Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 6. april 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nordvest om Horsens. E. K.-J.
Vandkraftens utnyttelse.
Radio i naturforskningens tjeneste.
No. 10, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
specielt paa Jylland. Øernes landverker er derimot ho
vedsaglig oprettet før krigen. Byernes kraftanlæg er
næsten alle kommunale og av de 358 landcentraler
eies henimot 75% eller 264 av andelsselskaper. Kun
ca. 13 % eies av private.
Der er altsaa solgt ca. 81 % av den strøm som
er avgit i ledningsnettet. Stigningen fra det foregaa
ende aar utgjorde ca. 15 % og er ens for lys og kraft.
Gjennemsnitsprisen er fremkommet ved at dividere
den samlede indtægt med den solgte elektricitetsmængde.
Den totalt disponible energi er i aarets løp øket
fra 190 000 hk. til 228 000 hk., en økning som dels
skyldes en installation paa 26 000 hk. av dampmaskiner
og dampturbiner samt 12 000 hk. fra dieselmotorer.
Sugegasmotorer og gasmaskiner anvendes ikke saa me
get som tidligere.
Den samlede anlægskapital er anslaat til ca. 325
mill. kr. fordelt med 68 mill. paa hovedstaden,
222 mill. kr. paa by- og oplandscentralerne og ca.
35 mill. kr. paa landcentralerne. Der hersker dog en
viss usikkerhet med hensyn til disse opgaver. Til kraft
centraler, som er oprettet efter krigen, er der anvendt
omkring 70 mill. kr., hvortil kommer utvidelser paa
de øvrige centraler.
Som et maal paa elektricitetsproduktionens størrelse
kan nævnes at samtlige elektricitetsverker i Danmark
har installeret 195 000 kilowatt i dynamoer, hvorav
17 500 kW vedrører landverkerne. Den totale netto
produktion utgjorde 223 mill. kW-timer, mens der inkl.
kjøp av energi fra Sverige var avgit ca. 231 mill.
kW-timer i ledningsnettet. Hertil kommer produktionen
fra de 51 8 smaa private elektricitetsverker med en sam
let maskininstallation paa ca. 55 000 kW, og en samlet
aarsproduktion av 85 å 90 mill. kW-timer. Danmarks
totale kraftproduktion utgjorde altsaa i 1923/24 kun
vel 300 mill. kW-timer eller omtrent det samme som
Oslo kommune alene forbrukte i aaret 1925. Mens
den gjennemsnitlige aarsproduktion i Danmark utgjorde
ca. 100 kW-timer pr. indbygger i aaret iQ2j\24 var
forbruket i Oslo i IQ25 steget til ca. 1200 kW-tivier.
Et tal som kanske vil kunne gi danskerne en ide om
hvor godt elektriciteten i grunden blir utnyttet herhjemme.
Allerede for 5 å 6 aar siden undersøkte indenriks
departementets arbeidskomite spørsmaalet om at nyttig
gjøre faldet i de store jydske aaer, og der blev i den
anledning projektert vandkraftanlæg med en samlet
installation paa 20000 hk. bare i vestre del av Jyl
land, foruten enkelte andre anlæg rundt omkring i
landet. Av utbyggede anlæg maa først og fremst
nævnes landets første vandkraftanlæg, Gudenaacentralen,
som siden vinteren 1920 forsyner hele midtre del av
Jylland og deriblandt Skive, Randers og Aarhus med
elektrisk energi. For at faa tilstrækkelig stort fald
maatte Gudenaaen, som med 5 m. dybde og henimot
50 m. bredde er en av landets større elver, opdæm
mes, hvorved ca. 1200 tønder dyrket jord blev sat
under vand. Av andre vandkraftanlæg kan nævnes
Karlsgaarde kraftstation ved Varde, hvis utbygning
paabegyndtes av Sydvest-Jyllands elektricitetsforsyning
vaaren 1919, samt et anlæg ved Vestbirk station
Oljeforbruket til elektricitetsproduktion er anslaat
til vel 31 000 tons eller omkring 4o°/o av landets
totale forbruk av brændselsolje. Kul- og koksforbruket
anslaaes til 150 000 tons eller procentvis en relativ
liten del av den totale import. Av torv er der i
by-og oplandscentraler anvendt omkring 500 tons i
1923-24.
Ledningernes samlede længde er anslaat til 27 200
km., fordelt med 3 600 i byerne, 19 400 km. ved
oplandscentralerne og 4 200 km. ved landcentralerne.
Sammenlignet med f. eks. Schweiz er dette tal forholds
vis stort, idet Schweiz med et omtrent like saa stort
areal som Danmark og ti gånger saa stor produktion
kun har henimot 40 000 km. ledninger.
Likesom fotografiapparatet har git adgang til stu
dier av dyrenes liv og levnet som paa anden maate
ikke var mulig og som herigjennem kan gjøres til
gjængelig for den store almenhet saaledes har man
ogsaa gjort forsøk paa at benytte radioen i samme
øiemed for studier av dyrenes ytringsformer. I Tysk
land har man paa denne maate kringkastet natterga
lens sang og hjortenes rop. En aften holdtes hel
radioforestilling fra Hagenbeck’s park, idet man tok
mikrofonen fra den ene dyreavdeling til den anden.
En anden gang lot man en dykker paa kysten av
Helgoland gaa ned paa dypet og saa beskrive hvad
han møtte paa sin vei av planter, sjødyr og fisker.
Nedenstaaende tabel gir en nærmere oversigt vedr.
fordelingen av den i 1923/24 solgte ettergi og erholdt pris.
I England har man heller ikke villet staa tilbake.
Her har man konstruert en speciel mikrofon til anven
delse undervands i den zoologiske have for at kunne
studere fiskenes stemmer. Hittil har dog resultaterne
været negative da forsøksobjekterne foreløbig har været
stumme som fisker. Det er dog ikke umulig at videre
forsøk kan bringe baade mere held med sig og at
denne nye »hydrofon* vil bli et nyttig verktøi i
naturforskningens tjeneste.
Sum I 74,85 I 112,28 I 187,13
133
Solgte an tal kW-timer i mill. Gjennem-
snitspris i øre
Lys Kraft Sum pr. kW-time
Kjøbenhavn 31,17 43,83 75,00 35,40 øre
Bycentraler-
ne 27,08 36,13 63,21 28,63 øre
Oplandscen-
tralerne 11,78 26,48 38,26 46,60 øre
Landcentra-
ler 4,82 5,84 IO,66 68,60 øre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
