Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 25. januar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joh. A. Næser.
En ny bølgemaaler.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 3, 1927
fra en stadig roterende impulskommutator der drives
fra 220 volts nettet. Irapulskommutatoren er forsynt
med et tonehjul for frembringelse av signalstrømme,
samt en centrifugalbryter som ved motorens stilstand
indkobler ét reservearrangement der gjør centralens
drift uavhængig av vekselstrømmen. Reservearrange
mentet er kun i funktion saa længe der er behov for
det til drift av vælgere eller for at skaffe signaler.
pr. linjevælger lyser hvis utløsningen mislykkes og en
grøn lampe er signal for at en sikring er brændt av.
Ved en fælles trykknap kan man sætte alle lamper
ut av funktion saa de ikke behøver at brænde til
unytte.
Ved hjælp av et specielt arrangement er det gjort
mulig, fra Stavanger hovedcentral at undersøke om
centralen er iorden ved kun at ringe et specielt nr.
for feilprøvning. Et krafiig signal i telefonen varsler
hvis centralen er uten feil, mens uteblivelse av signalet
markerer feil.
Et anrop over centralen foregaar paa følgende
maate:
Idet abonnenten løfter av sin mikrotelefon starter
automatisk hans forvælger og stanser idet den finder
en ledig linjevælger. Abonnenten faar da en summe
tone i sin telefon som tegn paa at centralen er klar
til at motta impulserne fra nuramerskiven.
Centralvakten kan paa denne maate stadig være
underrettet om centralens tilstand og indskrænke sine
besøk paa stedet til det strengt nødvendige, uten nogen
risiko for at trafikken skal lide derved.
Efter at abonnenten har indslillet to sifre er linje
vælgeren bragt til den ønskede abonnents linje. Er denne
optat faaes et avbrudt optatsignal og fornyet opringning
maa företas. I motsat fald faaes intet signal og for
hver ny gang skiven nu brukes sendes et ringesignal
ut til den anropte abonnent. Coderingning er paa
denne maate mulig.
Av fotografiet vil man se hvorledes samtlige deler
er anbragt paa et vinkel jernstativ omgit av et jern
skap med store dører, der, idet de skyves tilside, gjør
alle deler lett tilgjængelige for revision.
Til det komplette centralutstyr hører desuten 2 stk.
akkumulatorbatterier, hvert paa 24 volt og ca. 30
amp.timer, samt ladetavle med volt og ampére meter
og nødvendige sikringer, brytere og vendere. Paa
samme stativ som tavlen er anbragt en liten roterende
omformer samt impulskomrautatoren, begge for drift
fra 220 volts vekselstrømnettet.
Samtrafikken mellem »Randaberg* og Stavanger
gaar over Stavanger-centralens formidlingsbord for lands
linjer. Paa dette bord er anbragt en jak for ekspedi
tion av indkommende og en for utgaaende samtaler
med tilhørende nummerskive, nummerskiveknap og
slutsignallampe. Som man vil forstaa har de automatiske telefon
centraler store fordeler fremfor de manuelle, hvor det
pjælder denne slags smaa centraler. Naar man derfor
har nølet saa længe med at ta dem i bruk, skyldes
vel dette for en stor del ængstelsen for de relativt
kompliserte skemaer, samtidig som man har hat liten
eller ingen erfaring i en saadan centrals driftssikkerhet.
Det er derfor at haabe at det tiltak Stavanger Telefon
forretning ved sin fremsynte bestyrer herr Tengs, har
hat, vil overbevise de mange interesserte der hittil har
været ængstelige for at ta et saadant skridt. Denne
for vort land saa betydningsfulde sak vil da være
bragt ind i det rigtige spor.
Da centralen skal arbeide med litet tilsyn, er der
tat specielle forholdsregler for at hindre skjødesløse
abonnenter eller kortsluttede linjer i at blokere cen
tralens linjevælgere og derved sætte den ut av funk
tion. Hver abonnentlinje er av denne grund utstyrt
med et ekstra relæ, som ,»laaser« linjen hvis der op
trær en saadan feil paa den. Idet feilen blir rettet
(f. eks. mikrotelefonen hængt op) ophorer laasningen
automatisk.
Der er anordnet specielle signallamper indebygget
i striper paa vælgerstativet for angivelse av feil og
feilens art. For hver abonnent findes der en hvit lampe
som tændes idet linjen blir »laast«, En rød lampe
mensioner i forhold til krystalakserne paa en lovbestemt
maate.
Dette kan anvendes til maaling av bølgelængder
paa en meget sindrig maate. Enhver krystal vil efler
sine ytre dimensioner ha et bestemt svingetal paa
samme vis som en pendel av bestemt længde og masse.
Anbringes nu en saadan krystal mellem to konden
satorplater som tilføres ledninger med stigende frekvens,
vil krystallen svinge med, men svingningerne vil være
ubetydelige indtil man naar krystallens eget svingnings
tal hvor resonnans finder sted og sterke svingninger
optrær ganske som en stemmegaffel som kun svinger
med for sin egen tone og dennes overtoner.
Eftersom radiostationernes antal vokser og de an
vendte bølgelængders antal tiltar og omraaderne ut
vides blir det mer og mer nødvendig at de enkelte
stationer nøie holder sig til den dem anviste bølge
længde for ikke at forstyrre andre med nærliggende
frekvens. Midlerne til en absolut og sikker kontrol av
sendebølger har dog været mangelfulde. Denne mangel
synes nu at skulde bli avhjulpet ved et hittil litet
paaagtet og benyttet fænomen inden elektriciteten,
nemlig krystallernes piezotelektricitet. Dette fænomen
bestaar i at en krystal utsat for tryk eller stræk antar
elektriske ladninger. Omvendt vil en krystal ogsaa ved
at tilføres elektriske ladninger forandre sine ytre di
En praktisk brukbar bølgemaaler fik man dog først
paa denne maate, da det forrige aar lykkedes Giebe
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
