Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 5. mars 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lysets fordeling.
Av dipl.ing. Lars Berg,
Husholdningstarifer.
Svar til dipl.ing. Lars Berg,
No. 7, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
forsamlingssaler og forøvrig hvor der ingen utprægede
arbeidssteder er. Hvor arbeide utføres skal belysnin
gen maales i arbeidsplanet, likegyldig om dette cr ho
risontalt eller vertikalt eller har en anden retning.
Forøvrig skal det sies at det gjælder at belyse de fla
ter som skal sees.
Et av de krav man maa stille til belysningen er
at lyset maa være hensigtsmæssig fordelt. Hittil har
man gjerne krævet mest mulig jevn belysning, og der
er ikke tvil om at dette ogsaa er rigtig i mange tilfæl
der, f. eks. i forsamlingssaler, store montagehaller, væ
rclsene i et hjem og delvis ved gatebelysning. At op
naa en fuldstændig jevn belysning er ingen liketil
sak, men -heldigvis er det heller ikke nødvendig at gaa
saa langt, øiet kræver det ikke. Som oftest lægger øiet
ikke merke til ujevnheten naar jevnhetsgraden er 1:2
(jevnhetsgraden er forholdet mellem mindste og største
belysning). I forsamlingssaler og værelser nøier man
sig derfor med en saadan jevnhet. Ved gatebelysning
nøier man sig med en langt mindre jevnhet, nemlig
bare 1 : 5 å 1 : 20 i hovedgater og langt mindre i litet
befærdede gater, og med fuld ret, ti ved gatebelysnin
gen er jevnheten langtfra det Væsentligste. Den har
delvis været anset som det vigtigste, og der har været
opnaadd stor jevnhet paa bekostning av en sterk
blænding.
I et tilfælde, nemlig ved gatebelysning, gjælder det
først og fremst at belyse de flater som skal danne bak
grunden for det man vil se, ti det kommer mere an
paa at man ser møtende kjøretøier og personer end
at man kjender personene igjen, og det er i første
række lyskontrastcn mellem gjenstandene og bakgrun
den som gjør at man lægger merke til gjenstandene.
Da kjøretøier og personer paa vore breddegrader vanlig
er mørke, lægger man bedst merke til dem mot et lyst
gatelegeme. Hermed skal det naturligvis ikke være sagt
at det ikke er bia ogsaa at kjende sine medmennesker
igjen paa gaten, det er naturligvis udmerket bra, men
først gjælder det at se dem, dernæst faar man ved at
øke belysningen sørge for at man ogsaa kjender dem
igjen.
Ølet indstillet sig efter den sterkeste belysning el
ler rettere sagt de sterkest lysende flater inden syns
feltet. Derfor er en ujevn belysning ofte uøkonomisk.
Allikevel maa man si at kravet til belysningens jevn
het delvis har været overdrevet, det er nemlig i mange
tilfælder ikke saa meget jevnheten det kommer an paa
som en hensigtsmæssig fordeling, d. v. s. belysningen
maa være sterkest der, hvor der er størst behov for god
belysning. I særdeleshet gjælder dette overalt hvor
der skal utføres arbeide og overalt hvor det gjælder
at se særlig godt. Paa arbeidsbordene og ved arbeids
maskinene maa belysningen være god, likesaa hvor va
ier skal bedørames, altsaa i utstillingsvinduer, paa disk
og ekspeditionsborde. Dertil maa belysningen være sær
lig god hvor trafikken er vanskeligst, altsaa i gate
krydsene og hvor der findes hindringer av nogen art.
Man sørger altsaa for god belysning paa disse steder.
At finde stodene skulde ikke være vanskelig. Hvad
angaar belysningens utførelse skal til retledning an
føres, at det gjælder ikke bare at opnaa sterk belys
ning, men vel saa meget at undgaa blænding. Det bør
ogsaa nævnes at forskjellen i belysning mellem de ster
kest og svakest belyste flater ikke bør være for stor.
Øiet maa ncmljg naar det rettes fra et lyst til et
mørkt sted eller omvendt, forandre sin adaptation. Dette
koster baade anstrengelse og tidsspilde. Store lyskon
traster bør derfor undgaaes. Det er derfor tilraadelig
overalt hvor der brukes pladsbelysning at ha god al
menbelysning ved siden av. Denne er ogsaa paakrævet
av hensyn til færdselen.
I E.T.T. nr. 5 og 6 for iaar fremkommer ingeniør
Lars Berg med et vældig indlæg til fordel for vippe
tarifen. Efter de bedste strategiske principer anvender
han baade defensiv og offensiv, og undlater heller ikke
at sikre sig tilbaketoget, idet han til slutning forsigtig
vis antyder, at »det slet ikke er urigtig« ogsaa at
opstille en kilowattimetarif.
For saavidt er vi altsaa enige, og denne konklusion
kommer han ogsaa til ved at anstille omtrent de samme
betragtninger som jeg gjorde i mit foredrag. Ikke
desto mindre former hans indlæg sig delvis som en
imøtegaaelse av dette, og ved hjælp av forskjellige
verkers belastningskurver søker han at paavise at ind
førelse av kilowatttimetarif i enkelte tilfælder vil være
helt forfeilet. Det samme fremholdt ogsaa jeg, saa
heller ikke hertil har jeg noget at bemerke, men hans
bevisførsel finder jeg derimot ikke helt uangripelig, og
hvis der, efter hvad ing. Berg seiv paastaar, ikke kan
føres bedre bevis hvor det gjælder tarifer, saa viser
dette at man bør være overmaade forsigtig med paa
forhaand at trække slutninger.
I et tilfælde forutsætter han saaledes at hushold
ningsbelastningens maksimum og det maksimum som
verkets anden belastning (i det efterfølgende for korthets
skyld kaldt » industribelastningen «) foraarsaker, vil falde
sammen, og paaviser at dette vil indtræffe bl. a. i
Oslo. Han sammenholder i den anledning elektricitets
verkets totalmaksimalbelastningskurve, som indbefatter
baade husholdningsbelastningen og industribelastningen
(den anden belastning) med en belastningskurve fra
gasverket. Nu er imidlertid industribelastningskurven
ikke identisk med /øtø/belastningskurven og det gaar
Dér har staat strid om hvad der skulde lægges mest
vegt paa, horisontalbelysningen eller vertikalbelysnin
gen, og striden er vel endnu ikke ebbet helt ut. Saa
langt er den dog kjæmpet til ende, at der har knnnet
opstillcs regler for, hvorledes belysningen skal maales,
nemlig i et horisontalt plan 1 meter fra bakke eller
gulv, hvor det gjælder trafikbelysning, belysningen i
Lars Berg.
91
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
