Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 28. december 1925
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M/-=-
\ O t
hvor q = vegt pr. længdeenhet, /—spændvidden,
f — pilhøiden. Ved i ligning (2) at indføre isteden-
q I-
F = (2)
8/ [ 1
"-v?
Resumé.
En ny praktisk pilmaaler for kraftlednings-
montage.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
brukscentrum, som kun staar i forbindelse med pri
mærstationen ved én ledning, skal sikres. Paa dette
anvendelsesomraade fortjener Petersen-spolen fortrinet
fremfor jording av nulpunktet, da den formindsker for
styrrelser ved overslag og fremfor isolert nulpunkt, da
den forhindrer dannelsen av jordslutningsbuer«.
a. I anlæg som arbeider med 75 kV. eller mindre
blir almindeligvis det nøitrale punkt jordet i
hver primærstation over en ohmsk motstand.
b. I anlæg med spændinger over 15 kV. blir
det nøitrale punkt overveiende direkte jordet.
Dette blir sedvanligvis gjennemført paa de
flest mulige punkter, undertiden ogsaa paa
hver stjernekoblet transformator i systemet.
Disse uttalelser repræsenterer altsaa i korte træk
den almindelige mening, og da næsten alle store
kraftoverføringsanlæg i Amerika er av sterkt forgrenet
natur med flere strømveie til hovedkonsumentstederne,
har anvendelsen av reaktansjording indskrænket sig
til det ene ovenanførte tilfælde.
c. Nogen anlæg over 15 kV. er jordet over en
ohmsk motstand. I dette tilfælde er jordingen
sedvanligvis foretat til nulpunktet av enkelte
eller alle stjernekoblede transformatorer gjen
nem hvilke nettet blir spist.
d. Hvor motstand anvendes bestaar de i regelen
av støpejernsgittere ved belastningstid for
maksimalstrøm fra 30 til 60 sek.
Tilslut skal de hovedsynspunkter sammenfattes som
gjør sig gjældende i den nuværende amerikanske praksis
ved jording av nulpunktet: 3. Der föreligger en tendens til at anvende høie
ohmske motstande i jordingsledninger. Disses
størrelsesorden beløper sig fra 1 til 1,5 ohm for
hver 1000 v. Hnjespænding. Et anlæg der drives
med 26400 volt er jordet over 150 ohm.
1. Jording av nulpunktet har vist sig som et yderst
virksomt middel for at begrænse de torstyrrelser
der optræder ved overspændinger i fjernlednings
anlæg. Der findes mange eksempler paa at de
talrige og ødelæggende isolationsgjennemslag, som
optræder i ujordede anlæg, praktisk talt helt er for
svundet efterat man har foretat jording av nul
punktet.
4. For planlæggelsen av nulpunktsjordingen i et
fjernledningsanlæg maa man ta hensyn til føl
gende 4 faktorer;
a. Maksimale spændinger.
b. Maksimale strømstyrker.
2. Tendensen i den nuværende praksis gaar avgjort
mot jording av nulpunktet i store kraftovnrførin
ger. Foranledningen hertil var den voksende
længde av ledningerne og den voksende spæn
ding.
c. Utkobling av feil ved tilforladelige relæer.
d. Uforstyrret drift av motorer og andre rote-
rende maskiner ved optræden av overspæn
dingsforstyrrelser.
ledningen mot B, vil bølgen reflekteres og vende til
bake til A, hvor den atter blir reflektert. Bølgen vil
forplantes frem og tilbake over ledningen med en
hastighet = V, bestemt ved formelen
De fleste kraftledningsingeniører har utvilsomt
mange gange gjort bruk av den transversale bølge
bevægelses forplantningshastighet langs friluftkabler for
kontrollering av at strækket i 2 parallelt hængende
kabler er ensartet. Gir man nemlig 2 saadanne kabler
samtidig et slag ved det ene isolatorfæste, vil bølgen
komme samtidig tilbake dersom kablene har samme
stræk. Under opstræk av kabler har denne kontrolle
ringsmetode været meget anvendt, specielt i usigtbart
veir eller vanskelig terræng.
hvor F = strækket i ledningen og 6 = ledningens
masse pr. længdeenhet.
Gaar man som almindelighet ut fra at den kurve
som ledningen indtar er en parabel, har man tilnærmet
strækket.
Aktieselskapet Norsk Aluminium Company har nu
faat patent paa en ny pilmaaler som er basert paa det
samme princip, nemlig at maale den tid T} der med
gaar for en transversal bølgebevægelses frem- og til
bakegang over et kraftledningsspænd, idet pilen viser
sig at være en funktion av denne tid uanset spændets
længde.
q
for q, massen 0— — , hvor g — tyngdens akcelera
tion, har man
Indsættes nu den tid t som medgaar til bølgens
forplantning en gang frem og tilbake, faaes, idet bue
længden sættes lik spændvidden,
Tænker vi os mellem mastene A og B ophængt
en kabel med pil =/ og kabelen gis et slag ved A,
hvorved der opstaar en transversal bølgebevægelse i
1925, No. 36
Fig. i.
296
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
