Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 25. juni 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aarstapsprocenten ved et elektricitetsverk.
Av ingeniør Chr. Grassdal.
No. 18, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
113 596 sættes i drift. Da Buchholzrelæet ved igang
sætning av oljecirkulationspumpen stadig viste luft
utskillelse, blev transformatoren evakuert før den blev
sat under spænding. Uten dette relæ var luftutskil
lelsen ikke blit bemerket, og muligheten for en drifts
forstyrrelse hadde været tilstede.
12. I kraftstationen Lossewerk virket 27. novem
ber 1925 Buchholzbeskyttelsen ved indkobling av
transformator I, SSW nr. 309742, 6000 KVA 60/5,3
KV. 1 relæet var 900 cm. 3 farveløs brændbar gas.
Transformatoren blev efter at være prøvet paany sat
i drift. Aarsaken var ubekjendt.
5. I transformatorstationen Hann, Miinden blev
30. april 1925 en 2500 KVA 60/5 KV Sachsenwerk
transformator nr. 161056 utkoblet. Den opfangede
gas var gul sort og tydet paa ødelæggelse av olje
gjennemtrængt omspinding. Det viste sig at nogen
spoler var let beskadiget ved et overslag mellem to
faser i omkobleren for transformatoren.
6. Ved en 5000 KVA prøverumsiransformalor i
A£G’s transformatorfabrik virket 10. mai 1925 begge
beskyttelsesanordninger i Buchholzrelæet. Skrueforbin
delsen mellem vikling og høispændingsisolator var
daarlig, og optraadte derfor under kortslutningsforsøk
opvarmning av kontakten. Spaltningsgasene var graa
sorte av farve.
7. I transformatorstationen Felsberg alarmerte
6. mars 1925 Buchholzbeskyttelsen for transformator
III, SSW nr. 148784, 1000 KVA 60/15,9 KV. Det
viste sig at være luft i glasset men ingen gasdannelse.
Ved indkobling viste det sig at transformatoren var
i orden.
8. I transformatorstationen Frankenberg alarmerte
6. september 1925 Buchholzbeskyttelsen for transfor
mator II, SSW nr. 258802, 1900 KVA 60/20,8 KV
paa grund av oljesænkning ved utætthet i transfor
matorbeholderen.
9. I kraftstationen Borken blev 24. september
1925 en 1500 KVA 20/5 KV AEG-transformator nr.
119 927 utkoblet av Buchholzbeskyttelsen efter sterk
kortslutning paa fjernledningen. Gasen var gjennem
sigtig og brændbar og i transformatorcellen var sterk
oljelugt. Efter 20 min. var transformatoren i drift og
i orden.
13. I transformatorstationen Berka alarmerte
4. december 1925 Buchholzbeskyttelsen for transfor
mator III, SSW nr. 327373, 2500 KVA 60/15,9 KV.
Oljestanden var paa grund av den sterke kulde (160C.)
sunket slik at glasset i relæet var uten olje.
10. I transformatorstationen Eim blev 4. no
vember 1925 en 1500 KVA 60/20,8 KV AEG
transformator utkoblet av Buchholzbeskyttelsen efter
kortslutning paa utføringeme, altsaa utenfor transfor
matoren. Gasen var melkagtig og brændbar.
14. I transformatorstationen Hann. Miinden alar
merte 4. december 1925 Buchholzbeskyttelsen for
transformator II, SSW nr. 148785, 1000 KVA 60/5,3
KV. Paa grund av kulden (-=- 14 0 C.) var oljestanden
i oljekonservatoren sunket saa at Buchholzrelæets
alarmklokke virket. Transformatoren var ute av drift.
11. I transformatorstationen Sandershausen blev
4. november 1925 transformator II, SSVV nr. 161 057,
2500 KVA 60/5,3 KV utkoblet av Buchholzbeskyt
telsen uten at aarsaken kunde findes. Transformatoren
blev paany sat i drift og var i orden.
15. Riksbanen Berlin. Den 16. september 1925
utkoblet Buchholzbeskyttelsen en 1600 KVA 30/6 KV
Pøge-transformator nr. 160024. Relæet var fuld av
brændbar gas paa grund av let viklingsdefekt.
tapsprocenten for maksimalbelastningen. Problemet er
ganske indviklet, og lar sig vel neppe løse uten at der
gjøre visse antagelser, hvorved man faar en tilnærmet
rigtig løsning. Men ved at gi en saadan tilnærmet
løsning, vil man ogsaa kunne faa et ganske godt
Under taritberegninger har jeg ofte stillet mig det
spørsmaal, hvor stor tapsprocent man kan regne med
for kilowatt-timernes vedkommende fra kraftstation til
konsumenten ved et almindelig elektricitetsverk, og
hvordan denne tapsprocent stiller sig i forhold til
Fig. 17. Gjennemslaat papirgjennemføring.
259
R- \
r . V \ • <4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
