Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15. januar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 2
gaat hver til sit arbeidsfelt, barna er sendt paa skolen
og husmoren er gaat igang med rydning av værel
serne eller opvask paa kjøkkenet, og da husmoren
er klar over at hver kilowatt-time koster hende 4 øre,
slaar hun likesaagodt av strømmen til ovnene i de
Naar en mere utstrakt anvendelse av elektrisk op
varmning tjener til at utfylde belastningskurven, kan
men ogsaa vente at maanedens belastningsfaktor vil
stige med faldende utetemperatur. I fig. 8 er elektri
citetsverkets maanedlige belastningsfaktorer opstillet
som funktion av maanedens middeltemperatur for de
tre sidste driftsaar sammenlignet med driftsaaret 1920—
21. 1 ig2o—21 var saa høie at alle
som hadde anledning til det, brukte elektrisk opvarm
ning fuldt ut. Dette hævet ogsaa belastningsfaktoren
betydelig. Hvis ikke økningen i tilknytningen av
varmeapparater hadde været saa voldsom dette aar,
vilde utvilsomt aarets belastningsfaktor været betydelig
høiere. Økningen var nemlig saa sterk, at belastningen
steg fra 10 200 kW maks. det ene aar til 16 060 kW
det næste, saa varmeforbruket ikke fik virke med sin
naturlige tyngde gjennem hele aaret.
rum, hvor hun ikke opholder sig. Litt senere gaar
hun kanske paa torvet eller i butikker for al gjøre
indkjøp, og i den tid hun tilbringer ute, er det endnu
mindre gnmd til at la strømmen staa paa. Mens
hun koker paa kjøkkenet, trænger hun ikke varme
i stuene. Først ved 1 -tiden begynder hun at sætte
paa varme i stuene, da venter hun raanden og barna
og kanske en pensionær hjem til middag. Da hun
har store ovner paa optil 3 k\V., gaar det fort med
at faa stuen varm, særlig da den har været opvarmet
tidligere paa dagen.
Man har nu i fig. 3 og fig. 8 hjælpemidler til at
beregne sig til hvad et øket salg av varme vil bety
for elektricitetsverket. For at ta et eksempel skal jeg
anta at Stavanger Elektricitetsverk nedsætter sin kWt.-
pris til opvarmning, og at der betales en særskilt
høiere pris til kokning. Regner vi at 175 kWt. i
gjennemsnit svarer til 1 hl. koks i almindelige ovner,
saa vil elektricitet til 2,6 øre pr. kWt. kunne konku
rere med kr. 4,50 pr. hl. koks. Spørsmaalet er nu
om man bør sælge kraft til ordinært bruk til priser
som ligger lavere end produktionsprisen. Jeg tror man
bør betænke sig længe, før man gaar lavere. Produk
tionsprisen var i driftsaaret 1925/26 ca. 2,8 øre pr.
kWt. i kraftstationen. Regnes 15 % tap, svarer dette
til 3,3 øre pr. kWt. hos kunderne. Denne pris ligger
27 % over den utregnede pris som skulde svare til
nuværende kokspris, men da elektrisk opvarmning
sparer husmoren for adskillig arbeide tror jeg nok
mange ved denne pris vilde gaa over til fuldstændig
elektrisk opvarmning.
Utover eftermiddagen er der muligens nogen av
barna hjemme, som arbeider med sine lekser, og seiv
sætter hun sig kanske ned med et arbeide og maa
da ha en stue opvarmet. Efter kl. 6 kommer saa de
øvrige av familiens medlemmer hjem, og nu maa hun
kanske opvarme en stue til, og energiforbruket stiger.
Forløpet av kurven i fig. 7 er ikke et isolert til
fælde. En maaling samtidig i kiosken i Wesselsgt.,
hvor ogsaa kokeforbruket er maalt og omtalt i foran
nævnte artikel, viser et lignende resultat.
Nu vil jeg ikke undlate at gjøre opmerksom paa
at disse varmekurver kun gjælder delvis elektrisk op
vannning. Alle har nok adgang til at opvarme sin
leilighet utelukkende med elektricitet, men da prisen
4 øre pr. kWt. -f- 10 % er betydelig dyrere end koks
til opvarmning, brukes adskillig koks ved siden av.
Det er derfor trolig at det steike fald i kurven fra
kl. Ya9 kl. Y21 for en del skyldes koksfyringen
som paa denne tid mere og mere tas i bruk, seiv om
den ogsaa for en stor del skyldes de grunde jeg foran
har omtalt. Det vilde ogsaa være ønskelig om varme
forbruket ikke faldt saa sterkt av utover dagen (se
fig. 6) og der er derfor grunde som taler for at en
mere utstrakt anvendelse av elektricitet til varme yder
gere vilde forbedre belastningskurven,
Antar vi nu at verket paa denne maate ved ned
sættelse av varmeprisen til 3,3 øre pr. kWt. øket sin
produktion i kraftstationerne i 1925/26 med 20 mill.
kWt. og fordeler vi merforbruket efter kurven for samme
aar i fig. 3 og videre benytter den øvre linje i fig. 8
til bestemmelse av belastningsfaktoren, saa vilde be
lastningsforholdene arte sig paa følgende maate;
Fig. 8. Belastrrngsfaklorens avhængighet av middeltemperaturen
//oon cz/cnj s?7/c’c/6>//&s?y?<c/’a/c/r
Fig. 7. Opvarmningen subtrahert fra fig. 6.
16
" 4~t~l——— -I - —[—I—|——i———J-—
> 09 ’oj/ >/t>a s/oA A>n> / /v:
; jyt’ /933 A\’jut >/ /9f6 –»-a.
g( -—— yt-v ’ /92 > //- _/e//. /? ?/ - -»fcj-
!
—
1 1 ’zzzzzzzZnzzzzijzzzz:
i,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
