Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 25. februar 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 6, 1926
Som motorer for vaskemaskiner, elektriske ventila
torer, støvsugere, tallerkenvaskemaskiner og andre ro
terende smaamaskiner anvendes som oftest serie kom
mutatormotorer. Disse maa som regel passe sig seiv
og der er oftest større eller mindre gnister paa kommu
tatoren, hvilke danner bølger som opfanges og utsen
des vore større dele av sekundærnettet.
er ofte linjen mens selve feilen kanske ligger langt
borte paa linjen. Peiling fra to forskjellige punkter
er av samme grund ikke altid paalidelig. Men hvis
tre eller flere observationer alle peker mot samme punkt
kan man ha mere tiltro til disse. Ved hjælp av en
følsom mottager kan man paa denne maate undertiden
bestemme beliggenheten av en lysbue eller en defekt
isolator. Rammen vil ofte med stor haardnakkethet
peke mot stolper med vertikal ledningsføring. Dette
er uten tvil grunden til at transformatorer saa ofte med
urette faar skylden.
Kokeplater med termostatisk regulering har under
tiden vist sig at foraarsake temmelig langtrækkende
forstyrrelser paa grund av lysbuen paa termostatkon
takten. Sekundærkredsen paavirkes av den ujevne gnist
og undertiden passerer tilstiækkelig energi gjennem
transformatoren til at paavirke primærkredsen slik at
denne kommer i svingninger med sit naturlige periode
tal. De forstyrrelser kokeplaten volder er især plag
somme fordi kokeplaten er mest ibruk netop paa den
tid radioprogrammet varer.
Man bør være fortrolig med rammens karakteristik
som retningsfinder (peileapparat). Den er blit forbedret
ved at indkoble kondensatorer mellem klemmerne,
hvorved de to minimumsstillinger kommer til at ligge
tilnærmelsesvis i ret linje.
En mere paalidelig bruk av retningsfinderen (peile
apparatet) er at sammenligne styrken av støien paa for
skjellige steder med horisontal ramme. Har man fun
det en forstyrrende ledning saa følges den indtil
støien faar sin maksimumsværdi. En nærmere under
søkelse paa dette sted vil da som oftest vise feilen.
En lydstyrkemaaler som gir kvantitative maalinger
letter bedømmelsen av avstanden til feilen.
I sin almindelighet fremkommer radioforstyrrelserne
ved elektriske lysbuer av irregulær natur-og statiske
gnister. Disse kan tildels lokaliseres som i støv
fortærere, elevatormotorer o. s. v. men forstyrrelsen kan
ogsaa komme langt borte fra hvis gnisten optrær i
nogen del av et utstrakt net. Der foreligger ogsaa den
mulighet at nettet er bragt i svingninger med sit eget
periodetal, hvorved utsendelsen av en bestemt bølge
længde og visse begunstigede harmoniske økes.
I San Jose, Californien, holdet elektricitetsverket
paa at eksperimentere med en metode til at lokalisere
feil ved hjælp av en godt isolert kondensator, hvis
ene klemme efterhaanden forbindes med hvert enkelt
ledning av en fordelingslinje, mens den anden klemme
forbindes med en følsom mottager. Ved at sammen
ligne støien kan man da avgjøre paa hvilken traad
feilen findes, hvorefter denne kan lokaliseres med et
peileapparat paa vanlig maate. Kan ikke feilen op
dages med øiet, vil kondensatoren kunne vise hvilken
skjøt eller isolator det dreier sig om. Er der f. eks.
en feil i en avgrening, saa kan man høre en kraftig
støi paa vedkommende grenledning og hovedledningen
henimot kraftverket, mens der er meget mindre støi
i denne efter avgreningen, hvor strømmen ikke paa
virkes av den daarlige kontakt. Paa lignende maate
kan man finde beskadigede isolatorer ved at berøre
piggen med kondensatoren.
I almindelighet indskrænker forstyrrelsen sig til den
kreds hvori gnisten optrær, men undertiden gaar til
strækkelig energi gjennem transformatoren til at bringe
primærkredsen i resonans. Desuten kan en forstyrrelse
ved induktion opfanges av en anden strømkreds og
utsendes over et utstrakt omraade saa at det blir van
skelig at henføre den til dens egentlige aarsak.
Lokaliseringsmetoder. Nåar en radioforstyrrelse skal
lokaliseres vil elektricitetsverket i almindelighet spare
tid om det har et mottagerapparat mindst likesaa føl
somt som klagerens, som kan anbringes i dettes sted.
Om verket ikke merker nogen forstyrrelse med sit eget
apparat saa er det straks indlysende at klagerens appa
rat er i uorden.
En klassefisering av den støi som de forskjellige
aarsaker til forstyrrende bølger frembringer vilde være
en god begyndelseshjælp ved opsporingen av feilen.
Brummen, smeld, rasling, summing, «ekorn støi», ham
ring, braking og hyling frembringes hver av et begrænset
antal aarsaker og lydens art leder derfor straks op
merksomheten hen paa en bestemt gruppe. Bestemmelse
av bølgens natur med hensyn til bølgelængde og peri
odetal vil ogsaa lette identificeringen væsentlig.
Hjælpemidler. De hjælpemidler man anvender til
at fjerne radioforstyrrelser avhænger av om dannelsen
av den forstyrrende bølge skyldes driftsmæssige for
hold eller feil.
Radioindustrien arbeider seiv for at fjerne de aar
saker til forstyrrelser som den seiv er ansvarlig for
ved at faa istand kontrol over amatører og profes
sionelle utøvere, ved efterhaanden at formindske an
tallet av gniststationer, ved at lære radiolægmanden
en korrekt bruk av mottagerapparatet, ved at motvirke
bruken av mottagere med avsendervirkning og ved at
skjerme forstyrrende oscillatorer.
Hvis støien efter sin art kan antas at ha sin op
rindelse inden huset vil aarsaken i almindelighet kunne
findes efter frakobling. Den som utfører prøverne vil
snart bli flink til at resonere sig til aarsakens belig
genhet.
Det har lykkedes noksaa godt at holde radio
frekvente impulser borte fra telefon- og telegrafanlæg.
Dette er let opnaaelig av to grunde: For det første
er stationsutstyret seiv den almindeligste aarsak til
indvirkning og for det andet er driftsspændingen lav
saa at der ikke er nogen stor risiko ved at indkoble
Utendørs aarsaker findes ved at anvende en tem
melig følsom, men solid mottager som flyttes paa passende
maate. En bølgeretningsfinder en traadramme
vil i de fleste tilfælder være til væsentlig bjælp. Men
det maa erindres at traadrammen vil peke mot den
umiddelbare kilde til de bølger, den mottar, og denne
79
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
