Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 5. mars 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ni 7. OSLO 5. MARS 1927 40. AARG.
Indhold :
Alessandro Volta.
istedetfor av et enkelt til-
lagde han ingen betydning.
i 1781 elektroskopet an
vendelig for nøiagtig maa-
ling av smaa elektricitets-
mængder derved at han
Organ for Utgiver :
E.T.T
Norsk Elektroteknisk Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Norske Eiektricitetsverkers Förening
Kronprinsensgate 19, Oslo
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10.00 halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbhnd kr. 13.00 halvårlig
Hetalingen erlegges forskudsvis. Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer. — Annonsepris: Pr. enhetsrute 55 mm. bred, 35 mm
hoi; Iste side av omslaget kr. 12.oo, evrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.oo—2.50 efter annonsens storrelse, plass og antall ganger
Alessandro Volta. — Lysels fordeling. Av dipl.ing. Lars Berg. — Husholdningstarifer. Av dipl.ing H. Grosch og ing. Chr. Grass
dal. — Telefonkabler. Ved avd.ing. Rynning-Tonnesen. — International konferance. — Telefonfærdselen og dens utvikling. —
Bøker og tidsskrifter. — Reltelser. — N.E.V.F. — Kobber- og oljenotering.
Det er nu 100 aar siden fysikeren Alessandro
Volta avgik ved døden i Como den 5. mars 1827.
Han var født i Como den 18. februar 1745 og
blev saaledes 72 aar gammel.
virket ved hans forsøk med froskelaarene. Hans iagt
tagelse av at muskelsammentrækningerne blev langt
sterkere, naar den bøile hvormed han samtidig berørte
muskel og nerve bestod av to forskjellige metaller
Volta var professor i
fysik og rektor ved gym
nasiet i Como fra 1774
til 1779 og senere uni
versitetslærer i Pavia, et
embede som han indehadde
til 1804. Han blev av
Napoleon utnævnt til greve
og senator av Italien og
i 1815 av keiser Franz til
direktør for det filosofiske
fakultet i Padua.
Da Volta tok op Gal
vanis forsøk var han klar
over at den største vegt
maatte tillægges det for
hold at der anvendtes to
forskjellige metaller i for
bindelsesbøilen og han
koncentrerte derfor sit ar
beide om dette. Blandt
andet konstaterte han ved
at lægge et stykke staniol
paa tungespissen og en
sølvmynt længer inde paa
tungen og forbinde disse
med en leder, at der paa
tungespissen fremkom en
syrlig smak som forandret
sig til en bitter og skarp
(alkalisk) smak naar sølv
mynten og staniolet byttet
plads. Senere gjentok han
forsøkene, men anvendte
fugtet papir istedet og
konstaterte ogsaa da —
naar levende organiske
legemer ikke anvendtes —
en lignende overgang av
elektricitet. Han kunde
De mest kjendte av
Voltas arbeider knytter sig
til elektroskopet (1792) og
Voltasøilen (1 800), hvilken
sidste han omarbeidet til
Elektroskopets opdager
er egentlig Abbed Nollet
(den samme som konstru
erte den første elektricer-
maskine), men Volta gjorde
eistattet Nolleds to mes
singkulependler med to
derfor fastslaa at elektriciteten skyldtes berøringen
mellem de ulike metaller og han paaviste dette med
sit følsomme kondensatorelektroskop — et elektroskop
med en fast og en bevægelig plate hvis berøringsflate er
gjort isolerende med en overstrykning med fernis. Plate
kondensatoren vil bevirke at der optas en større ladning
og fjernes den øvre plate og kobber-zinkstangen (fig. 2)
vil elektrokopets blade gjøre et tilsvarende større utslag.
lette halmstraa. Senere (1886) gav den engelske
prest og fysiker Abraham Bennet elektroskopet dets
nuværende utførelse med guldblade istedetfor halmstraa.
Voltas vigtigste arbeide knytter sig dog til den
efter ham seiv opkaldte Voltasøile og var foranlediget
ved Luigi Galvanis berømte forsøk med »elektriske«
froskelaar. Galvani — som var læge — var seiv av
den opfatning at det var den »dyriske« elektricitet som
det første elektriske syre
batteri.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
