Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 15. april 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tabel 3.
kraftverker
1. Raanaasfoss
2. Solbergfoss
3. A/S Hafslunds kraftverker
4. Brekke-Krappeto
5 Labro
6. Vittingfoss
7. Gravenfoss
Sum 5—7
8* Siljanverkene
9. Aarlifoss
Sum I—91 —9
3 Efter Vasdragsdirektørens
Vasdrag
og vand
føring
Kraftverk
No. 11, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
1 Overensstemmende med de
2 Efter A/S Hafslunds aarsbc
Maksimalbelastningen var i bygdene 71 qoo kW
og i byene 128500 kW. For hele Østlandet var den
204 500 kW.
Samkjøring mellem verkene er frivillig etablert
med godt resultat. Dette skyldes baade det rikelige
utstyr med maskininstallation ved flere østlandske
verker (se tabel 3) og tilstedeværelsen av flere
stamlinjer.
Verkenes samlede aarsindtægter og aarsutgifter ved
salg direkte til forbrukerne paa landet 17,7 mill. kr.
resp. 18,8 mill. kr. Utgifterne oversteg indtægtene
med 1,1 mill. kr. (0,62 °/o). I byene var indtægten
28,8 mill. kr. og utgifterne 27,8 mill. kr. Der var
altsaa et overskud paa 1 mill. kr.
I tabel 4 er git en oversigt over de anlægs
kapitaler som er nedlagt i østlandske elektricitetsverker
med fuldt driftsaar ved utgangen av juni 1924 resp.
1. januar 1925.
Tabel 6 gir oversigt over elektricitetsforbrukets
stigning paa Østlandet fra driftsaaret 1920—21 resp.
1921 til 1923 —24 resp. 1924. Opgaven er levert
av elektricitetsverkene seiv.
Det samlede kostende av kraftanlæg med høi- og
lavspændte ledningsnet m. v. utgjorde ca. 410 mil
lioner kroner. Herav er i aarenes løp tilbakebetalt
som avskrivning ca. 60 mil. kr. eller ca. 15 %. An
læggenes bokførte værdi ved utgangen av juni 1924
resp. 1. januar 1925 var 350 mill. kr. hvorav 140
mill. kr. falder paa kraftanlæggene og 210 mill. kr.
paa overførings- og fordelingsanlæggene.
Den samlede stigning i forbruket paa Østlandet
utgjorde i tidsrummet 1921 til 1924 ca. 49 600 kW
motsvarende en gjennemsnitlig aarlig stigning av ca.
16 500 kW.
Stigningen har ikke været jevn i 3 aarsperioden.
Størst var stigningen i 1924 den utgjorde da ca.
20 000 kW hvorav 16 500 kW i byene.
I tabel 5 er angit maksimalbelastning, driftsind
tægter og samlede utgifter for salg av energi direkte
fra elektricitetsverk til forbrnkerne paa Østlandet i
] 9 2 3 —2 4 resp. 1924.
Pr. i. januar 1925 var ialt til disposition ca.
225 000 kW ekskl. dampcentralene i Oslo og Drammen.
Østlandets største
tal som N.E.F. og N.E.V.F.s
utbygget vandkraft i Norge
aarsberetning for 1923 1 58,000
141
idiiucia aioiaic KidiiveiRcr.
Ydeevne i kW
Antal mill.
kWh til
disposition
pr. aar
Nuværende
maskin-
installation
Døgnkraft
Effektiv kraft
ved
Bd=o,8s
Døgnkraft
i % av
maskin-
installation
kW kW
2 3 4 5 6
23,000T . 200 48,000 .48
40,000l 350 55,000 73
97,000 l 850 100,000 2 97
160,000x 188,00c 1 1,400 203,000
2,1003 20 7,000 30
11,000 3 97 11,000 100
5,400 3 47 8,300 65
4,200* 37 7,700 55
20,600 ca. 180 27,000
6,5003 60 17,840 36
9,0003 80 16,000 56
198,200 1,740 271,000
og N.E.V.F.s f
i — i58,ooo t
ælleskomite ha
urb.HK.
- benyttet i skrive Ise til Stortinget av V? 1922.
12 3
... 23,00g1
. . Gl°mmen 40,00g1
238 srtr
. 97,00g 1
160,00g1 188,00(
Fr.hald _
9 i nn o
vasdraget <s,iuu
11,000 3
Nummedals- g 400 15
laagen
4,20011
20,600
6,500 3
Tinnelv 9,000 3
198,200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
