Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
{A-\-a sinA?) sinfft = A sinfft -f- a sinfft sinNt
Følgende trigometriske regning viser dette:
sinfft sin Nt = l cos (ff— N)t 1 cos (ff-\-N)l
= ssm[[är-N)t+ 9 o] + ssm[{ff+N)t- 9 o]
høifrekvente svingninger.
Ulf Herzog.
(Slutn.)
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 24
bygge paa. Der er endnu ikke anvendt anden Regule
ring end Døgnregulering med et Bassin paa 40,000 m3.
En Sø paa 1,2 km2 Areal findes 3’ km. ovenfor Dæm
ningen, og vil blive taget til Anvendelse for Regulering.
Dette gunstige Resultat skyldes den Omstændighed, at
Elvens Vandføring yarlerer i Overensstemmelse med
Belastningen. I en tør Sommer er der saaledes lige
saa stor Fare for at faa Vandmangel som om Vinteren,
og dog er Sommerpreduktionen kn ap 10,000 kWh. i
Døgnet mod 23,000 om Vinteren. Elvens Nedbørsomraa
de ligger forholdsvis lavt, kun ca. 250 m. over Havet.
paa tilsammen 360 Hkr., der forsyner forskellige Køb
steder. I alt er der saaledes udbygget 3160 Turbinhkr.
I de øvrige Byer findes der Oliemotoranlæg til Belys
ning paa tilsammen ca. 300 Hkr. Ude paa Landet
findes der mellem 10 og 20 Vandkraftanlæg for enkelte
Gaarde fra. 6—30 Hkr. Disse smaa Vandkraftanlæg er
yderst primitive, Turbinerne er tidt hjemmelavet, uden
Regulator, derimod er Dynamoen som regel kompoun
deret. De gaar uden Pasning, og Belastningen regu
lere? hjemme fra Gaarden ved Hjælp af Vandvarmere
eller andre Brugsgenstande og Voltmeter. Man har næ
sten overalt let Adgang til passende Bække med rige
lig Vandkraft, og overfor disse kan almindelig Bygde
elektrificering med den spredte Bebyggelse ikke kon
kurrere.
Det næst største Kraftanlæg er Glerå, der forsyner
Akureyri paa Nord-Island med Elektricitet; den har
ins.talle.ret 2 Turbiner paa tilsammen 300 Hkr. Des
uden lindes der 8 Vandkraftanlæg fra 75—300 Hkr.
Fig. 7 a viser en udæmpet høifrekvenssvingning.
Fig. 7 b viser den lavfrekvenssvingning som vi ønsker at
overføre og som vi for enkelhets skyld har tegnet som
en sinussvingning. Modulerer man nu høifrekvens
svingningen i fig. 7 a med lavfrekvenssvingningen i
fig. 7 b, opstaar en modulert høifrekvenssvingning der’
er fremstillet i fig. 7d. Det gjøres uttrykkelig opmerk
som paa, at kurven i fig. 7d ikke er det samme som
en simpel addition eller superposiiion av kurvene i fig. 7a
og 7b. En simpel superposition er vist i fig. 7c. Den
modulerte høifrekvenssvingning er derimot produktet
av den høifrekvente og den lavfrekvente svingning.
Er ligningen for den høifrekvente svingning i fig. 7 a
A sinfft og for den lavfrekvente svingning i fig. 7 b
«sinA?, saa er uttrykket forden modulerte svingning
i fig. 7d
En svingning av formen sinfft sxnNt er fremstillet
i fig. Bc. Denne svingning kan altsaa opfattes som en
sum av sinussvingningene \ sin [{ff— og
\s\n[(ff-{-N)t—90], der er fremstillet henholdsvis
i fig. 8a og 8b.
Vi skal illustrere ovenstaaende ved hjælp av et
eksempel. La os anta, at en udæmpet høifrekvenssvingning
med frekvensen 100 000, der svarer til en bølgelængde
paa 3000 m., moduleres med en lavfrekvenssvingning
paa 1000. Der opstaar da ved siden av den oprin
delige frekvens paa 100 000 to udæmpede svingninger
med frekvensene 101 000 og 99000. I fig. 9 er vist
hvorledes den oprindelige frekvens, bærebølgen, idet
den moduleres, spaltes op i to nye frekvenser, en over
og en under bærebølgens frekvens. Det samme vilde
finde sted, hvis bærebølgen samtidig blev modulert
med f. eks. frekvensen 500. Der vilde da desuten
opstaa en udæmpet høifrekvenssvingning paa 100500
og en paa 99500. De svingninger der ligger høiere
end bærebølgen sammenfattes under betegnelsen øvre
sidebaand (upper side band, Oberes Seitenband), og
de svingninger der ligger under bærebølgen benævnes
nedre sidebaand (lower side band, unteres Seitenband).
Høifrekvenssvingningen A sinfft , der oprindelig
hadde en konstant amplitude A - har nu en variabel
amplitude {A -\- a sinA7/). Betragter vi høire side av
ovenstaaende ligning saa ser man, at den modulerte
svingning bestaar av den oprindelige udæmpede sving
ning — ogsaa kaldt bærebølgen —og et produkt av
den høifrekvente og lavfrekvente svingning: den fuld
stændig modulerte høifrekvenssvingning. Jo større a er.
desto dypere blir høifrekvenssvingningen modulert.
a .
uttrykt 1 procent angir modulahonsgraden k. Den
Sx
dypest mulige modulering av A sinfft faaes nåar a=A.
I dette tilfælde har bærebølgen samme amplitude som
den fuldstændig modulerte høifrekvenssvingning.
Denne betragtningsmaate er overordentlig værdifuld
for at faa indblik i en række forhold vedrørende høi
frekvenstelefonien. For vor principielle betragtning har
vi hittil antat, at den høifrekvente svingning kun mo
duleres med en eneste ren sinussvingning. I virkelig
heten vil seiv den enkleste tale og musik indeholde
alle mulige frekvenser mellem f. eks. 50 og 10 000.
Moduleres en høifrekvenssvingning med dette konglo
merat av lavfrekvenssvingninger vil bærebølgen spaltes
op i likesaa mange ttdæmpede Jiøifrekvenssvingninger
Man kan vise at den fuldstændig modulerte høi
frekvenssvingning kan opfattes som en sum av to høi
frekvente svingninger med konstant amplitude, av hvilke
den ene svingnings frekvens ligger N frekvenser høiere
end frekvensen ff og den anden N frekvens lavere.
Av ingeniør
Om modulering av
352
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
