Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15. mars 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C 4 10 8 _
— blir — = 6 • 1 o 5
L 6,5 10-4
10 6
=8,3 IO-9
120
G = 1— = io~ 6 Siemens.
106
R L
bare er ca. 5.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 8, 1927
har et minimum sees ved at sætte den anden deriverte
lik nul og løse med hensyn paa F som blir positiv.
Altsaa et minimum av /? for
spørsmaalet er da: kan man saadan uten videre tilføre
selvinduktion i ubegrænsede mængder uten at andre
sider ved telefoneringen lider under det?
For det første er man opmerksom paa at ren selv
induktion ikke kan tilføres. Enten den tilføres i form
av omspinding av lederen som tilfælde er ved Krarup
kabler, eller den tilføres som induktionsspoler som til
fælde er ved Pupinkablerne, saa bringer den ohmsk
motstand, kapacitet og avledning ind i forbindelsen
som tillæg.
Ved almindelige godt isolerte kabler og ogsaa luft-
G . C
linjer er forholdet — meget mindre end forholdet —.
A -L*
Eksempelvis tar vi for os en 0,6 mm. kabelleder
og en 4,5 mm. kobberluftledning saa er ved kabelen
R = 120 Ohm, C = 0,04 MF, Millihenry.
Isolationsmotstanden regner vi til at være ca. 1 Meg
ohm = 106 Ohm.
Endvidere maa man ta hensyn til ledningens ka
rakteristik. Denne sekundære konstant er os et middel
til at bedømme de reflektioner som vil optræ naar
vekselstrømsbølgen forplanter sig over fra en leder med
én karakteristik til en leder med en anden karakteristik.
Den mekaniske analogi her er at man til den
elastiske streng förbinder en anden streng som har
en anden struktur. Ved overgang fra den ene streng
til den anden vil der opstaa reflektioner, d.v.s. endel
av bølgeenergien tapes.
Denne karakteristik, hvis matematiske uttryk vi
siden skal se paa under behandlingen av Pupinkabler,
er avhængig av alle fire primære konstanter og vokser
med økende belastning.
C
begge er altsaa smaa størrelser, men forholdet — er
G
altsaa allikevel ca. 7000 gange større end forholdet —•
Endnu et forhold som maa tas i betragtning er
den saakaldte Grænsefrekvens, som specielt er sterkt
utpræget ved Pupinkabler og falder sammen med den
nes egenfrekvens.
Ved en 4,5 mm. kobberluftlinje er tallene: R =
2,2 Ohm, C= 0,005 MF, L = 0,0023 Henry og
avledning regner vi som for kablen ca. io-6 Siemens.
Denne Grænsefrekvens som er bestemt av kablens
kapacitet og selvinduktion sætter grænsen for de fre
kvenser som kablen slipper igjennem.
Man erindrer at telefonstrømmer er en superposition
av vekselstrømmer av forskjellig frekvens og at det for
en almindelig god taleoverføring er nødvendig at ha
med de frekvenser som ligger mellem 200 og 2500.
C ,
her er altsaa forholdet — = ca. 5 gange større end
G
forholdet ; man ser igjen hvor meget gunstigere
R
forholdene er ved luftlinje end ved kabler.
Vi gaar nu over til at behandle de to maater at
belaste kabler paa og vil da fortrinsvis behandle
Pupinkablerne, idet Krarupkablerne her i Norge kun
er i bruk paa kortere strækninger, mens kabler bygget
efter Pupinsystemet er blit nedlagt mellem Oslo —
Drammen—Sande, Oslo—Nordby—Ski og Oslo—Lille-
strøm. Altsaa relativt større kabelanlæg.
For nu at ta for os igjen denne betingelse at for
C G
at faa mindst mulig dæmpning skal — = jy saa kan
dette altsaa gjøres ved enten at mindske C. Det har
som vi før har set været gjort alt mulig for at faa den
saa lav som mulig, saa længer den vei kommer man
ikke, altsaa blir det at maatte øke selvinduktionen som
blir løsningen.
Dette at tilføre selvinduktion er at belaste kabler.
Som man ser av de. to taleksempler, saa er for
C
den 0,6 mm. kabel forholdet —- ca. 7000 ganger
G
større end forholdet —, mens for luftlinjen dette tal
K
For at belaste kablen og bringe dæmpningen ned
til et minimum, maatte der altsaa en uforholdsraæssig
stor selvinduktion tilføres i forhold til luftlinjen og
C . ,
— blir ca, 2,2 10
G .
Forholdet — blir da = ca. 4,5 • 10 7
R J
G
Forholdet — blir altsaa
Fig. 2 er ved en ombrækkerfeil faldt ut i forr. nr. Den refererer
sig til side 96, spalte i, 6te avsnit.
115
•CZ f
h /o Myelanyda \ —q
oe/^^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
