oktober
iaar betegner Fridericiana som den ældste tekniske
høiskole i tysktalende lande, altsaa ogsaa i Østerrike
og Schweiz. Videre kan oplyses, at følgende 6 av
N. I. A. F.’s stiftere har besøkt høiskolen: Peter Blix,
som var initiativtageren til föreningens stiftelse, August
Fleischer, Lars Lysgaard, Ingebrigt Solberg, Hakon
Torp og Jens Vogt.
De fortrinsvise fordele som opnaaes ved disse
bensinelektriske vogner er mindre utgifter til betjening
under driften seiv og til reparationer og vedlikehold,
ingen kulling og vandfylding, vognene kan betjenes
like godt fra begge ender saa svingskiver falder bort,
og sidst men for publikum ikke mindst, al røk og
smuds bortfalder. Ved at bensinmotoren ikke seiv
direkte driver hjulene kan alle gear og klutcher und
væres og man faar den jevne hurtige akcelleration
som kun elektromotoren kan fremvise.
Som tidligere meddelt blev en kunstnerisk utstyrt
adresse overrakt det jubilerende Fridericiana fra Norges
tekniske Høiskole ved professor Bragstad.
Figuren viser det ytre utseende av en nylig av
Westinghouse bygget vogn av denne art for Reading
Railroad. Vognen veier med fuldt utstyr ca. 40 ton
og har en 250 hk. motor. Efter resultatet av prøve
driften har Pensylvania Railroad bestilt flere vogner
av samme type. Typen synes særlig egnet for kortere
sidelinjer, hvor driftsresultaterne skal vise ganske
væsentlig besparelse sammenlignet med dampdrift.
Varigheten av topwiren paa vore fjern
ledninger.
Bergens Elektricitetsverks første fjernledning fra
Samnanger blev bygget aaret 19 11 og sat i drift i
mars 1912.
Det er en masterække med 2 ledningsgrupper å
3X35 m/m2 massiv kobber. Bæremastene som har
hængeisolatorer er rene pendelmaster med praktisk
talt ingen stivhet i linjeretningen. Det er derfor av
stor viktighet at den paa toppen av mastene anbragte
30 m/m3 galvaniserte staahvire er at stole paa.
100-aars Jubilæet i Karlsruhe.
Som tidligere meddelt feiret den badiske tekniske
høiskole — Fridericiana i Karlsruhe sin 100-aarige
bestaaen i dagene 29 —31 oktober iaar. I den anled
ning samledes i Oslo den 29. okt, 35 tidligere stude
rende ved Fridericiana for at feire jubilæet og friske
op gamle minder. Blandt deltagerne var fhv. general
direktør Fleischer og ingeniør Erik A. Gude, Der
indløp telegrammer og hilsningsskrivelser fra endel
utenbysboende tidligere studerende bl. a. fra den 88
aar gamle thv. stadsingeniør i Arendal, Arnold.
Da den nu efter ca. 14 aars bestaaen flere steder
er sterkt forrustet, har vi under somraerens revisjons
arbeider fra to av de mest rustede steder tat ned en
passende længde (ca. 7 m.) av den og spleiset ind ny
istedet. Wiren som er slaat av 6 traade og 1 kjernetraad,
har en diam. av ca. 7,3 mm. og hver traad ca. 2,4 mm.
Den var som sagt adskillig forrustet, men kjerne
traaden var næsten fri for rust, og likesaa delvis den
indvendige del av de øvrige traade.
Den blev ved Bergens Materialprøveanstalt under
kastet strækforsøk paa følgende maate:
Overingeniør Haga holdt en begeistret tale for
høiskolen og direktør Bache-Wiig talte for de ældste
kuld, adresseret til generaldirektør Fleischer. Paa den
badiske høiskoles rektors og senats vegne overrakte
overingeniør Haga generaldirektøren den i anledning
ioo-aarsfesten prægede jubilæumsmedalje.
Av hver prøve blev avkappet et ca. 80 cm. langt
stykke og endene paa delte blev ombøiet og indstøpt
i patentmetal og belastet paa stræk.
Brudbelastningen var for;
Generaldirektør Fleischer, ingeniør Gude og andre
fortalte derefter om livet i Karlsruhe blandt studen
prøve fra Hisdalen: 3,145 kg.
» » Storebrekken : 3,035 kg
265
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
