Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 15. oktober 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1901 —1902 1924—25
Producerte kWh. 0,692 mill. kWh. 80315 mill. kW.
1926).
1926, No. 29
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
kraftlevering i de nærmest byen liggende distrikter til
1938. I 19 16 overtok verket ogsaa kraftlevering til
Vennesla Herred.
antal abonnenter 651 6254
strømindtægter ca. 22 600.— kr. 1 533 600 kr.
maskinkapacitet 1 , .„, ,„,
. , v \ 650 kW. 22 500 kW.
mel. reserver J
Fra høsten 1920 har Kristiansands Elektricitetsverk
ogsaa forsynet Vest-Agder Fylkes Elektricitetsverk, en
levering som nu er oppe i 2000 kW.
Elektricitetsverket har ogsaa i mange aar drevet
installations- og butikhandel, men disse virksomheter
er nu nedlagt. Elektricitetsverket avslutter sin beretning med neden
staaende betragtning, som i sine hovedtræk vel rammer
forholdene ved de fleste av landets verker.
Kristiansands Elektricitetsverk disponerer nu over
følgende anlæg :
1) Nomelands Kraftanlæg med en faldhøide av
20,44 m- I kraftstationen er montert 3 aggregater
bestaaende av horsiontale Francisturbiner hver paa
7500 eff. hk. ved 17 m. faldhøide med direkte kob
lede generatorer paa 7000 kVA. I apparathuset er
opsat 3 transformatorer hver paa 7000 kVA for op
transformering av generatorspændingen til 55000 volt.
Der er desuten plads for et 4de aggregat og tilsva
rende transformator.
Kaster man et blik tilbake paa Kristiansands Elek
tricitetsverks utvikling i de forløpne 25 aar, saa vil
man bemerke, at de første aar efter verkets utbygning
økonomisk set var meget vanskelige. De samme van
skeligheter har ogsaa vist sig efter de utbygninger som
er foretat under og efter verdenskrigen, og disse er
endnu ikke overvundet. Det vilde dog være litet be
rettiget av denne grund at betegne Kristiansands Elek
tricitetsverks fremtidsutsigter som daarlige. Stillingen
kan nok for tiden betegnes som vanskelig, idet elek
tricitetsverket endnu arbeider med underskud. Faar man
imidiertid beholde de nuværende kraftabonnenter og
faar anledning til at bortsælge den endnu disponible
kraft til vanlige priser, maa det antas, at man snart
vil komme i regnskapsmæssig balance og desuten og
saa vil kunne foreta nogen amortisering av anlæggene.
Denne amortisering vil kunne forceres betragtelig, hvis
man hvad man fremdeles haaper ved statsmag
ternes velvilje faar anledning til at levere 10 000 hk.
til Vigelands Brug i henhold til den med dette firma
i 1924 avsluttede kontrakt om utbygning av Steins
fossen.*)
Fra anlægget utgaar 4 kraftledninger, 2 til Kristian
sand med omegn og to til Vest-Agder Elektricitetsverk.
Anlæggets maksimale ydeevne ved normal vand
føring utgjør ca. 16 500 kW.
2) Kringsjåa Kraftanlæg med en faldhøide av 13
meter. I anlægget er montert 6 turbiner i størrelser
fra 500 til 2600 turbin hk. med en samlet ydelse
av 9200 eff. hk. direkte koblet til generatorer med
en samlet ydelse av 8400 kVA. Anlæggets maksi
male ydeevne er 5000 kW. Fra Kiingsjaa kraftstation
utgaar 2 fjernledninger, hvorav den ene arbeider med
55000 volts driftsspænding og den anden med 25000
volts driftsspænding.
Elektricitetsverket har 2 sekundærstationer for ned
transformering av spændingen nemlig den ældste ved
Setesdalsveien, som arbeider i forbindelse med de fra
Kringsjåa utgaaende 25 000 volts ledninger og ned
transformerer spændingen til 3000 volt for fordeling i
byen, samt den nyere sekundærstation ved Lund, hvor
spændingen nedtransformeres fra 55000 til 10 000 volt,
ved hvilken spænding kraften saa fordeles i byen og
omegn. For nedtransformering til forbruksspændingen
220 volt er der bygget 63 understationer, med til
sammen 72 transformatorer med en samlet ydelse av
9820 kVA.
Paa grund av de vanskelige forhold som industrien
nu arbeider under saavelsom paa grund av de daarlige
tider forøvrig kan man ikke bortse fra den mulighet,
at der kan indtræ en stagnation med hensyn til elek
tricitetens anvendelse, ja seiv en midlertidig nedgang
i behovet kan ikke ansees som utelukket. Saadanne
tilbakeslag maa imidiertid i ethvert tilfælde kunne be
tragtes som helt forbigaaende. Stort set er ogsaa i det
distrikt, som Kristiansands Elektricitetsverk forsyner med
elektrisk kraft, elektricitetens anvendelse i sterk stig
ning. Specielt gjælder dette behovet i hjemmene, hvor
elektriciteten faar en stadig større anvendelse til kok
ning og varmtvandsberedning og delvis ogsaa til op
varmning. Med den utvikling som har fundet sted paa
dette felt maa det være berettiget at tro, at det ikke
vil hengaa ret mange aar før matlavningen inden
Kristiansands Elektricitetsverks kraftfordelingsomraøde
for den overveiende del vil komme til at foregaa ved
elektricitetens hjælp. Kristiansands Elektricitetsverk har
i sin tarifpolitik ogsaa specielt forsekt at tilgodese
Foruten at levere strøm til det almindelige borger
lige behov i Kristiansand og nærmeste omegn har
Elektricitetsverket i en række særkontrakter med større
konsumenter saasom A/S Fiskaa Verk (4000 kW),
Kristiansand Nikkelraffineringsverk (1060 kW) Vest-
Agder Elektricitetsverk (2200 kW) United Lumber &
Vencer Co. (500 hk.). Vennesla Elektricitetsverk
(400 hk.).
I den tid elektricitetsverket har været i drift er
anlæggene amortisert med ca. 1,2 mill. kroner. Elek
tricitetsverkets vekst fremgaar tydeligst av nedennævnte
*) Vigelands Bruk har nu faaet koncession paa utbygning
ak Steinsfossen, men er der dog endnu ikke tat nogen- bestem
melse om nåar utbygningen blir paabegyndt (se E.T.T. nr. 24,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
