Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 25. mars 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
yrke (i amp.), spænding
. CO = 27T • <N3 - 2 • 7T49
I.
_ 1 y • sin 3 w . •
C= Farad (1 cm. =9 • io" 11 Farad)
co "
Kapacitet
maalt ved
lavspænding
Kapacitet beregnet efter
fig- 3 °g 4 ve(i nøi-
spænding
hvor % P og cp er de ifølge
menhørende værdier av strømstyrke
(i volt) og faseforskyvningsvinkel
Tabel
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 9
spændinger beregnede værdier. Beregningen er utført
ved hjælp av relationen.
3. Maaling av isolaiorkjeder ved vekselspænding.
Foran en Hewlettisolator kobledes først en kapacitet
som var 4,5 gange mindre end isolatorens egenkapa
citet og senere en kapacitet paa bare 1,5 cm. Det
viste sig i begge tilfælder at. strømspændingskurven
var den samme som uten forkoblet kapacitet indtil
60 kV og at kurven ved høiere spændinger bare for
løp ubetydelig slakkere end uten kapacitet. Overslags
spændingen, som uten forkoblet kapacitet var 86 kV,
var med forkoblet kapacitet ca. 88,5 kV. Av disse
forsøk fremgaar at hverken strømforbruket i de enkelte
led i en kjede eller disses overslagsspænding blir
væsentlig forandret ved at andre led kobles foran.
Den forandring som indtrær skyldes utelukkende at
det ydre elektriske felt er anderledes ved en kjede
end ved et enkelt led.
Ved kulehode- og Hewlettisolatoren indtrær som
tabellen viser allerede ved forholdsvis lave spændin
ger en betydelig økning av egenkapaciteten.
Hvad de forskjellige strømmes størrelse angaar er
ogsaa ved vekselspænding gjennemgangsstrømmen for
svindende. Den ved dielektriske tap foraarsakede
strøm utgjør efter sin absolutte størrelse bare omkring
2 % av kapacitetsstrømmen. Wattstrømmen bestaar
altsaa ogsaa her væsentlig av overflatestrøm og koro
nastrøm. Den er som en sammenligning av fig. 3
og 4 viser væsentlig (i almindelighet mer end 10
gange) større end ved likestrøm, seiv om man ved
vekselspændingen regner med maksimalværdi istedetfor
med effektivværdi. Dette kommer for det første av
at overflatestrømmen ved vekselspænding foruten av
wattstrøm over de godt ledende steder tillike kan
beståa av wattløs strøm over de daarlig ledende ste
der, og for det andet av at de tidlige utladninger er
betydelig større ved vekselspænding, idet de maa
overta den fornyede opladning av kapaciteten mellem
den ene elektrode og overflateelementerne nær den
anden elektrode for hver fortegnsveksel. Overflate
elementerne oplades av enhver maksimumsspænding
og beholder denne statiske ladning indtil kort før den
næste maksimumsspænding, som bevirker en opladning
med det motsatte fortegn. Herved foraarsakes en
forholdsvis stor koronastrøm. Ved likespænding op
lades derimot overflateelementerne bare en gang, og
ved konstant spænding tiltrænges bare en yderst liten
strøm for aa opretholde denne hvilende statiske ladning.
Derefter kobledes en kapacitet og en kulehodeiso
lator i serie direkte til transformatorklemmerne. Trans
formatorens effektivspænding maaltes med et voltmeter
og maksimalværdien med en gniststrækning. Maksi
malværdien av isolatorspændingen (fra gods til gods)
og av kondensatorspændingen maaltes ved to andre
gniststrækninger. Disse spændingskurver er vist paa fig. 5,
hvor transformatorens effektivspænding er abscisse, mens
maksimalværdien er ordinat. Kurven for totalspændingen
angir med andre ord vekselspændingens topfaktor. Som
man ser indtrær et brudd av kurvene ved 150 kV (effek
tiv), hvorefter de ved ca. 163 kV atter begynner med
væsentlig høiere værdier. Ved 150 kV (effektivt)
indtrær nemlig de første tydelig hørbare og synlige
overslagsgnister paa isolatoren, hvis spænding da ut
gjør 85 kV (120 kV maksimalværdi). Overslagspæn
dingen uten forkoblet kondensator utgjør for denne
isolator likeledes ca. 85 kV, men der er den forskjel
at lysbuen ved seriekobling ikke kan bli staaende,
da den hertil nødvendige strøm ikke kan passere
kondensatoren. Før eller senere dannes der imidlertid
en ny overslagsgnist. For det her omhandlede spæn
dingsomraade, altsaa en transformator-effektivspænding
paa 150—163 kV, gaar der en længere tid mellem
hver gnist, men ved yderligere spændingsforhøielse
kurvene 3 og 4 sam-
Fig. 5-
zo vo 60 00 n>o /zo rw reo roø zoo no zw zeo
114
IO 41
25 44
Kulehodeisolator 38 40 45
5o 45
60 47
IO 9
25 10
Hewlettisolator 8 40 1 2
50 *9
60 28
1 65 33
Motorisolator
6 f
70 IO
i IOO 1 2
Ved kulehod e- og Hewlettisolatoren indtrær som
cm. kV cm.
Wfl-*— r- ,
J /
56C - g /
&e5ø/nf&panour)<f^^/
zsc -J X l
§ fr* A
t A cm
ZW / ~s* Jfon&ensa/or -
§ 0X / I
"i |
/Ä 7 - g am
§ .a !? Jbo/atorfSfrfJ
no -§ —-| —p
<*? |
— —|—1-| I T
I | | zi
& 20 */0 60 AO fOO fJJi **An rts) rnst 9nn jm ojpn om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
