Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 17. august 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 23, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
op sikringerne fordi om en mindre motor sættes
igang. Jeg har da tænkt mig at man for normale
tilfælder kunde tillate motorer paa en Vs av ve(l
kommende transformators størrelse. Efteråt vi har
anmeldt denne sak er der utgit en indberetning fra
Svenska Elektricitetsverksföreningen, og det staar der
at kortslutningsmotorer ligger i pris gjennemsnitlig
mellem 60 og 70 % lavere end slepringsmotorer, saa
det er en ganske væsentlig besparelse for forbru
kerne, hvis de kan kjøpe kortslutningsmotorer. Saa
er det ogsaa det moment at kortslutningsmotorer har
større virkningsgrad, er langt enklere og mere drifts
sikre.
Paa samme princip er en centrifugalremskive
basert som er bragt i handelen av Siemens-Schuckert.
Her er hele centrifugalkoblingen indbygget i en rem
skive, som kan tilkobles en hvilkensomhelst motor.
En lignende centrifugalremskive har ogsaa et
svensk firma nu bragt i handelen under navnet
»Kambi-kopplingen«.
Der findes ogsaa kortslutningsmotorer med spe
cielle viklinger, hvorved lav startstrøm og høit start
moment samtidig opnaaes. Av saadanne kan nævnes
den hollandske »Heemaf« motor, der i stilstand ut
vikler et dreiemoment av 43 % ved samme start
strøm, som er foreskrevet for slæperingsmotorer.
Driftsbestyrer P. Garstad: Jeg er enig i at dette
spørsmaal taes op, det har overlevet sig seiv, der
er stadig krav fra abonnenter om at faa tilsluttet
større og større motorer, 3 HK., 5 HK. ja jeg vil
ikke ha nogen betænkelighet ved åt gaa op til 10
HK. Nåar dette spørsmaal taes op til revision, bør
man sæslig fæste sig ved 10 HK. motorer som den
endelige grænse saadan som det nu ogsaa er prak
tisert i større utstrækning. Forskrifterne gaar for
lavt. Hæver vi grænsen, vil behandlingen og betje
ningen bli enklere, der vil bli langt færre feil o. s. v.
Det skulde ikke være nogen betænkelighet ved at
gaa op til 10 I IK.
Som jeg nævnte er det av betydning at omkob
ling fra stjerne til trekant foregaar hurtig, hvorfor
det i installationsforskriftene er foreskrevet at stjene
trekantvendere skal ha momentkobling. Man kan
ogsaa helt undgaa at bryte strømmen til motoren,
idet man ved hjælp av motstande kontinuerlig kob
ler over fra stjerne til trekant. Siemens-Schuckert
leverer specielle saakaldte »beskyttelsesvendere«, som
er utført herfor. Ogsaa »Heemaf« anvender saadanne
vendere for større kortslutningsmotorer.
I Oslo og Aker tillates nu generelt kortslutnings
motorer paa 5 k\V (ca. 7 hk) og paa anlæg, hvor
der er installert større slæperingsmotorer tillates
kortslutningsmotorer pa indtil 1j<å av den største
slæperingsmotors ydeevne, saaledes som dette ogsaa
er tilladt efter de nye installationsforskrifter.
Ing. Grosch : Ogsaa i Oslo var man tidligere
svært forsigtig m. h. t. kortslutningsmotorer og til
lot ikke større saadanne motorer end paa 3 hk.
Imidlertid viste det sig ikke at være nogen ulempe
forbundet med anvendelse av kortslutningsmotorer,
nåar der bare blev sørget for at igangsætningen
kunde føregaa i tomgang eller ved liten belastning.
Anvendes sljernetrekantvender er strømstøtet ved
indkobling i stjerne 1,5—2,5 gange normalstrømmen,
altsaa ikke høiere end ved de fleste andre motorer.
Efteråt motoren er kommet igang foretas saa om
kobling til trekant og det er i dette øieblik det
største strømstøt optræder, idet motorfeltet da et
øieblik forsvinder. Strømstøtet ved omkoblingen kan
komme op i 4—6 gange normalstrømmen, men hvis
omkoblingen sker hurtig, er varigheten av dette
strømstøt saa kort, at det overhode ikke vil merkes
paa nettet og kun er paaviselig ved hjælp av oscillo
graf. Allerede efter nogen faa perioder synker strøm
men ned til samme størrelse som i stjernekoblingen.
Paa grund av sin prisbillighet og driftssikkerhet
er kortslutningsmotoren den ideelle motor for kon
sumentene. Som økonomikomiteen fremholder i sin
indberetning angaaendé effektfaktorspørsmaalet er det
imidlertid ogsaa av den største interesse for elek
tricitetsverkerne at faa kortslutningsmotoren utbredt
paa grund av den bedre effektfaktor.
15. Hvilken maalemetode bor foretrækkes for levering
Driftsb. Monsen: Jeg har bragt dette spørsmaal
frem her fordi jeg mener at de hidtil anvendte
maalemetoder for levering av elektrisk energi fra
en kraftprodusent til en kommune er blit forældet.
Paa de fleste steder anvendes saavidt jeg vet maksi
malviser, og denne blir svært stiv og uhensikts
mæssig, for kommunerne har jo sjelden nogen større
anledning til at utligne belastningen. En privat
konsument kan jo kjøre paa varmeapparater o. 1.
for at utnytte maksimalen, men kommunen har ikke
anledning til det, saa prisen blir uforholdsmæssig
høi. Jeg tror vi maa komme til at gaa over til en
tarif som beregner kWtime e. 1., vi maa se at faa
helt bort at avgiften beregnes efter maksimalfor
bruk, i længden tror jeg det gaar ut over den
samlede elektricitetsforsyning; kommunerne har svært
liten anledning til at gjænke tariffen efter de for
skjellige forhold. Paa denne maate tvinger vi abon
nenterne til en fast aarsavgift som kanske slet ikke
passer for dem. Jeg tror det vilde være av stor
betydning om föreningen tok op dette spørsmaal
til nærmere bearbeidelse. Jeg skal gjøre opmerksom
paa at før i tiden var det den almindelige talemaate
Dette er dog kun under forutsætning av at
igangsætningen sker ved liten eller ingen belastning,
hvilket i praksis ikke altid lar sig opnaa. Imidler
tid er der i den senere tid fremkommet forskjellige
motorkonstruksjoner som avhjælper denne ulempe.
Blandt disse vil jeg nævne den saakaldte »Heger
motor«, som er utkonstruert av ingeniør Heger og
driftsbestyrcr Skarphagen. Rotoren sitter ved denne
motor løst paa akselen og først nåar den er kom
met op i omdreiningstal træder en friktionskobling
i funktion og trækker akslen med sig. Nåar otn
dreiningstallet synker f. eks. ved overbelastning løser
koblingen ut og strømstøt undgaaes. Omkobling fra
stjerne til trekant sker automatisk og ved omkobling
i stjernekoblingen kan startstrømmen nedsættes saa
den ikke blir høiere end normalstømmen.
av energi til kommunale kraftverker.
333
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
