Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 15. februar 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 5, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Mekanisk igangsætter
for dreiestrømsmotorer med kortslutningsanker.
Meddelelse fra Norsk Aktieselskab Siemens-Schuckert.
Kortslutningsmotoren er ubestridt den driftssikreste,
ildsikreste og enkleste motor. Den er desuten den
billigste og arbeider med den høieste virkningsgrad og
med gunstigere ydelsesfaktor (cos cp) end slæperings
motorer.
2) at holde strømstøtet ved starten saa lavt at det
ikke virker forstyrrende paa lyset.
Begge opgaver løses av Siemens-Schuckerts »meka
niske igangsætter « derved, at motorens belastning ikke
foregaar samtidig med starten.
(7,5 HK.) med mekanisk
(aapnet)
Motoren gaar nemlig igang ubelastet, og først nåar
den har naaet sit fulde dreiemoment, tar den fat paa
arbeidsmaskinen, og sætter den igang med fuld be
lastning.
Kortslutningsmotorens fordeler erkjendes da ogsaa
fuldt ut av de ledende fagfolk. Saaledes uttales f. eks.
i »Kommentarer til de nye installationsforskrifter« i
nr. 3 av E.T.T. at kortslutningsmotoren bør faa
betydelig større anvendelse end hittil. Omkobling fra stjerne til trekant foregaar endnu
mens motoren løper tom, og der opstaar derfor bare
et litet strømstøt av kort varighet som ikke indvirker
paa glødelampebelysningen. Først efter omkoblingen
til trekant tar den mekaniske igangsætter litt efter litt
remskiven med, og bringer den med fuldt dreie
moment i jevnt stigende hastighet op til fuldt omdrei
ningstal.
Den væsentligste indvending mot kortslutningsmo
toren er strømstøtet ved starten, hvorfor elektricitets
verkerne av hensyn til indvirkningen paa lyset i al
mindelighet kun har tilladt anvendt mindre kortslut
ningsmotorer. Strømstøtet er ved direkte indkobling
optil 5 8 gange den normale strøm, ved anvendelse
av stjerne-trekant-vender derimot kun ca. 2,5 gange nor
malstrømmen, men dreiemomentet er ved stjernekoblingen
bare omkring halvdelen av det normale dreiemoment,
og hvis motstandsmomentet er større end halvparten
av det normale gaar derfor motoren ikke igang før
den kobles over paa trekant, med den følge at strøm
støtet ogsaa i dette tilfælde blir ca. 5 —8 gange nor
malstrømmen.
Denne arbeidsmaate opnaar Siemens-Schuckerts me
kaniske igangsætter ved hensigtsmæssig avpasning av
de i remskiven anbragte centrifugalvægter og disses
mottrækfjærer.
Fig. 2 og 3 viser igangsætningen av en kortslutnings
motor type R81 n-1500, 380 volt, 11,1 amp.,
5,5 kW., 1440 omdr./min. med stjerne-trekant
vender:
Følgende 2 opgaver melder sig altsaa til løsning:
Fig. 2 uten mekanisk igangsætter medfuld belastning.
Fig. 3 med mekanisk igangsætter medfuld belastning.
1) At opnaa igangsætning med stjerne-trekant-vender
saaledes at motoren under alle omstændigheter, altsaa
ogsaa ved fuld belastning, gaar igång i stjernekobling
med det lille strømstøt, men allikevel utvikler det
fulde dreiemoment d. v. s. gaar igang med fuld be
lastning.
For begge optagelser er anvendt samme maalestok:
Avstand fra spids til spids i strømkurven 1/50 sekund.
Som det vil sees varer det uforholdsmæssig store
strømstøt (over 2,5 gange normalstrøm) uten mekanisk
Fig. i. Dreiestrømmotor 5,5 k’
igang-?ætter
73
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
