Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 17. august 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Direktør Alb. Norstrand,
Neergaard, (Malmö),
Harald Roe,
avd.ing. Thrue.
Tale ved N. E,V. F.s jubilæumsfest
av föreningens formane! dir. N. Traaholt.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 23, 1926
Anden møtedag var den svenske elektricitetsverks
förenings medlemmer og répræsentanter for Danske
Elektricitetsværkers Förening N.E.V.F.s gjester til en
lunch i Handelstandens lokaler.
verkeri hvor den ene opdagelse og opfindelse har
avløst den anden ustanselig. Haand i haand har
videnskapens, teknikens og det praktiske livs mænd
arbeidet paa fuldkommengjørelsen av menneskets
viden om elektriciteten og dets evne til at kunne
beherske den.
Om aftenen holdt föreningen sin jubilæumsfest i
Speilsalen og Rokokosalen paa Grand. Til denne var
foruten de ovenfor nævnte ogsaa indbudt stortings
præsidenten, statsministeren, arbeidsministeren og
ekspeditionschefen, Hovedstyret for Vasdragsvæsenet,
Skog- og Vasdragskomiteen og Oslo bys ordfører,
foruten representanter for en række institutioner og
foreninger som N.E.V.F. samarbeider med, pressen,
föreningens stiftere og tidligere formænd m. fl. Ialt
deltok i middagen 220 gjester.
Navne som Ampere, Örstedt, Faraday, Siemens.
Gramme og Edison vil for altid være indridset i
menneskets historie som de første pionerer i elek
tricitetens tidsalder.
Nåar man erindrer at Edisons første elektrici
tetsverk blev sat igang i New York i 1882, er det
bemerkelsesværdig at det første anlæg i Norge blev
utført allerede 1885 av Laugstol Rruk i Skien. Dette
anlæg var desuten drevet med vandkraft. Og det
skulde snart vise sig at vandkraftens anvendelse til
fremstilling av elektrisk energi blev av den aller
største betydning for vort land.
Efteråt ing. Sandberg hadde ønsket velkommen
tilbords, direktør Lindbo hadde fremført en høistemt
prolog som vakte sterkt bifald og Kongens skaal var
utbragt, holdt direktør Knut Rryn talen for Stortin
get og direktør Roe for Regjeringen. Statsminister
Lykke svarte med en tale for elektricitetssaken og
Odelstingspresident Ameln med en tale for fedre
landet. Derefter holdt direktør Traaholt den festtale
for jubilanten som nedenfor er gjengit.
Med indførelse av den høispændte vekselstrøm
og særlig den trefasede kraftoverføring paa længere
avstande blev det mulig at forsyne store omraader
med elektricitet . fra en enkelt stor kraftkilde. Her
gik Glommen Træsliperi i spissen. Den 3dje etappe
i utviklingen markeres av den elektrokemiske og
elektrotermiske storindustri.
I tilslutning til kunstnerisk utstyrte adresser som
blev overrakt holdtes hyldningstaler av direktør Rob.
Dahlander, Stockholm, direktør J. E. Rørresen, Kjøben
havn og dr. Adolph, Rerlin. Adresserne er gjengit
nedenfor. Direktør Westergaard, Kjøbenhavn, talte
for det fælles symbol for de tre nordiske land, flag
gets korstegn, direktør Parmann for föreningens stif
tere og direktør Norberg Schulz for gjesterne.
Efteråt direktør Nordenswan, Finland, hadde holdt
en anslaaende humoristisk tale for Oslo by, takket
ordfører With for maten.
Nåar vi tænker paa den rivende utvikling som
i et relativt kort tidsrum er foregaat paa omraadet
for elektricitetens frembringelse og anvendelse tinder
vi det meget forklarlig at elektricitetsverkerne alle
rede paa et saa tidlig tidspunkt som i 1901 fandt
det nødvendig at utveksle erfaringer og finde et
organ til ivaretagelse av fælles interesser. Det var
da Norske Elektricitetsverkers Förening blev stiftet,
den 29de november 1901. Det er for at mindes og
feire denne begivenhet for 25 aar siden at landets
elektricitetsverker, som idag staar samlet om sin
förening har indbudt til denne fest.
Efter middagen servertes kaffe og forfriskninger
i Rokokosalen og de tilstøtende selskapsrum og her
fortsattes samværet i den bedste stemning til de tid
lige morgentimer. Jeg vil da først og fremst nævne de mænd som
tok initiativet til dannelse av föreningen, elektricitets
dir. Ths. Norberg Schulz og direktør F. Tharaldsen,
som föreningen har hædret ved paa aarsmøtet iaar
at utnævne dem til æresmedlemmer av föreningen.
De øvrige herrer som deltok i det første konstitu
erende møte var:
Der indkom i dagens løp en række hyldnings
breve og telegrammer, fra H. M. Kongen til hvem
hyldningstelegram var avsendt under middagen
fra inden- og utenlandske foreninger, fra föreningens
medlemmer, institutioner m. v. Fra Föreningen av
Elektricitetsværksbestyrere i Danmark og fra Elektro
tekniske Firmaers Landsforening mottok vor förening
praktfulde blomsterdekorationer.
Föreningen blev stiftet som en sammenslutning
av elektricitetsverker altsaa ikke som en person
lig förening av verkernes bestyrere. Dette har git sig
det pudsige utslag at ved første valg blev til formand
valgt Kristiania Elektricitetsverk. Medlemsantallet
var 6, representerende en energimængde av 7000 kW.
Föreningen har i de forløpne 25 aar vokset i samme
grad som elektriciteten har vundet utbredelse. Den
har nu 170 medlemmer, private, kommunale og inter
kommunale, fylkesverk og statsverk, og omfatter
praktisk talt hele landets kraftproduktion og elek
tricitetsforsyning.
Av alle naturkræfter er den vi har kaldt elektri
citet den vidunderligste. Ingen anden naturkraft kan
som elektriciteten føie sig efter menneskets vilje.
Den er den smidigste og mest utrættelige tjener
menneskeheten i sin fremadstræben mot en bedre
tilværelse nogensinde har hat.
Utforskningen av elektricitetens væsen og utvik
lingen av dens anvendelse er som et straalende fyr-
343
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
