Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Islands Vabidkraft.
De 6 Kraftanlæg er følgende:
Kraftanlæg
1. Urridafoss
2. Hestafoss
3. Thjorsarholt
4. Skard
62,5 km
82,5 »
30 m. 96,000 160,000
18 » 57,000 95,000
57,000 95,000
18 » 57,000 95,000
13 » 42,000 70,000
5. Burfell 118,5 111 » 330,000 550,000
96 » 115,000 144,000
6. Hrauneyarfoss 145,0 »
286 m. 697,000 | 1,114,000
1926, No. 24
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Vandstandsmaalinger har ogsaa været udført nogen Tid,
man er derigennem kommet til det Resultat, at Lav
vandsføring kan regnes 90 m3/Sek, Middelføring i Nær
heden af Gullfos 150 m3/Sek og nederst 266 m3/Sek.
Vandføring under Flom ca. 600 m3/Sek. De vigtigste
Faldstrækninger regnet nedenfra opefter er Kidjaberg,
Skipholt og Gullfos, derunder Jøkulkvisl, en Bielv. Man
kan med Lethed faa 48 m. Faldhøjde ved Gullfos, og
vil kunne, med yderligere Udbygning, naa op til 100 m.
Højde, hvorved 150,000 Turbinhkr. erholdes under Mid
delvandføring. Ved Kidjaberg vil man let kunne faa
20 m. Fald; hvorved 53,000 Turbinhkr. erholdes, og om
trent det samme ved Skipholt, eller 51,000 Hkr. Jøkul
kvisl har man anslaaet til 90,000 Hkr., saaledes at disse
4 Fald kan give 344,000 Hkr., og ved yderligere Udbyg
ning af mellemliggende Faldstrækninger faaes lidt over
100,000 Hkr. Endvidere i 4 Bielve, der alle er vist
paa Kortet, Briiarå, Tungufljöt og de to Laxeelve, 60,000
Hkr. beregnet efter Nedbørsomraade. Hvitå indtil Sog
skulde saaledes kunne give 504,000 Hkr. under Middel
vandføring; Regulering kan foretages i stor Udstræk
ning, dels i Hvitårvatn og dels ved Opdæmning af
selve Elven.
2000—5000 Indbyggere, de øvrige Købsteder tæller 300—
1200 Indbyggere.
Reykjaviks Afstand fra Bergen er 885 Sømil (1420
km.), fra Liverpool 865 Sømil (1390 km.), fra Hamborg
1255 Sømil (2020 km.) og fra New York 2200 Sømil
(4350 km,).
Man har endnu ikke sat i Gang systematiske Un
dersøgelser af Elvernes Afløbsforhold. En del Vand
standsobservationer findes dog i de vigtigste Vasdrag,
men de er endnu ikke blevet bearbejdet. De Iagttagel
ser, der foreligger, er derfor spredte Maalinger, som
Regel i bestemte Øjemed, f. Eks,, i Anledning af Køb
af Vandfald eller Projekt over Udbygning. Men disse
lagttagelser er dog foretaget saa mange Steder og flere
Gange, saaledes at man deraf i Virkeligheden kan faa
Overblik, om end kun skematisk, over Vandkraften.
Som det fremgaar af medfølgende Kort kan Vand
kraften grupperes i to Hovedgrupper, den sydlige Vand
kraft og den nordlige. Den første Gruppe er Thjors
elven med Bielven Tungnaelv og Hvitelven med Bielve,
hvoraf den vigtigste er Sog. De øvrige Vasdrag paa
har for lidet Fald eller er for smaa for at
de har Interesse i denne Forbindelse.
Elven Sog danner Udløbet af Islands største Indsø,
Thingvallavatn, der er 114 km2 stor, i 103 m. Højde
over Havet, og det vil ved Aftapning kunne give ca.
