Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 6. august 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilsvarende svingninger. Se fig. 6. (forts.)
Tone heide
IIIOO r—
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 22
der hovedsagelig grupperer sig om en frekvens paa
900. En formantregion omkring frekvensen 900 er
altsaa typisk for vokalen a.
Fig. 3 viser formanternes forhold til grundtonen,
eftersom vokalen er frembragt paa en høi eller lav
tone. Det runde punkt betegner grundtonen og de
øvrige punkter bitonerne. Punkternes høide over den
horisontale linje angir amplituden. Den sammenhæn
gende kurve begrænser formantregionen. Som man
ser, holder formantregionen sig omkring frekvensen 900.
Vokalen ø’s formantregion ligger høiest. Den
laveste formantregion har vokalen i med en frekvens
av omkring 320.
Fig. 4 viser de forskjellige konsonanters formant
regioner. De tykke linjer svarer til hovedformanterne,
de stiplede svarer til biformanterne. Man ser at kon
sonanternes frekvenser gjennemgaaende ligger høiere
end vokalernes, specielt indeholder lydene s, f, og ch
høie bitoner.
i elementære sinussvingninger, der tilsammen har
samme virkning som den oprindelig sammensatte
kurveform.
Ogsaa de toner som frembringes av et musik
instrument har en karakteristisk sammensætning, der
er forskjellig for hvert instrument. For at faa en helt naturtro gjengivelse maatte
egentlig alle disse komponenter, som vi har set er
tilstede i tale og musik gjengis i sin oprindelige rela
tive styrke og med uforandret frekvens. Man faar
imidlertid en meget god gjengivelse av tale, hvis man
faar med alle frekvenser mellem 150 og 4000*). Skal
talen derimot gjengis med alle sine finheter maa re
produktionen omfatte alle frekvenser tra 100—6000
ev. 10 000. For god musikgjengivelse kræves alle
frekvenser mellem 50 og 10 000.
Idet vi nu gaar over til at behandle den egentlige
moduleringsproces betragter vi først en almindelig
linjetelefon. I sin enkleste form bestaar som bekjendt
en linjetelefon av en mikrofon og et batteri, som
sender en konstant likestrøm gjennem mikrofonen.
Taler man mot mikrofonen varierer strømstyrken gjen
nem mikrofonen i overensstemmelse med talen, saaledes
at man faar en likestrøm med en superponert veksel
strøm eller kort sagt en modulert likestrøm. Over en
transformator sendes vekselstrømmen ut over linjen
og sætter paa mottagersiden telefonmembranet i ganske
For vor principielle behandling av modulerings
problemet er det imidlertid ikke nødvendig at gaa ut
fra en komplicert akustisk kurve, men det er tilstræk
kelig at betragte én ren sinus-svingning, da som bekjendt
seiv den komplicertes periodiske kurve kan analyseres
*) For at talen skal være godt forstaadig er det sogar til
strækkelig at faa med alle frekvenser indtil 2000.
Fig- 5. Typiske övertoner i forskjellige musikinstrumenter.
Fig. 5 viser dette for endel musikinstrumenters
vedkommende. Fremstillingsmaaten er ganske lik den
foregaaende. Langs abscissen er opført frekvensen
maalt med grundtonen som enhet, og langs ordinatet
er opført energien (amplituden).
3500
_ll_uu—i—.—!—\ U_j—1_
III i ! I
li:’i i I ’ i
I . i ; • i . ; ! I i
lii: : I |
1—’—f— — ’—’—’ i—’ | I ’
I
R H H Sch N$ M /V L 5 / CA
Fig 4. Konsonanternes formantregioner.
8Z80
2069
310
——
fi 60 • •_ 11i1 f » -
Flf.la -1 « «—•—
i i I I1 . -
j l Ilt
l/ci Id horn —* ® * å Ä-. • » • ••• * an
i
I I I I I’ I II i 11II11 w - d ’
1 2 3 « 6 S 10 12 15
5/7 -fi
: I
253 —!-
3^*0/T» ’
i .
T.d
aaii.L r,l’fon tCSCDpj
Fig. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
