Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 6. april 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vibrationer paa fjernledningsspænd.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 10, 1926
for senere lignende av større omfang. Man maa dog
heriinder ikke se bort fra at forholdene er særlig gun
stige i dette tilfælde saa at rent almindelige slutnin
ger om tidevandsanlægs rentabilitet ikke kan trækkes
av de resultater som opnaaes.
I tilslutning til foranstaaende kan efter E. T. Z.
for 31. dec. 1925 meddeles at der nu i Frankrig
virkelig er igangsat arbeider paa et tidevandsanlæg
som utføres av den franske stat sammen med et privat
selskap. Anlægget er i sine dispositioner saa interes
sant at det fortjener lidt nærmere omtale og er et
udmerket eksempel paa at tidevandsverker under særlig
gunstige lokaliteter er mulige. Stedet hvor anlægget
skal utføres er paa Finesterrekysten i nærheten av byen
Brest som skal forsynes gjennem en 30 kV fjernled
ning. Det blir beliggende ved elven Diouris og blir
en kombination av tidevandsverk og vanligt kraftanlæg.
Efterhvert som spændenes længde er øket paa de
store kraftoverføringsanlæg, har det vist sig at der
opstaar adskillige ulemper paa grund av de svingninger
som de lange spænd settes i, hovedsakelig av vinden.
Det store amerikanske kraftselskap Southern Califor
nien Edison Co. har anstillet nøiaktige undersøkelser
vedrørende disse vibrationer, deres opstaaen, og uska
deliggjørelsen av dem.
Det viser sig ifølge beretning i Electrical World
(no. 26/1925) at svingningerne utelukkende opstaar
nåar vinden blæser paa tvers av spændenes retning.
Saasnart der opstaar vind av en bestemt styrkegrad
2 —3 mil (eng.) i timen indtrær der vibrationer.
Disse vibrationers amplitude øker med økende vind
hastighet. Nåar vindstyrken op i 6—7 mil pr. time,
indtræffer ofte det tilfælde at der pludselig danner
sig en ny svingningsbølge med Y2 eUer V3 bølge
længde i forhold til den bestaaende. Disse 2 bølger
fortsætter saa at svinge ved siden av hinanden. Paa
enkelte spænd kunde man sogar iakta hele 3 forskjellige
svingningsbølger der bestod ved siden av hinanden.
Det viste sig at svingningerne besat en meget stor
træghet, saaledes at de kunde holde ved længe efteråt
vinden var gaat tilbake i styrkegrad. Da saadanne
sterke vibrationer gjennem længere tidsrum har skadelig
indflydelse saavel paa ledningen seiv som paa isola
torkjeden gjaldt det om at finde paa midler for at
faa dem ryddet av veien.
Situationsplanen er vist i fig. 2. Ved I er der ytterst
i flodmundingen anbragt en dam paa 150 m. længde
med 4 indbyggede turbinkamre med hver en turbin
paa 900 kW med asynkrongeneratorer. For at kunne
utnytte de vekslende faldhøider er turbinerne og asyn
krongeneratorerne bygget for to omdreiningstal, idet
frekventsen vedlikeholdes ved tilsvarende sløifning av
poltal. Utnyttelsestiden er fra 9 n timer av de 12V2
time som tidevandsperioden varer. For at utfylde disse
nødvendige driftspauser er der høiere op i elven byg
get et damanlæg ved II som opsamler våndet i elven
og danner en 2 km. bred kunstig indsjø over arealet
omkring III. Denne dam er 35 m. høi og kan gi
14 m 3. vand pr. sek. Sjøen kan rumme n mil. m3.
I tiden da tidevandsverket ved I har overskudskraft
blir denne benyttet til at pumpe vand tilbake op i
sjøen ved III. Sekundæranlægget ved II kommer til
at bli utstyrt med en turbin som ved synkende fald
høide fra 29 —l5 m. gir en ydelse paa 2000—900
kW. Desuten faar anlægget to smaaaggregater hver
paa 75 kW hvorav det ene skal holde frekventsen
konstant og det andet yde nødvendig blindstrøm og
videre de nødvendige elektromotordrevne pumper paa
tilsammen ca. 4500 kW for oppumpning av vand i
magasinet.
Den første utvei man forsøkte var at surre alumi
niumstraad i spiraler om lederne over længere strek-
ninger nær midten av spændene. Det viste sig at
denne forholdsregel hadde en dæmpende indflydelse
og at den sandsynligvis vilde ført til utryddelse av
svingningsfenomenerne hvis den var blit fortsat over
større dele av spændet. Metoden blev imidlertid
anset for upraktisk og forlatt.
Det næste skridt bestod i at man klampet korte
kabelstykker av samme diameter som ledningskabelen
seiv til ledningen i nærheten av ophængningspunkterne.
Denne forholdsregel viste gode resultater og antydet
at man var paa ret vei. Man var imidlertid ikke
helt klar over hvori den dæmpende virkning bestod
og for at faa dette nærmere undersøkt byttet man ut
den. paaklampede ledningsstump og erstattet den med
et stykke rør idet man trodde at dæmpningen skyldtes
at ledningen var blit gjort stivere paa dette stykke.
Det viste sig imidlertid efter anbringelsen av røret at
den dæmpende indflydelse hørte fuldstændig op.
Derefter begyndte man at eksperimentere med vegter,
sækker fyldt med metalskrap der blev plasert hængende
paa ledningerne og anbragt paa forskjellige steder.
Denne forholdsregel bragte ogsaa gode resultater.
Av begge anlæggene tilsammen venter man en
ydelse paa 2400 kW og en aarlig energi paa 11 mill.
kWh., hvorved 7 mill. paa tidevandsverket og 4 mill.
paa vandkraftanlægget. Prisen paa kWh. levert i Brest
blir ca. 25 ets. og for industrier som faar den halve
levering enda noget billigere. Seiv om dette første
anlæg ikke blir netop nogen økonomisk sukses saa
er hensigten dog opnaad da det i første række byg
ges som et experimentalanlæg for at høste erfaringer
Fig. 2. Situationsplan for anlægget ved Aber Vrac’h.
131
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
