Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 5. mai 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av dipl.ing,
Undersøke/sesmetoder.
av isolerlak.
Undersøkelser
IV, Blumer.
1927, No. 13
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Nedenfor har jeg gjengit en artikel om »Die Prtlfung von
Isolierlackenc av Dr. W. Brauen, Wattwil, hentet fra Bulletin
(Scweiz. Elektrolechnischer Verein) nr. 10, aargang 1926, side
462. Artikelen antar jeg er av interesse, da som det fremgaar
av nedenstaaende, lakforbruket nu er ganske stort hos os.
isolationens bærere som bomuld, papir m.ra, ved hjælp
av en varig impregnering særlig godt isolerende.
1 praksis skiller man mellem 2 sorter isolerlak;
ovnstørkende og lufttørkende. De første er lakker som
er fremstillet med en stor oljegehalt under tilsætning
av copaler, harpix, asfalter, bek og de tilsvarende
opløsningsmidler som bensol, solventnafta, terpentinolje,
erstatning for terpentinolje, tjæreolje o. lign. Alt efter
farven skiller man mellem sorte og gule isolerlakke.
Lufttørkende isolerlak er mest asfalt, copal, harzlakker
med en mindre eller større oljegehalt, saafremt de som
løsningsmiddel likeledes indeholder de ovenfor nævnte.
Ogsaa her skjelner man mellem sorte og gule lakker.
Indeholder de spiritus som løsningsmiddel saa er de
for den største del copal, schellak og harzopløsninger,
som ogsaa mange gange blir farvet under tilsætning
av anilinfarve.
Det var i E.T.T. nr. 32, aargang 1922 jeg skrev en artikel
om »Lakimpregnering av transformatorspoler». Det var en med
delelse fra en studiereise i Tyskland og Schweiz. Jeg uttalte
dengang bl. a. følgende:
»Impregnering av transformatorspoler er efter min mening
det næste skridt vor hjemlige industri maa ta mot maalet »en
god transformators, men det avhænger av forbrukerne naar
dette skridt blir at ta.«
Impregneringen er nu indført, og fabrikerne har foretat
skridtet seiv d. v. s. uten paatryk fra forbrukerne. Jeg tror nu
at alle fabriker i Skandinavien impregnerer sine transformator
spoler og lildels ogsaa sine maskinviklinger med ovnstørkende
lak. Det som længe stod som en hindring ved lakbehandling
av transformatorspoler var at gjennemslagsfaslheten vinding til
vinding gik ned. Men dette er overvundet efter at fabrikerne
fik det verktøi som trænges for processen og fik den nødvendige
øvelse.
De ovnstørkende lakker opviser i almindelighet en
stor elasticitet og dermed ogsaa en længere levetid
saavel i mekanisk som i elektrisk henseende-, man vil
altsaa derfor impregnere sterk belastede maskiner med
ovnstørkende lak, Ogsaa f eks. transformatorer, da
disse lakkers oljefasthet er langt større end de luft
tørkende.
Lakimpregneringen har ikke skuffel og er blit et vigtig led i
fabrikationen.
Mens vi herhjemme impregnerer en søile med skivespoler
(et ben) ad gangen, blev det mig fortalt i utlandet i 1925 at
en fabrik hadde indrettet sig slik, at hele transformatorer paa
f. eks. 20 000 kVA blev impregnert med en gang. Kjerne med
vikling gik da sammen igjennem den samme proces som en søile
med spoler. For delte bruk maa man stadig ha store behold
ninger av lak. Lakken maa holdes tyndtflytende, da den skal
trænge ind overalt i transformatoren. Fordelen ved denne im
pregnering er at alt det for transformatoren anvendte isolalions
materiale blir impregnert.
Lufttørkende lakker brukes for sidste overstrøk,
d.v. s. de blir paasmurt de med ovnstørkende lak im
pregnerte raaskinviklinger, naar det trænges, ved dyp
ning eller sprøitning, for at gi dem et bedre, mere
glinsende utseende. Hvis der blir anvendt egnede
asfaltholdige lakker, yder disse ved høispændte maskiner
ogsaa en god beskyttelse mot den samtidig med ozon
dannelsen dannede salpetersyre.
Ved impregnering er det altid paa sin plads at være forsig
tig, og fremforalt maa man sørge for at spolerne er godt tørket
d.v. s. at lakken inde i spolerne blir godt oxydert.
Emaljelak, som ogsaa brukes for sidste overstrøk,
bør ogsaa nævnes her. Grundet emaljelakkens forholds
vis gode varmeledningsevne impregneres med denne
foruten sporveismotorer ogsaa lange induktorviklinger.
Det er disse lakke som er blandet med mineralske
pigmenter og som blir fremstillet saavel ovns- som
lufttørkende.
Mens den elektrotekniske industri tidligere for
impregnering av viklinger hovedsakelig anvendte schel-
er den i de sidste 25 aar gaat over
til at anvende isolerlak. Disse skaffer os erfarings
mæssig en varigere isolation og lar sig bedre tilpasse
til de forskjellige anvendelsesomraader, i motsætning
til den enkle schellakopløsning. Idag med de store
fordringer til materiale blir isolerlakken skjænket større
opmerksomhet av den industri som anvender den, og
den blir for det meste før den blir anvendt grundig
undersøkt paa brukbarhet. Dette ogsaa med rette, ti
allerede paa mange maskiner og transformatorer er ved
usakkyndig isolation opstaat skade, som hadde kunnet
været undgaat. Av denne grund og grundet det store
antal isolerlakke som nu befinder sig paa markedet er
en skarp prøve absolut nødvendig, ti kun ved en
saadan er man istand til idetmindste at kunne utelukke
helt uegnede lakarter. Da prøvemetoderne nu saavel
ved den elektrotekniske industri som ved de offentlige
undersøkelsesanstalter er . meget forskjellig, skal i det
efterfølgende meddeles en prøverække for isolerlak.
Isolerlak maa undersøkes efter sin sammensætning,
efter sine mekaniske og elektriske egenskaper.
1. Lakkens utseende. Lakkens utseende maa under
søkes og det maa fastslaaes om lakken er klar eller
uklar. Til anvendelse maa kun komme godt avlagrede,
filtrerte lakke, altsaa klare og fri for bundfald, og som
heller ikke tør indeholde noget spor av fugtighet.
2. Specifik vegt. Uenne maa bestemmes ved 20° C.
ved hjælp av Aräometer eller Pyknometer.
3. Evne til fortynding. Lakken maa fortyndes med
det egnede fortyndingsmiddel indtil den er færdig til
bruk, og de dertil nødvendige mængder løsningsmidler
er at angi i vegtprocenter.
Isolerlak har den opgave mekanisk at gjøre vik
lingen fast og beskytte den mot fugtighet og at gjøre
176
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
