Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 6. november 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Ræstad.
No. 31, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
har Frøistul Kraftanlæg det tilfælles med Vemork og
Saaheim Kraftanlæg, at det er bygget i en tid da
netop anlægsvirksotnhet maa til for at hjælpe landet
ut a’v en depressionsperiode. Det syn paa vore natur
herligheter og deres betydning for landets økonomiske
trivsel, som var det bærende i Eydes skaperverk da
han grundla Norsk Hydro, er fremdeles levende i dette
selskap, og hans efterfølgere har forstaat at fortsætte
arbeidet med at bygge landet efter principet: enkelt,
solid og værdig og i rigtig tid.
Det eneste som kan kaldes nyt for Norge er Sieben
manns brandslukningsapparat i generatorgruben. Det
kan betjenes elektrisk fra et trykknapanlæg eller auto
matisk gjennem et termorelæ. Det væsentligste ved
Siebenmanns konstruktion er en ventil for kulsyreflasker,
som ikke fryser nåar kulsyren slippes ut, samtidig med
at ventilerne til saavel varmeluft som koldluftkanalerne
stænges.
Det til kraftstationen hørende enkle apparatanlæg
er leveret av N. E. &B. B. For overføring i ca. 14,6
km. længde ned til fabrikerne paa Rjukan optransfor
meres spændingen til 66 000 volt i 2 stk. 17 500 kVA
transformatorer leveret fra A/S Per Kure.
Allerede før krigens utbrud i 1914 var man i
Norsk Hydro klar over, at Frøistulfaldet burde utnyttes
sammen med de øvrige fald i Maana og endnu før
Saaheim Kraftanlæg var fuldført forelaa planer for
utbygningen, men slik som forholdene artet sig i kri
gens aar fandt selskapets ansvarlige ledelse at utbyg
ningen burde utsættes tiltrods for de store pengemid
ler som var forhaanden. Det var først i nedgangs
aarene og arbeidsløshetens dage, at anlæggets utførelse
blev besluttet. De første forberedende arbeider blev
igangsat i juni 1924 og nu i november 1926 ligger
anlægget færdig utbygget.
Kraftledningerne, 3X 90 mm. 2 og 3X70 mm. 2
kobberkabler er bygget paa jernmaster av en meget
vellykket konstruktion og bestaar av 2 ledningssæt paa
1 masterække. Det ene ledningssæt har Hermsdorf ku
gelkopf isolatorer og det andet isolatorer fra Norsk
Teknisk Porcelænsfabrik i Fredriksstad, for at prøve
disse to greit ved siden av hinanden. Begge konstruk
tioner er hængeisolatorer og ser utvendig praktisk talt
like ut.
Der hvor kraftledningen passerer Vemork kraft
station er bygget en omkoblingsstation saaledes at Frøi
stulkraften kan føres direkte over paa Rjukanoverfø
ringens ledninger, med hvis spænding den passer,
altsaa uavhængig av kraften fra Vemork og den der
med sammenhørende statens transformatorstation.
Av selve anlægget er ikke stort at se i terrænget,
idet alle de væsentligste arbeider ligger nede og inde
i fjeldet, hvorav er utsprængt ca. 140000 m 3. Regu
leringsdammen ved Møsvand er rationelt utnyttet som
indtaksdam og selve indtaket er sprængt ned under
Møsvands bund og saa lavt, at våndet kan utnyttes
med fuld driftsvandføring like ned til laveste regulerte
vandstand, 900 m. over havet, uten at generes av
vinterkulden. Indtakstunnellen har et tversnit av 36,1
m 2. med en største høide av 6,50 m. og like før vån
det sattes paa kunde man nede i denne tunnel gaa
tørskoet ca. 36 m. under reguleret høi vandstand i
Møsvand bare adskildt fra det store magasin paa
760 mill. m. 3 ved et fjeldstykke pa ca. 2,50 m. tyk
kelse. Ved lavvandstand i Møsvand sidste vinter var
der reist et indtakstaarn med vrakgrinder over det sted
hvor gjennemslaget var forberedt og desuten er ind
takstunnelen sat i forbindelse med den sænkningstunnel
gjennem hvilken tapningen hittil har foregaaet ved de
laveste vandstande. Selve kraftstationen ligger paa
grund av terrængforholdene nedsprængt i fjeldet, saa
bare den øvre del av bygningen og apparatrummene
er synlige over terrænget.
Nede ved salpelerfabriken nedtransformeres kraften
gjennem 6 stk. enfase oljetransformatorer 66 coo/i 1 000
volt, 5850 kVA utført for vandkjøling og leveret av
A/S Per Kure. Apparatanlægget som er leveret av
N. E. & B. B. bestaar i det væsentlige av 4 sæt kniv
brytere og 2 sæt oljebrytere samt et reservefelt for
66 000 volt. Dette transformator- og apparatanlæg
ved salpeterfabriken er placeret utendørs og tjener til
drift av lysbueovner av Birkeland-Eydes system i ovns
hus I. og II.
Det hele anlæg med sine 35 000 installerte hk.
optransformeret og overført til fabriken paa Rjukan
koster ikke mer end ca. kr. 220,— pr. installert hk. til
trods for den høie, ved overenskomst fastsatte mindste
løn av kr. i,8o pr. time. Denne lave anlægspris maa
for en stor del tilskrives en grei byggeledelse og byg
gelederen har kunnet nyttiggjøre sig sine rike erfarin
ger fra utbygningen av Vemork og Saaheimanlæggene.
Planlagt utført paa 2 aar krævedes heller ikke flotte
boliger til dette anlæg. Transporten voldte heller ikke
store ekstrautgifter. Den gik glat og greit for sig med
vanlige F. W. D. biler uten kostbare veiomlægninger
tiltrods for stigninger op til 1:8 og 1:10 med minimale
kurveradier. Største transportvegt var 12 ton.
Der er installert 2 horisontalakslede, dobbelte spi
ralturbiner, som hver er beregnet for 17 500 heste
kræfters ydelse. De er leveret fra A/S Myrens Verk
sted. Direkte til turbinerne er koblet helkapslede,
selvventilerende A.E.G. -generatorer for trefaset veksel
strøm, hver med en ydelse av 17500 kVA ved 6500
7150 volt spænding, 50 perioder og 375 omdr.
pr. min. og cos(p = 0,70.
Kraftstationen er som de fleste moderne stationer
utstyrt med en række automatiske regulerings- og
stængningsanordninger, slik at turbinerne stænges og
og den elektriske strøm utkobles automatisk om noget
upaaregnet skulde indtræffe. Stationen vil dog ikke
bli betjent som helautomatisk, men faa saavel vakt
som betjeningsmandskap.
Vi skal ved en senere leilighet bringe en del
interessante detaljer fra Frøistulanlægget ledsaget av
illustrationer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
