Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15. mai 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1926, No. 14
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
men, hvorimot en saadan med lethet kan gjennomføres
i elektrisk opvarmede bænker. Derved kan altsaa spi
ringen forceres.
For at faa den rette temperatur er det nødvendig
at foreta en nøiagtig beregning av motstandstraaden.
Dimensionering av traadem er avhængig av:
1) bænkens længe,
2) det wattforbruk som blir lagt til grund,
3) den spænding som vælges.
Jeg har indledningsvis nævnt, at jeg anser anven
delse av elektrisk energi i gartnerierne for at være av
økonomisk interesse for mange .elektricitetsverker, da
disse tilfører verkerne kunder som med fordel kan be
nytte energien i den tid av aaret og- døgnet verkerne
har ledig kraft.
Jeg har underhandlet med statens tilsyn om spørs
maalet og faat tilladelse til at anvende spændinger
indtil 25 Volt.
Hvad anlægsutgifterne angaar varierer disse tem
melig meget med anlæggets størrelse. Med en transfor
mator paa 5 kW. kan man opvarme ca. 100 m2 driv
bænk. Omkostningerne til transformator, motstands
traad, ledningsforbindelse, montage og diverse vil be
løpe sdg til kr. 750.00 eller kr. 7.50 pr. va?. Regner
man med 5 aars amortiseæingstid for anlægget, blir den
aarlige anlægsutgift ca. kr. 1.50 pr. m2. I forhold til
de utgifter som aarlig paaføres gartineren ved tilveie
bringelse av hestegjødsel samt utgifterne med’ lægnin
gen av bænkene er utgifterne ved de elektriske driv
bænke rimelige.
I Aker er ialfald efter de opgaver jeg nu sitter
inde med et ganske betydelig behov for spildkraft til
opvarmning i gartnerierne.
Formanden i Norsk Gartnerforening, skolebestyrer
Lund, oplyser at det i Aker er 65 gartnerier. Ved 43
av disse hvorfra det foreligger opgaver er det
ialt 220 drivhuse med et samlet areal av 35,447 m2 samt
15,455 drivbænlvvinduer. Av sidstnævnte benyttes, 6059
vinduer for bænkegjødsel. Et drivbænkvindu tilsvarer
1,6—1,8 m2.
De 43 gartnerier hadde i 1925 en brændselutgnt
paa kr. 161,300.;— og var der kjøpt bænkegjødsel for
kr. 32,050.—. Ved samtlige gartnerier i Aker vil jeg
anta, at man kan anslaa brændseksutgifterne til ca.
kr. 200,000.— og utgifterne til bænkegjødsel til ca.
kr. 40,000.—.
Ved større anlæg vil anvendelse av transformatorer
med arrangement som ovenfor nævnt falde for kostbart,
hvorfor jeg har søkt en anden løsning av spørsmaalet.
Jeg har derfor henvendt mig til Skandinaviske Kabel
og Gummitabriker, som har foretat forsøk med varme
kabel for 230 Volts spænding. Prøvekablen er allerede
fabrikert og blev sat i drift 12. mars. Resultatet har
hittil teknisk set været tilfredsstillende, men det er
endnu for tidlig at uttale sig om. holdbarheten, som
selvfølgaUg er av avgjørende betydning i driftsmæssig
og økonomisk henseende.
Efter de erfaringer jeg nu har fra Paulsens gart
neri,, vilde der i runde tal medgaa ca. 18 snill. kWh. til
opvarmning. av ovennævnte 43 gartnerier.
Dette energikvantum fordeler sig med 12,6 mill.
kWh. (70 %) i vinterhalvaaret og 5,4 mill. kWh,, (30 %)
i sommerhalvaaret.
Dem konstruerte varmekabeltype -vil koste ca. kr.
2.50—3.00 pr. m2 nedlagt i drivbænken.
Naar man tar i betragtning den forannævnte sper
retid i vintermaanederne:, vil der til opvanmning utenom
sperretiden kræves 7—B mill. kWh. elektrisk energi, som
med lethet kan daekkes, da verket som föran angit
hadde 19 mill. kWh. til disposition i vinterhalvaaret,
hvorav 14—15 mill. kWh. var ledig utenom sperretiden.
Den videnskabelige undersøkelse angaaende elektri
citetens anveindelse til jordopvarmning foretas ved Nor
ges Landbrukshøiskole. Jeg har i den anledning ar
beidet sammen med professorerne Langballe og Moen,
som har været meget interessert i saken. Det kan næv
nes, at der paa Landbrukshøiskoleh blandt amdet fore
tas meget interessante spiringsforsøk under ledelse av
forsøksleder Bremer.
Til. opvarmning av drivbænke vilde der med det nu
værende vindusantal medgaa ca. 3 mill. kWh. Det er
imidlertid de bedste utsigter for en rask økning av
spildkraft for dette øiemed, idet jeg tror at jordopvarm
ning om ikke længe ogsaa vil komme til anvéndelse paa
friland.
Som det herav vil fremgaa vil det i Aker bli tale
om ganske store energimængder for benyttetlise til op
varmning av drivhuse og bænker. Ved gjennemført
elektrisk fyring av gartnerierne vil elektricitetsverket
tilføres en betydelig aarlig indtægt for levering av
spildkraft.
Ved siden av de föran paapekte fordele som den
elektriske jordopvarmning byr paa, har deln vist sig at
være heldig for frøspiringen. De forskjellige sorter frø
har nemlig forskjellig spiringstemperatur.. Denne kan va
riere nnellem + 6° til + 20° C. I hestegjødselbænker
har man ikke anledning til at foreta regulering av var-
Redaktionen sluttet 12. mai.
Utgiver: Norske Elektricitetsverkers Förening.
Redaktion: Overingeniør J. C. Holst og generalsekretær J. Sandberg.
Adresse: Kronprinsensgt. 19. Telefon 10231 og 10773.
Morten Johansens Boktrykkeri
192
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
