Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 5. februar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Isbelæg paa master og ledninger.
No. 4, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Produktionsprisen fra vandkraftanlæggene var i
1925 12 øre pr. kWh.
Den ved de to vandkraftanlæg producerte energi
2,4 mill. kWh. motsvarer et indspart kvantum paa
800 ton dieselolje, som med en normalpris av 100 kr.
pr. ton repræsenterer kr. 80 000 pr. aar eller renter
av 1,6 mill. kroner.
mindre mast. Isen fyldte her ut mellemrummene i
forgitringen i mastens øvre del, og hele toppen var
en isblok. Masten taalte da heller ikke paakjendingen
av de forenede kræfter fra vegt og vind.
At forskrifternes bestemmelse om isbelastning paa
ledninger ikke er noget maal for de virkelige maksi
male belastninger, som kan optræ, har vel de fleste
været opmerksom paa. Hos os beregner vi derfor
vigtigere spænd under forutsætning av saakaldt »svensk
islast«, d. v. s. 6 cm. tyk iscylinder langs ledningen
ved 0° og 60 kg./m2. vindtryk. I dette beregnings
tilfælde tillåter vi paakjending op imot bruddgrænsen.
At ledningerne holdt, skyldes vel at vi har sløifet
forankring av ledningerne mest mulig i disse strøk,
hvorved ekstra paakjending i et enkelt spænd blir
sterkt reducert, men allikevel — istykkelsen paa led
ningerne ansloges til 30 cm. da reparationen fandt sted
2 dage efterpaa. Rigtignok var det da sneveir, og
endel av disse 30 cm. var selvfølgelig sne.
Man skulde tro at dette ikke var saa værst tiltak
men virkeligheten har lært mig at det er bare smaatte
rier mot hvad man kan komme ut for, naar alle
ugunstige forhold er tilstede. Desværre har jeg ingen
fotografier og maa derfor beskrive hvad jeg gjerne
hadde villet vise seiv med fare for ikke at bli trodd.
Kun det korte spænd over selve skaret var helt
nediset. Begge nabospændene, hvorav det ene er 340
og det andet 640 m., var kun nediset i nærheten av
de omtalte master. — Det samme tilfælde har vi
observert tidligere, og derfor var det ogsaa at for
ankringerne blev sløifet, som ovenfor nævnt. Det for
os nye var, at vi kunde konstatere naar isdannelsen
foregik, og som følge derav ogsaa hvordan. Før har
man trodd at de største isbelastninger ikke forekom
uten ved liten vindstyrke (jevnf. svenskenes 60 kg./m2).
Nu vet vi at i vort specielle tilfælde optrær isningen
ved storm, og det av styrke som sikkeit langt over
gaar hvad vi regner med i almindelighet, ja kanske
seiv de 250 kg./m2. som vi bruker at regne med for
de mest utsatte spænd.
62 km. fra Aalesund gaar vor hovedlinje, 6X7° mm.
kobber, over et skar i en ca. 1400 m. høi fjeldryg.
Skaret, som ligger paa rdt. 1200 m. o. h., er kun 80
m. langt og ligner mest en railitærsadel av ældre model.
Sidste anden juledag raste nede blandt folk en
storstorm med regn. Dette regn presset stormen op
igjennem den til skaret førende dal, og paa høieste
punkt, hvor luften fik ekspandere, blev regnet forvand
let til is.
Paa skaret staar en forankringsmast av alm. ameri
kansk type og en stor specialmast. Specialmasten med
grove og faa led kom øiensynlig uskadd fra affæren.
Den forvandledes til et ispalads, rigtignok, men lot
dog ane strukturen. Anderledes var det med den
Mastebruddet førte til hel jordslutning av et sæt
ledninger. Det andet sæt derimot tillot at opretholde
driften ved hjælp av Pettersensspolerne. De vi har
for hovedledningerne (100 kV.) er kun beregnet for
(Efter »Ingeniøren» nr. n, 1926.) S-/.
Fig. 6.
51
Nedenstaaende tabel viser den maanedlige produk-
tion i aaret 1925, da Gudenaaens vandføring laa ca.
14% under normalen, saaledes at man normalt kan
regne med at kunne producere mellem 20g 2,3 mill.kWh.
1925
Produceret kWh. Selskaper-
nes for-
Veslbiik Bygholm ialt
bruk i
kWh.
Januar 187 300* 42 800 230 100 224 000
Februar .... 172 600* 59 400 232 000 201 700
Mars 170 000 57 000 227 000 196 900
April 101 600 20 400 122 000 125 400
Mai 113 700 21500 135 200 111 300
Juni 82 600 10 700 93 300 97 800
Juli 73 600 7 900 81 500 109 400
August 84 600 7 700 92 300 159 900
September . . . 123 800 15 500 139 300 173 900
Oktober .... 141 300 19 900 161 200 194 200
November . . . 201 000 44 500 245 500 217 700
December . . . 266 900 75 700 342 600 255 500
lalt 1 719 000 383 000 2 102 000 2 067 000
* Januar 1926 315700 kWh. Februar 1926 284000 kWh.
kV
1400 i - - — ... - — . —
1300 -
1200 | I Produoaret af Vandkraftt 11.500 kVh
1100. *.l«.tnlna.frirT. | ] j I L-, I U.«nt »f torMMI 1.T00 •
1000 ’v. || Jj Landaalakaharna# Forbmg: 13.500 kVh
900 JV f Ull I | fe fl] BSS3 Op*tuvat; 4.500 kVh
500 |l!j |j lij g Ugaragularlng; 1.000 *
700 g j J I 8.S00 Wh
|D ,°8 7 3 9 W li 12ia ä 4 6 « 7 9 « 10 1112
r». UUd«& lat x»t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
