Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 25. januar 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved dobbeltspor maa sættes x’J{ = —.
2
x = xsi —— 2lnks \io~* ohm n)
pr. km. bane.
X(n=o) =x„-\-2Tcf\ \ln - 2ln\Qs A1 1 o-* ohm ,
\ Ko,78g* /
X(„=I)=xs;+27tfl tfn-f— ’—- 2lnVgs Ds io"4 ohm
\ K 0,78g* A. /
f{Qk, d) = kd-f[Qk).
Ved en bestemt luftledningsanordning er
No. 3, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
For n = 1 (al strøm gjennem kontaktledning og bære
kabel) blir den resulterende sløife reaktans
snitlige luftledningstversnits radius og av de ind
byrdes avstande mellem luftledningerne (å).
Ved et bestemt tversnit {Sk ) er f(@A , <5) saaledes
en ret linje (tversnitslinje).
d.v.s. samme værdi som efter ligning 5a) og for «= o
(strøm kun gjennem mateledningen) I det sidste led av ligningen repræsenterer ks den
geometriske middelavstand mellem skinnerne indbyrdes
og er saaledes konstant ved git skinneprofil og skinne
anordning (sporvidde og avstand mellem sporene).
Ved en bestemt frekvens kan den resulterende
sløifereaktans saaledes gjengis grafisk som vist i fig. n.
Den mindste værdi av sløifereaktansen faar vi for
n = 0,4—0,8, og den kan beregnes efter ligning 10).
Den utgjør saaledes ca. 85 % av sløifereaktansen
ved n = 1.
Ved at kombinere den her angivne grafiske bestem
melse av reaktansen med den grafiske bestemmelse
av » spændingsvariationsmotstanden « (s) efter fig. 2
kan vi grafisk finde spændingsvariationsmotstanden
ved et git tversnit som funktion av D ved en hvil
kensomhelst ledningsanordning. Og omvendt kan vi
ved en git spændingsvariation og en bestemt lednings
anordning finde tversnittet av luftledningerne. Frem
gangsmaaten er den samme som ved den av mig
tidligere angivne grafiske metode for beregning av
spændingsvariation og tversnit ved vekselstrømluftled
ningei*).
For værdier av «mellem 1,0 og 0,8 og mellem
0,4 og o kan vi anta, at den resulterende reaktans
vokser tilnærmet lineært fra minimumsværdien til de
2 grænseværdier (se fig. 9).
d) Grafisk metode for bestemme/se av sløifereaktansen og
av spændi?igsvariationsmotstanden.
Ved alle de i det foregaaende behandlede lednings
anordninger som har tilfælles at skinnerne benyttes
som tilbakeledning, kan den resulterende sløifereaktans
uttrykkes ved en ligning av følgende form:
Metoden egner sig særlig godt, nåar man vil under
søke de forskjellige faktorers indflydelse paa henholds
vis spændingsvariationen og tversnittet.
Fig. 12 og fig. 13 viser diagrammet henholdsvis
for enkeltspor og for dobbeltspor for de i det fore
gaaende anførte 6 forskjellige ledningsanordninger for
en frekvens av 1 6 2/b . Tversnitslinjerne er optegnet for
de ved Drammens- banen benyttede ledningsavstande.
(En mindre forandring av ledningsavstandene bevirker
som man let vil se kun en ubetydelig ændring av den
resulterende reaktans og spændingsvariationsmotstanden.)
e) Effektfaktorens størrelse ved enfaseveksehtrømbaner.
Ved moderne enfase kommutatormotorer ligger
effektfaktoren ved de øverste kjøretrin paa ca. 0,91
—0,98.
Ved en frekvens av i6 2/3 er vi helt paa den sikre
side, nåar vi ved beregningen av det maksimale spæn
dingsfald og det maksimale effekttap gaar ut fra en
effektfaktor i matepunktet av 0,90.
(Maalinger paa Drammensbanen viser f. eksempel
cos cp = 0,91 —0,92.)
Ved en frekvens av 25 vil effektfaktoren i mate
punktet ligge noget lavere under forutsætning av, at
der anvendes kommutator motorer. Den kan da antas
til ca. 0,85 —0,90.
Anvendes omformerlokomotiver med synkronom
former (f. eks. efter spaltfase systemet), er effektfakto
ren ved lokomotivet omkring 1,0 og i matepunktet
omkring 0,95—0,98.
Her betegner D den geometriske middelavstand
mellem skinnerne og de enkelte luftledninger (kontakt
ledning, bærekabel og forsterknings- eller mateledninger).
Ved en frekvens av 50 kan kun omformerloko
"motiver med synkronomformere komme i betragtning.
Ved en bestemt avstand mellem de enkelte luft
ledninger er D kun avhængig av kontaktledningens
heide over skinnerne (H). f{Qk > Ö) er avhængig av
kontaktledningens radius — eller av det gjennem *) E. T. T. 1920 no. 34 og 1922 no. 7 samt T. T. 1922 s. 203.
d.v.s. det samme som efter ligning 9a).
33
S»*K
o /
// 1 1 o
jr 1 ;
i i
1 — “ :nr —" i
/ ”* (" u
x" x’
*s,V 2. |2. A™, *<£ •AO~’*
Pic, u.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
