Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 6. august 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norske ingeniører til Irland.
at standse.
(Efter O.-B. Bulletin nov./dec. 1925, p. 15.)
N. E. V. F.
Kobber- og olje-notering:
Blank ledning
fob. Oslo
N. T. P. K.
Fredag 23/7 1.69
Lørdag 24/7 1.69
Radiolamper med hetestrøm fra lysnettet. Mandag 26/7 1.69
Tirsdag 27/7 1.69
Onsdag 28/7 1.69
Torsdag 29/7 1.69
Fredag 30/7 1.69
Lørdag 31/7 1.69
Mandag 2/8 1.69
Tirsdag 3/8 1.69
Transformatorolje pris pr. kg. kr. 0.70
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 22
bjelkelag og bærende deler. Hvor de elektriske led
ninger eller rør er fæstet til saadant bevægelig under
lag kan der forekomme strækpaakjendinger, som i far
lig grad reducerer ledningstversnittene. Det har ogsaa
vist sig at rørene i saadanne tilfælder beskadiger led
ningernes isolation. I indeværende vinter har de
store snemængder belastet uthustakene mer end almin
delig, og man har erfaring for at de svigtninger som
derved er indtraadt har virket saaledes paa vedkom
mende elektriske installation at denne saavidt man
kan se har git anledning til ildebrand*.
somhelst nogenlunde konstant strømkilde. Dette sker
ved at der istedetfor hetetraad anvendes et litet rør
av alundum som indvendig ophetes av et litet varme
element, som bringer alundumrøret op til en saadan
temperatur, at det utsender ioner. Mellem varmeele
mentet og alundumet er indskudt en mellemvæg av
kvarts, som gjennem sin varmekapacitet virker saa ut
jevnende, at heteelementet godt kan drives med veksel
strøm og allikevel gi en konstant ionestrøm fra alun
dumrøret. Der er saaledes her aapnet adskillige
muligheter for videre utvikling i et helt nyt spor.
N. V. & E. V. henstiller til de elektricitetsverker som
har uthusinstallationer tilknyttet sine net, at gjøre in
stallatørerne og installationskontrollørerne bekjendt med
foranstaaende. Hvad hænder i en by nåar elektriciteten
forsvinder?
Rundskrivelsen kan faaes ved henvendelse til til
synsmændene.
Hvorledes samfundet er blit avhængig av de kom
munale fællesgoder forstaaes bedst nåar man savner
et av dem.
Efter at det elektriske anlæg i en by paa 15000
indbygger i Staten New York var ødelagt ved ildebrand,
gav aviserne følgende skildring av stillingen:
For nogen tid siden indeholdt norske aviser et
avertissement, hvori der søktes en række norske inge
niører til elektricitetsforsyningen av et vesteuropæisk
land. Der forlangtes mindst 10 aars praksis. Formid
lingen skedde gjennem Den Norske Ingeniørforenings
Engagementskontor.
1) De elektriske sporvogne blev helt stoppet.
2) Al industri som brukte byens kraft var nødt til
3) Butikkerne lukkedes kl. 5 om eftermiddagen, fordi
man ikke hadde lys om aftenen.
Det viste sig at dette land var Irland, som nu
skal elektriseres efter en storstilet plan, utarbeidet av
Siemens-Schuckert-Werke, den saakaldte Shannon Power
Scheme. Til gjennemgaaelse av planene var i sin
tid opnævnt en international 4 mands kommission,
bestaaende av elektricitetsdirektor Norberg Schulz, Oslo,
direktør W. Borgquist, Stockholm, og de to schweiziske
professorer Rohu og Meyer Peter.
4) Hundreder av hjem laa i mørke, eller blev bare
oplyst med stearinlys eller petroleumslamper.
5) Det meste av Radio-virksomheten var sat ut av
funktion.
6) Aviserne var magtesløse og utkom bare i brevform.
7) For at sørge for borgernes sikkerhet i de mørke
gater, var indkaldt militær og specielt av borger-
Fornylig reiste de to norske ingeniører Hans Skarp
hagen og Ludvig Baumann til Irland for at begynde
arbeidet. Ingeniør Skarphagen er født i 1888 og tok
eksamen som elektroingeniør ved den tekniske høiskole
i Karlsruhe i 1915 og har til nu været driftsbestyrer
for Vardal kommunale elektricitetsverk ved Gjøvik.
Ingeniør Baumann er født i 1887 og tok eksamen
som bygningsingeniør ved Trondhjem tekniske lære
anstalt i 1911. Han har bl. a. været overingeniør ved
Nordland Elektricitetsforsyning og byggeleder for kraft
ledninger i Vest-Agder fylke og for Bodin kraftanlæg.
mesteren engagert ekstra-politi som patruljerte
gaterne.
Radiolampernes hetestrøm maa være absolut kon
stant for ikke at virke forstyrrende paa lampens funk
tion. Man har derfor hittil ikke kunnet benytte strøm
fra vanlige lysinstallationer end sige vekselstrøm av
nogen art. Paa den anden side er det en stor ulempe
at være avhængig av akkumulatorbatterier til dette
bruk som nu. Det fordyrer ogsaa fornøielsen.
Nu er det imidlertid lykkedes et amerikansk firma
at konstruere en radiolampe med drift fra en hvilken-
Kr. pr. kg.
318
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
