Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 15. februar 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oslo 10. februar 1926.
H. Grosch.
Undervandsbelysning.
Økonomi.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 5, 1926
forholdene i hvert enkelt tilfælde hvorvidt omfietning
vil være hensigtsmæssig eller paakrævet. Da det ifølge
ing. Nygaard er almindelig kjendt at gummi angripes
av olje, skulde det ogsaa være helt overflødig uttryk
kelig at gjøre opmerksom paa at ubeskyttet gummi
slangeledning ikke bør anvendes paa steder hvor den
kommer i berøring med olje. Forsynes imidlertid
gummislangeledningen med en impregnert omfietning,
er den mindst likesaa holdbar som en hvilkensomhelst
anden ledning ogsaa paa steder hvor olje förekommer.
solbestraaling har en uheldig indflydelse paa gummis
holdbarhet, hvorfor ubeskyttet gummislangeledning helst
ikke bør lægges i solen. Gummislangeledning som
skal benyttes i det fri, bør derfor saavel som nåar
den skal anvendes paa steder hvor olje förekommer,
altid forsynes med impregnert omfietning.
Ing. Nygaard oversender et stykke ubeskyttet gummi
slangeledning hvis ytre gummikappe er korrodert i ca.
1,5 mm. dybde mens den indvendige gummiisolation
er helt ubeskadiget. Denne ledning, har efter hvad
der oplyses, været anvendt i en »saavidt renslig
bedrifu som Stavanger Radio, hvormed ansees bevist
at gummislangeledning i det hele tat ikke bør benyt
tes. Paa forespørsel oplyser imidlertid Stavanger Radio
at den omhandlede ledning har været brukt i maskin
rummet, hvor den er kommet i berøring med baade
fett og olje, hvorfor det er ganske naturlig at gummi
kappen er blit angrepet. Hadde gummislangeledningen
i dette tilfælde været forsynet med en impregnert om
fletning vilde den ha været mindst likesaa holdbar
som anden ledning der kun har enkelt gummiiso
lation. Seiv en impregnert omfietning vil dog ikke
hindre olje fra at trænge ind til gummien og med
tiden ødelægge denne, men det sier sig seiv, at led
ningen blir desto driftssikrere jo flere lag gummi der
maa opløses førend der opstaar fare for kortslutning
eller överledning.
En opfindsom amerikaner, H. Gernsback har uttat
patent paa en metode til anbringelse av vanlige gløde
lamper under vandfiaten. Hovedhensikten er heri
gjennem om vinteren at opnaa eiendommelige belys
ningseffekter for skøitebaner, idet lamperne før våndet
fryser til om høsten forankres i bare 5 —10 cm. dybde.
Lamperne er omgit av en vandtæt kuppel baade for
beskyttelse av lampen og for varmeisolering for at
ikke isen skal tine omkring lamperne.
De lyseffekter man paa denne maate opnaar skal
være meget egenartede og vellykkede. Ved anvendelse
av farvede lamper kan effekten gjøres yderligere bril
lierende.
Metoden har ogsaa en mere nyttig side, idet op
finderen samtidig föreslåar saadanne nedsænkede
lamper anvendt til at avmerke særlig vanskelige seil
løp eller farlige grunder i seilløp og havneomraade.
For os som er vant med anvendelsen av lysbøier og
fyrlygter synes metoden dog noget mere problematisk.
Ing. Nygaard paastaar at gummien i gummislange
ledninger hurtig tørrer og sprækker i tørre rum. Dette
var ganske visst tilfældet med den første gummislange
ledning som kom hit til landet for flere aar siden. Den
ytre gummikappe ved denne ledning var imidlertid
parafinert for at ledningen skulde være behageligere
at haandtere, og denne parafinering viste sig at ha en
meget uheldig indflydelse paa gummien, saaledes at
denne tørret og sprak efter kort tids forløp. Efter at
parafineringen blev sløifet har gummien derimot vist
at holde sig frisk og elastisk i aarevis. Selvfølgelig
forutsættes det, at gummien ikke bestaar av regenerat
eller er uforskriftsmæssig sammensat. Ved de nuvæ
rende høie gummipriser er det desværre blit ikke helt
ualmindelig at fuske med gummiblandingen, og adskil
lig av den ledning som indføres her til landet er vist
nok i saa henseende av tvilsom kvalitet. Ved ny led
ning er det ofte umulig at avgjøre hvorvidt der er
anvendt regenerat eller ikke, og man bør derfor kun
kjøpe ledning hos kjendte solide firmaer, som garan
terer at føre uforfalskede varer.
Det spørres saa ofte om en ting betaler sig. Men
det det gjælder er ikke bare om tingen kan betale
sig, men like meget om en seiv vet at anvende tingen
slik at den betaler sig.
Solbergfos-anlægget kjøpte nylig en transportabel
elektrisk blaaser (beskrevet paa s. 24 i E.T.T. for 1925)
for bl. andet at kunne blaase de høispændte lednings
og apparatanlæg fri for støv uten at behøve at ha
driftsstands. Ved denne bruk har blaaseren muligens
allerede akkurat betalt sig kanske mere, kanske
mindre.
Men forleden hændte det at driftsingeniøren under
sin inspektion av det 65 000 volts apparatanlæg op
daget en ledningsforbindelse som var saa varm at
malingen begyndte at brunske og det hele tegnet til
en ufrivillig driftsstands.
Resolut blev blaaseren hentet og anbragt saaledes
paa en for anledningen opstillet gardintrap at den
blåaste ledningsforbindelsen kold nok til at driften
kunde holdes gaaende indtil det passet at ha en stands.
Hvor mange gange har ikke blaaseren betalt sig ved
denne specielle anvendelse av den?
Ved anvendelse av gummislangeledning maa altid
paasees, at den blir riktig montert og avlastet, likesom
der ved tilkobling til koke- og varmeapparater maa
sørges for at ladningen ikke utsættes for for sterk
varmestraaling, hvilket vil medføre at gummien blir
sprød. For at undgaa dette, kan der paa enden av
ledningen resp. paa de enkelte isolerte ledere anbrin
ges en asbestomvikling. Til slutning bemerkes, at ogsaa
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
