Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15. januar 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\ 9 Qk — kontaktledningens ækvivalente ra
/ j dius i cm.
/ J Qs = skinneprofilets ækvivalente radius
/ i cm.
r" 1 Ds = sporvidden i cm.
/ D01 = avstanden mellem kontaktledning
/ ] og skinne.
’ o—-L—o xk = kontaktledningens reaktans i ohm.
*—* *• xsy = skinnernes ytre reaktans i pr. km.
p_ 3 enkeltspor.
Xi= 2itf-li = 2 7tft
TABEL 8.
Indre skinnereaktans.
hvor (.1 er materialets konstante permeabilitet.
Vi har da for sløifens samlede reaktans
*) Bl. a. av Huldschiener, Zickler o. fl.
1926, No. 2
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Den indre skinnereaktans som skyldes kraftlinjerne
i selve s-kinnerne, er uavhængig av ledningsanordnin
gen, men likesom skinnernes effektive vekpelstrømmot
stand avhængig av staalets permeabilitet og dermed
av strømstyrken.
Gjennemsnitsværdier av den indre skinnereaktans i
ohm pr. km. bane ved en strømstyrke av 150 A. pr..
Den ytre skinnereaktans er likesom kontaktlednin
gens reaktans ved en bestemt frekvens kun avhængig
av ledningsanordningen.
For en leder med ciikelformet tversnit og jevn
strømfordeling over hele tversnittet er som bekjendt
den »indre reaktans«:
skinnereaktans vil være avhængig av ledningsanord
ningen, sporvidden og av ledningernes og skinnernes
tversnit og strængt tat ogsaa av deres profil.
Vi kan imidlertid med praktisk tilstrækkelig nøi
agtighet erstatte de fra cirkelformen avvikende profiler
rned et cirkeltversnit med samme flateindhold. Baade
for skinnernes og kontaktledningens vedkommende kan
vi saaledes regne med »ækvivalente radier«, hvorved
forstaaes radien av en cirkel med samme flateindhold
som det foreliggende profil.
Ved jernbaneskinner fører denne beregning ikke
frem. For det første avviker tversnitsprofilet sterkt fra
det cirkelformede og strømfordelingen er meget ujevn.
Som før nævnt forløper strømmen praktisk talt kun i
et 1— 2 mm. tyndt belte langs overflaten. Hertil kom
mer, at permeabiliteten varierer med strømmen og er
meget vanskelig at bestemme. De forskjellige formler
som er opstillet for at beregne xSl- *), gir derfor kun
tilnærmede værdier. Paalidelige værdier kan kun
faaes gjennem maalinger.
Beregningen av reaktanserne byr da ikke paa sær
lige vanskeligheter. Rigtignok blir beregningen omstæn
delig, om man foruten kontaktledningen med ledende
bærekabel og skinnerne har forsterknings- og matele
ledninger. Man kan dog i de fleste tilfælder ved at
benytte tilnærmede metoder, forenkle regningen bety
delig uten at dette gaar ut over resultatets nøiagtighet
i nogen merkbar grad.
I tabel 7 er opført værdierne av den indre skin
nereaktans for de samme skinner, som er angit i tabel
1 og tabel 3. De fleste værdier (for 10 skinner) er
ogsaa her beregnet efter Kennellys maalinger. (Det
er gaat frem paa den maate, at værdierne av xsi først
er beregnet direkte av maaleresultaterne for de av
Kennelly benyttede frekvenser, derefter er’ xsi tegnet
op som funktion av frekvensen ved forskjellige vær
dier av strømstyrken, og herav er saa igjen de i tabel
len angivne værdier for / 50 og /= i6 2/3 fundet.
En nærmere undersøkelse av Kennellys maaleresultater
viser, at xsi ved en strøm gjennem skinnen av 150 A.
varierer med ca. 0,6te potens av frekvensen.)
I det følgende angis værdien av reaktanserne for
de ved enfase-vekselstrøm-banedrift almindeligst benyt
tede ledningsanordninger.
1) E?ikelt spor. Strømtilførsel gjennem kontaktledning
tilbakeledning gjennem skinnerne.
I tabellen er angit værdierne av xsi for /= 150 A.
(maksimal strømstyrke under normale driftsforhold) og
for /== 600 A. (d. v. s. den strøm ved hvilken xsi
nåar sin maksimale værdi).
En sammenligning mellem tabellerne 3 og 7 viser,
at xsi varierer mindre med strømstyrken end rv (den
maksimale værdi av xsl- er ca. 1,5 gange værdien ved
150 A., mens den maksimale værdi av rv er ca. 2
gange værdien ved 150 A.) likesaa er den mindre
avhængig av skinneprofilet.
X=Xk+Xsy+Xs{= 27tf\ 4/n —lnDtQs \\ o~Hxsi 4)
xii er bestemt tidligere.
For praktiske ledningsberegninger kan man regne
med de i tabel 8 angivne gjennemsnitsværdier*’*)
Leddet [%TtflnDs qs) io~4 er kun avhængig av
sporvidden og skinneprofilet. For normalspor og de
almindelig benyttede skinneprofiler fremgaar det av
tabel 9.
**) Utførte maalinger viser, at skinneforbindelserne ikke øver
nogen merkbar indflydelse paa størrelsen av reaktansen.
16
ohm pr. km . bane ved en strømstyrke av 150 A. pr.,
skinne.
Skinnevegt
kg./m.
/=50 25 162/3
50
45
40
35
30
0,075
0,085
0,096
0,106
0,116
0,048
0,056
0,064
0,072
0,080
0,037
0,042
0,048
0,055
0,060
Kontaktledningens reaktans. Ytre skinnereaktans.
Størrelsen av kontaktledningens og evtl. forsterk-
nings- og mateledningernes reaktans og av den ytre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
