Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 25. februar 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. D.
Transformatorer for 75000 kVA.
Kvante-teorien.
1926, No. 6
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
hvorved det viste sig vanskelig at komme til nogen
ordning.
i jordning av høispændingsnulpunkterne men derimot
en motstander av jording av lavspændte. Han meddelte
videre at der i Amerika var rettet en forespørsel til
450 forskjellige amerikanske verker ang. jordning av
nulpunktet. Av de indkomne besvarelser var det over
veiende antal enig i at jording var fordelagtig ved høi
spænding mens kun et faatal var stemt for jording av
de lavspændte nulpunkter. Ofte utføres jordingen meget
siet og det var konstateret ved anlæg at motstanden
til jord iet enkelt tilfælde blev maalt til 8— til 10000
ohm. Under saadanne forholde er selvfølgelig jording
helt uten betydning. Forøvrig trodde han ikke det var
amerikansk praksis at jorde det lavspændte nulpunkt.
Professor Faye-Hansen. I tilknytning til hvad der
tidligere var fremholdt vilde han ogsaa understreke
at han ikke ansaa at amerikanske transformatorer var
bedre end europæiske snarere tvert om.
Ingeniør Hjort forespurte videre hvad slags relæer
foredragsholderen hadde siktet til hvor tidsdifferansen
ved forskjellige utløsninger kunne bli saa liten.
Ingeniør Styff meddelte at der siktedes til differe
tialrelærer utført som magnetrelæer.
Professor Faye-Hansen meddelte at oljebryterne i
Asker transformationer løser ut paa 1je sek.
Direktør Kurens indtryk av diskussionen var at det
emne som blev behandlet ikke endnu kunne sies at
være utdebattert, men han vilde dog, da ingen flere
talere var indtegnet, avslutte diskussionen. Efteråt
han hadde rettet en hjertelig tak til ing. Styff for det
interessante foredrag og til de som hadde deltat i den
særdeles vellykkede diskussion, blev møtet hævet.
Ingeniør Nissen fremholdt at med jordet nulpunkt
maa enhver jordslutning føre til utkobling, mens man
ved fritsvævende nulpunkt kan undgaa utkoblinger og
som følge derav driftstans ved enhver jordslutning. Han
meddelte at ved Tafj ordanlægget var der montert re
gistrerende amperemetere som registrerte jordslutninger
og det fremgik av disse hvor hyppig der paa linjerne
förekom saadanne forhold som ved jordet nulpunkt
vilde ha ført til utkobling. Ang. jording av nulpunktet
meddelte han at saavidt ham bekjendt var der i Norge
intet forbud mot jording av nulpunktet. I forbindelse
med jordingsspørsmaalet forespurte han foredragshol
deren om hvorledes i Amerika de med jordet nulpunkt
utførte anlæg influerte paa telegraf og telefon.
Vi har tidligere omtalt de to store transformatorer
paa 60 000 kVA som blev leveret av A. E. G. for
Goldenbergwerk for ca. 7 aar siden. Paa grund av
kokbermangel blev transformatorerne dengang leveret
med alumiumsviklinger. Disse viklinger utnytter selv
sagt ikke materialet saagodt som mulig med kobber
hvorfor Rheinisch-Westphälisches Elektrizitätswerk nu
paa grund av andre ændrede dispositioner benytter an
ledningen til at la transformatorernes viklinger utskifte
med kobberviklinger. Transformatorernes ydelsesevne
øker herved til 75000 kVA, saaat transformatorerne
som i sin tid var verdens største saadanne nu efter
omviklingen igjen hævder sin plads som dette. Den
første av dem blev allerede i slutten av november
forrige aar efter omviklingen tat i regulær drift.
Omsætningsforholdet paa transformatorerne et uforan
dret 110 000/6250 volt.
Ingeniør Styff meddelte at der i Amerika var ned
sat en permanent komite som optok alle saadanne
spørsmaal til behandling. I almindelighet trodde han
forøvrig at ulemperne ikke var særlig store idet man
i størst mulig utstrækning undlot parallelføring av svak
strøm og sterkstrømledninger.
Ingeniør Hjort forespurte hvad slags materiel der
benyttedes i kjøleslangerne, disses omtrentlige levetid
og hvor de feil som opstaar i kjøleslangerne fortrinsvis
maa søkes. Videre forespurte han om hvad professor
Jacobsen siktet til nåar han nævnte at amerikanske
transformatorer var mer robuste.
Ingeniør Styff meddelte at kjøleslangerne i almin
delighet blev utført av messing, men at han ikke kunde
gi noget helt generelt svar paa hvor lang levetid man
kunde regne med. Ang. feil meddelte han at disse i
almindelighet opstod i lodningerne.
Professor Jacobsen oplyste at han med sit uttryk
at amerikanske transformatorer var mer robuste, nær
mest hadde siktet til at amerikanerne allerede for længe
siden hadde indset betydningen av bedre isolation for
de utsatte vindinger, men at vi ogsaa her hjemme
nu hadde faat forstaaelsen herav. Angaaende jordings
spørsmaalet meddelte han at dette i Amerika ogsaa i
almindelighet blev ofret en stor opmerksomhet og han
kjendte tilfælder hvor man for at opnaa god jordfor
bindelse var gaat til at grave sig ned 50—60 meter.
Angaaende forstyrrelser for svakstrømsledninger med
delte han at saadanne spørsmaal i almindelighet lettere
blev ordnet i Amerika hvor baade kraftselskapet og
telefon- og telegrafselskapet var private foretagender,
i motsætning til forholdet her i Norge hvor begge
institutioner ofte var stats- eller kommunale institutioner
Det er nu 25 aar siden fysikeren Max Planck,
Berlin, fremsatte sin teori om vekselvirkningen mellem
lysstråling og materie, sin kvante-teori.
Denne lærer, at strålingsenergi ikke kan optas og
avgis i vilkårlige små dele, men bare i ganske bestemte
mengder, kvanter. Efteråt det har vist sig at denne
teori behersker store dele av fysiken er den nu blitt
bestemmende for hele vor fysikalske tenkning. Vor
tids største fysikere er beskjeftiget med denne teori.
Nils Bohr, Kjøbenhavn, har git den et uhyre stort
anvendelsesområde ved å innføre nye hypoteser av
kvante-teorien i den moderne atomfysik.
86
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
