Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 5. januar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bøker og Tidsskrifter.
Professor Emil Alm: Elektromaskinlära Del I.
Joh. A. Haga.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 1, 1927
Kraftstationen med damanlæg planlægges mellem
de to bassiner i en længde av 2 km. mellem øen
Eastport og fastlandet paa den amerikanske side for
utnyttelse av en gjennemsnitlig faldhøide paa 13 fot.
Der regnes med en aarlig produktion av 3 milliarder
kWh og fra 400 000 til 700 000 hk avhængig av
tidevandets høide.
Dette verk er netop utkommet paa Bonniers forlag,
Stockholm, og indeholder en generel behandling av
de elektriske maskiners (inkl. transformatorer) teori og
beregning. Det er en del av det store svenske samle
verk der utkommer under titelen »De Tekniska Veten
skaperne, Bibliotek för Teknisk Vetenskap och dens
tillämpning på svensk industri och bygnadskonst«.
Boken er paa over 700 sider, har 471 figurer og
koster sv. kr. 47,— og er en stor berikelse for den
skandinaviske elektrotekniske literalur.
Bokens plan er i et og samme kapitel at frem
stille de fænomener, der i det væsentlige er fælles for
de forskjellige elektriske maskinarter, saaledes som først
gjort av Pichelmayer. Denne fælles teori er behandlet
i det nu utgivne iste bind, mens det andet bind skal
indeholde de fænomener, der er mere specielle for hver
maskinart saaledes som kommutering, paralleldrift for
synkronmaskiner og likeledes maskinernes karakteris
tiske driftsegenskaper, deres mekaniske konstruktions
dele og de for deres regulering nødvendige apparater m. v.
Den valgte plan har den utvilsomme fordel (sam
menlignet med f. eks. Arnolds standardverke med et
eller flere bind for hver maskinart) at de fælles for
hold ved og likheten mellera de forskjellige elektriske
maskiner, og de der optrædende fænomener kommer
tydeligere frem, likeledes at gjenlagelser for en stor
del kan undgaaes, saa en grundig behandling kan
företas uten at verkets omfang blir altfor stort. Paa
den anden side blir let behandlingen herved i visse
dele noget mere abstrakt og derfor kanske vanskeligere
at fordøie, likesom det stof en læser maa gjennem
arbeide for behandlingen av et fænomen ved en be
stemt maskinart blir større. Denne mangel har for
fatteren delvis avhjulpet ved vistnok i samme kapitel,
men i forskjellige underavdelinger at behandle fæno
menerne særskilt for hver maskinart og da ogsaa føre
dem længer end en virkelig fælles behandling vilde
muliggjøre.
Ved høivand fyldes det øvre største bassin, mens
det nedre mindre bassin holdes avstengt fra havet.
Ved lavvand tømmes det nedre bassin, mens det
øvre holdes avstengt fra havet. Vandstanden i de to
bassiner er altid forskjellig, saaledes at en kontinuer
lig kraftlevering er sikret. Det øvre bassin fyldes
med havvand gjennem 43 porte konstruert i forbin
delse med 3 dambygninger. Skibsfarten er sikret ved
2 uavhængige sluseanlæg. Det nedre bassin tømmes
gjennem 30 porte. Anlægget er kalkulert til ca. 100
millioner dollars.
Min opfatning er at fordelene ved en saadan frem
stilling av samme forhold ved forskjellige arter av
elektriske maskiner er væsentlig større end manglerne,
men at forfatteren kanske med fordel kunde overført
til bind II behandlingen av visse ting, som f. eks.
væsentlig dele av »ankarlindingens lackfløde« under
avsnit 38. Det kan heller ikke ansees heldig at mag
netisering ved de trefasige asynkronmotorer behandles,
før disses viklinger, for at kunne behandles »fælles«
med de magnetiserende viklinger og deres m. m. k.
for maskiner med egen magnetiseringsvikling.
Ifølge »Electrical World« er der meddelt foreløbig
tilladelse av de amerikanske myndigheter, likesom der
er fremsat forslag for det kanadiske parlament.
I et saadant verk, hvor det er umulig at medta
alt av interesse og hvor ogsaa spørsmaalet om, hvad
der bør behandles under den almindelige del og hvad
der bør reserveres for behandling under hver maskinart,
altid vil være underkastet meningsforskjel, kan det
være vanskelig at kritisere, hvad der ikke er raedtat.
11
A/£W S.lun/sn/e/*t G A)rss?J2.o
sk aM
y\C \ rv. PflSSflnn<M»o6t5?
\u l\V BH’i (
Quojøvwtvt/i \ V\ w ;
exr / .’3ti \
Bex-r£.n. p Coopcs\ \ V*v| rY
£**rro„j C’}-
V ørøen Poot, \ / i’ i/
h/7
< v* -øfÆsv S v
{ \f* /iLSisV£)/
r<r*n\ .
Stats e>s sf/ur* e \r S ~
rv y\ \ f
<’vX o4too\
wÄiuut 7 »<’»• Vf* -ggSv ~h 5 k
V\ /7K*1 J
V M®7
7 7 1ty
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