200 Mill. m3. Elvens Nedbørsomraade ved Thingvalla
søen er 1233 km2, hvoraf 40 km2 Jøkel, men desuden
næsten ndelukkende Lava, der har en stor magasine
rende Evne. Vandføringen har været iägttaget i en
Række Aar, og har for 5-Aars Perioden 1920—1924
givet Minimumsvandføring 74 m3/Sek, Middelvandfø
ring for det tørreste Aar 84 m3/Sek, og det vandrigeste
Aar 89 m3/Sek, og Max.vandføring 110 m3/Sek. Denne
overordentlige jævne Vandføring kan let udbygges i 2
Trin med 22 m. og 55 m. nytbar Faldhøjde, hvorved
erholdes ialt 67,000 Turbinhkr. Imellem de to Kraft
anlæg er der en Indsø Ulfljötsvatn paa 2,6 km2.
Over Thjorselven foreligger et Propekt over Regu
lering og Udbygning af hele Elven i 6 forskellige
Kraftstationer, hvoraf det nederste Fald, Urridafos,
paatænktes først udnyttet. Thjorselvens Lavvandføring
regnes, 240 m3/Sek og under Flomperioder 2000 m3/Sek;
Flomperioderne er kun kortvarige. Lavvandførinigen.
kan forøges til ca. 300 m3/Sek i de 5 vandfattige Maa
neder af Aaret og 500 m3/Sek i de øvrige 7 Maaneder.
Dette kan ske ved Regulering af nogle Søer, hvoraf
Thorisvatn, Storisjor og Langisjor er de største, der
kan i alt maganiseres ca. 500 Mill. m3, og det frem
byder ingen Vanskelighed’, da Søerne befinder sig alle
i Ødemark.
Den Strækning, hvor Sog og Hvitå løber sammen
ned til Mundingen hedder Ølfuså, har saaledes Middel
vandføring af 350 m3/Sek og et langstrakt Fald paa
20 m. Strækning, hvoraf 10 m. vil kunne udnyttes, hvor
ved 35,000 Hkr. erholdes. Det vil dog næppe komme
i Betragtning, hvorfor det ikke er indtegnet paa Kor
tet. Hele Hvitå med Ølfuså og Bielve kan saaledes
yde 600,000 Turbinhkr.
Avstand Nytbart Antal turbinhkr.
Reykjavik 5 mdr. 7 mdr.
Foruden disse Elve kan paa Sydlandet nævnes
Ellidaelven, beliggende 5 km. fra Reykjavik, den har
260 km2 Nedbørsomraade’, for en stor del Lava, men
ingen Jøkler. Den har nydbart Fald af 65 m„ hvoraf
41 ni. er udbygget. Dens Lavvandsføring i tørre Aar
er 2,2 m3/Sek og Middelvandføring 4 m3/Sek. Ved vidt
gaaende Regulering er der Mulighed for Magasinering
af 10 Mill., m3, hvoraf 2,5 Mill. m3 er under Udførelse.
Reykjavik eller den lige i Nærheden beliggende
Havnefjord er de nærmeste Havne. Elvens Nedbørs
omraade ved det nederste Kraftanlæg er 7236 km2,
hvoraf 1400 km2 Jøkler, hvilket svarer til 34 Liter Lav
vandføring pr. km2. Endvidere er Andakilså i Borgarfjorden, der løber
fra den 14 km2 store Indsø Skorradalsvatn, i 57 m.
Højde over Havet. Dens Nedbørsomraade er 189 km2
og Min.vandføring 2,0 m3/Sek, Middelvandføring i de
tørreste 5 Maaneder er 4,5 m3/Sek og 11 m3/Sek i de
7 vandrigeste Maaneder. 56 m. af Elvens Fald, eller
Hvitelven har sit Udløb fra den 42 lon2 store Sø
Hvitårvatn, i 435 m. Højde over Havet. Dens Nedbørs
omraader, hvor den møder Bielven Sog i 20 m. Højde
over Havet, er 440 km2. Der er blevet foretaget spredte
Vandføringsmaalinger i Nærheden af de største Fald,
350
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
