Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 26. april 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ji x2 __ %xs
Pi Ps
We =2./\W1 P *
Pl P*
W= — ?±.E*
2 Xk* *
= 2-j^W1
J\ 1 ? 2 i -ss
P l "*" /a Ps
Under samme forenklende forutsætninger og des-
uten den at
g) Asynkronmaskine.
Sammenfatning:
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 12, 1926
en stigende kapacitiv belastning, vil nemlig spænd
ingen paa generatorklemmerne nødvendigvis synke,
og dette gir regulatoren tid til at gripe ind. Denne
behøver ikke at være særlig hurtigvirkende medmindre
generatoren driftsmæssig arbeider undermagnetisert,
idet feltforandringen foregaar relativt langsomt.
f) Fjernledning med endelig generator- og synkron
kondensatorkapasitet.
For beregningen av grænselasten for varig belast
ning gaar man ut fra kurver visende synkrondensa
torens reaktive ydelse i avhængighet av spændingen
for forskjellige værdier av magnetiseringen, og ind
fører disse i cirkeldiagramnet for överföringen. Da
grænselasten for den varige belastning er avhængig
av klemmespænding, er en raskvirkende automatisk
spændingsregulering specielt ved lave værdier av mag
netiseringsstrømmen meget paakrævet.
Beregningen av grænselasten for den almindelige
overføringsledning under hensyntagen til saavel gene
ratorers som kondensatorers endelige størrelse kan
foretages paa tilsvarende maate som utviklet under
beregningen for en enkelt generator. For momentan
belastning forutsætter man de e.m.k. konstant og an
vender cirkeldiagrammer omfattende samlet reaktans
av generatorer, transformatorer, fjernledning og kon
densatoren Det fremgaar da klart at jo mindre reak
tans synkronkondensatorerne har, desto mere vil for
holdene nærme sig det under e) behandlede tilfælde.
Forutsat generatoren gjennem sin svingmasse overtar
en større belastning end den saaledes beregnede
grænselast, vil generatoren falde ut av tritt med de
parallelkoblede anlæg.
Grænselasten bestemmes lettest grafisk paa grund
av cirkeldiagrammet for motoren, den konstrueres ut
fra tomgangs- og kortslutningsforsøkene.
Bortsees fra magnetiserings- og friktionstap, kan
man analytisk ogsaa bestemme grænselasten for drift
som motor
Her er Ex primærspændingen og Zk =]’
kortslutningsimpedansen.
Da betingelsen for samkjøring er at paralleldriften
mellem de forskjellige anlæg opretholdes under enhver
belastningstilstand, er det av vigtighet at de belast
ninger som under de ugunstigste omstændigheter blir
overført paa forbindelsesledningerne ikke overstiger
disses grænselast.
For en overføringsledning som vist i fig. 13 vil
en pludselig belastningsændring A JV1 i net Nx over
føres paa net N% og synkrondensatoren i et givet
forhold avhængig av svingmasse, poltal og forholdet
mellem reaktanserne. Vi fandt tidligere under for
enklende antagelser den belastning som blev overført
paa linjen mellem anlæggene at være:
I det foregaaende er vist hvordan denne beregnes
for det første strømstøt og for den varige belastnings
tilstand. Det er pekt paa hvilken rolle herunder vær
dien av den inducerte e.m.k. spiller for grænselasten
for momentan belastning, og betydningen av en
rask spændingsregulering for grænselasten for varig
belastning.
Det er nævnt at et net bygget med specielt smaa
kortslutningsstrømme (høi reaktans) er mere følsomt
for de forstyrrelser ved en samkjøring som skyldes
belastningsforskyvninger og koblinger end ett med
liten reaktans. For da at sikre samkjøringen uten at
gi avkald paa de fordele smaa kortslutningspaakjend
inger byr, anbefaler der sig
hvor Js Xs og ps betegner henholdsvis svingmasse,
reaktans og polpartal for kondensatoren, findes her:
a) anordning av direkte, helst parallele forbindelses
ledninger mellem parallelarbeidende centraler.
Fig. 13-
JsPs
161
— X’ 4 —
—1JS lÆ
J>P> Pi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
