Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 5. mars 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(i =Y—(Y (A2 + (02C‘J) 4-RA — oj* CL
tryk for dæmpingen. (Forts.)
-iKf+fKI
2,5 ,
— 25 km.
o • 1
uforstaaelig tale naar » =4,5
meget god tale indtil §\ — 2,5
International konferance.
3) Ledningsnettets drift (30. juni og 1. juli).
No. 7, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
og det som blir tilbake faar mottagerapparatet. Den
energi som kapaciteten optar er til ingen nytte for
mottagerapparatet, og ledningens kapacitet maa be
tragtes som en ballast som man maa trække paa, da
den jo er en for ledningen naturlig egenskap som
nok kan reducerés til en viss grad, men ikke skaffes
bort. Men det man kan undgaa er den unyttige
transport av elektrisk energi.
Ved almindelige kabler er som vi har set avled;
ningen relativ liten, endvidere er selvinduktionen liten
sætter man disse ut av betragtning, blir formelen for
dæmpningen pr. km. tilnærmet.
Som det sees av denne formel er dæmpningen
større for telefonstrømmer med høiere frekvens end
med lavere, endvidere som vi før har omtalt vokser
dæmpningen med motstanden og med kapaciteten.
En almindelig abonnentkabel med o,6 mm. leder
dimension har en motstand pr. km. 116 Ohm, kapa
citet 0,04 MF. Dæmpningen (} er altsaa ved 800
perioder ca. 0,1 pr. km. Naar man saa erindrer at
man regner
Op- og utladning av en kondensator er i og for
sig ikke energifornødende, men tåpene opstaar fordi
at motstand maa overvindes under transporten av elek
tricitetsmængderne. De frem og tilbakegaaende sving
ninger av energien i det elektrostatiske felt kan vi
ikke bli kvit, men vi indskrænker transportveierne til
saa smaa strækninger av ledningen at tåpene derved
reduceres og dette gjøres ved at man faar i stand en
kjæde av svingekredser ved at indføre selvinduktion
paa forskjellige punkter av ledningen.
Hvis man f. eks. i tilledningen til en kondensator
kobler en selvinduktionsspole sætter vekselspænding
paa og betragter forholdet saa finder man at efter at
spændingen har naadd sit maksimum begynder utlad
ningsstrømmen med sin nulværdi og vokser og frem
bringer derved i spolen et elektromagnetisk felt som
naar sin høieste styrke naar kondensatoren er utladet,
da er den i kondensatoren opmagasinerte elektrosta
stiske energi gaat over til elektromagnetisk energi,
under den videre variation av spændingen i løpet av
en periode gaar den fra elektromagnetisk igjen over
til elektrostatisk og spillet gjentar sig.
vet man hvor langt man kan gjøre regning paa at
tale paa denne kabel. Eksempelvis meget god tale
For at øke den avstand hvorover man kan tale
maa da kablen belästes med selvinduktion for at faa
en mindre dæmpning.
Naar kablen tilføres selvinduktion, kan ikke længer
den angitte formel for dæmpning brukes; den förut
satte jo at selvinduktionen og avledningen kunde man
se bort fra.
Efter dette ræsonnement skal altsaa induktiviteten
fordeles utover ledningen saa at de veier elektriciteten
gaar mellem opbygningen av det elektrostatiske og
elektromagnetiske felter blir korte og energitapet ved
elektricitetens frem- og tilbakegaaende bevægelse blir
smaa.
Avledningen kan man nok fremdeles se bort fra,
men selvinduktionen ikke, og tar vi den fuldstændige
R A
formel for os, saa er forholdet at naar —— og ——
0)L coC
er smaa i forhold til enheten, kan man se bort fra
dem og formelen antar følgende enkle form:
Fra vor mekaniske analogi fik vi som resultat at
man vilde komme til en grænse utover hvilken det
litet nyttet at opdele vegtene yderligere, man vilde
praktisk talt ikke opnaa nogen mindre dæmpning.
Dette gjælder ogsaa ved den belastede elektriske
ledning, og dette forhold blev paavist av professor
Pupin.
Formelen bestaar som man ser av to ledd, som i
almindelighet kaldes motstandsleddet og avlednings
leddet. Det første ledd er ved godt isolerte luftlinjer
og kabler det alt overveiende, fordi avledningen er saa
liten, og for en praktisk beregning under dette for
hold gir det første ledd et tilstrækkelig nøiagtig ut-
Som vort forsøk med den elastiske snor gik ut
paa at opnaa størst mulig amplitude paa den bølge
som naar endepunktet gjælder det ved overførsel av
en vekselstromsbølge at faa denne frem til endepunktet
av ledningen med størst mulig amplitude d. v. s. den
skal dæmpes mindst mulig under sin fremadskriden
paa ledningen.
Overingeniør Storstrøm har i sin artikel i Tekniske
Meddelelser for 1916 git den matematiske utvikling
frem til uttrykket for denne dæmpning pr. km. Den
saakaldte specifike dæmpning. Den 4de internationale konferance for høispændt
kraftoverføring skal holdes i Paris fra 23. juni til 2. juli
1927. Konferancen vil som de tidligere fortrinsvis
omfatte de tre grupper og problemer:
1) Energiens fremstilling (behandles 24, og 25. juni).
2) Linjebygning (27. og 28. juni).
Denne formel er det ikke nødvendig at regne med,
den er for lang og tungvint, og vi benytter os av
tilnærmelser.
god tale » » = 3,5
o)RC
97
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
