Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 5. mai 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 1 10
5° 2jT 1 / OR4T0-6 2,8 10-° 0,1 10°
,j ~~ 2 ( 0,1 ’ 2 f 2,8-0,04
= 0,031 -f- 0,0005
= 0,0315
KSOÖO 0,04 10~6 55
— = ca. 0,075.
(Forts, fra no. 11)
AjS ILlektro-Ingeitiørbureau.
Telefonkabler.
G C
R L
t-Y—
No 13, 1927 Elektroteknisk tidsskrift
kunder ikke vilde benylte glasisolatorer. Paa general
församlingen ifjor i firma Etablissement Gramont blev
det likeledes meddelt at glasisolatorer nu har begyndt
at fortrænge porcelænsisolatorer i sterk grad ved alle
elektriske utrustninger av stationer og linjer i Frankrig.«
Upupinisert vilde den samme kabel hat en dæmpning
ved 800 perioder som utregnes efter
Som man ser kan man paa den pupiniserte kabel
gjøre regning paa at tale over mer end dobbelt saa
store avstander som paa den upupiniserte.
Ved avd.ingeniør Rynning-Tennesen, Telegrafstyret.
Indtat fra »Tekniske Meddelelser fra Telegrafstyret 1.
Naar vi nu har bestemt hvilken induktiv belastning
vi skal tilføre kablen og i hvilken avstand den skal
tilføres, gjenstaar det at se paa hvilken forbedring av
dæmpningen vi opnaar.
Dette avhænger som man forstaar helt av spolerne.
Man kunde regne ut dæmpningen naar linjen blev til
ført en ideel induktivitet o, 1 Henry uten sammenhæng
med motstand i 2,8 km. avstand, man fik da den gunstigst
mulige dæmpning under den fastlagte karakteristik.
Imidlertid maa jo induktiviteten tilføres i spoleform,
og der blir da ogsaa et tillæg av ohmsk motstand.
Nu er det klart at man kan faa en spole med en
induktivitet av 0,1 Henry ved at vikle den med tyk
eller tyndere kobbertraad. Jo tykkere kobbertraaden
er, des mindre er den ohmske motstand; altsaa spolen
er gunstigere og nærmer sig idealværdien, men sam
tidig blir den dyrere baade fordi der brukes mer kobber
og. fordi spolen blir større av omfang.
Den ohmske motstand av en spole vokser ogsaa
med kvaliteten av jernet i spolekjernen.
Der er et visst forhold mellem induktiviteten og
motstanden i en spole, og dette forhold — kaldes spo
lens tidskonstant. Jo større denne tidskonstant er, des
bedre er spolen, men ogsaa dyrere. Denne tidskonstant
pleier for de almindelige spoler at ligge mellem 0,01—0,03.
Vi kan altsaa ved valg av en spole opnaa en dæmp
ning som nærmer sig idealværdien ved den foreskrevne
karakteristik av kablen.
Ved valg av spole blir det de økonomiske over
lægninger som er de bestemmende, om utgifterne til
bedre spoler staar i rimelig forhold til hvad vi vinder
i dæmpning, og om disse spoleutgifter staar i forhold
til hvad det vilde koste at faa en kabel med tykkere
ledere. For at holde os til vort eksempel, saa la os
vælge en relativ billig spole av standardtype som er
gjengs handelsvare og la det være med en tidskonstant
0,01. Spolen har 0,1 Henry induktivitet og 10 ohms
motstand pr. dobbeltlinje.
Vi har lagt til grund for vor beregning en forholds
vis let belastning av kablen med karakteristik ca. 1000.
Almindelig i utlandet har været at man har hat for
skjellige typer av belastning, lette og tyngre, med
karakteristikker optil 2000 og mer. Hvilken karakte
ristik som er blit lagt til grund har været diktert hoved
sagelig av økonomiske hensyn, ogsaa hensynet til even
tuel reflektion ved overgangen hvor kablen er knyttet
sammen med andre ledninger har spillet ind.
Den minimale dæmpning har man som før nævnt
naar kilometerværdiene staar i et visst forhold til hin
anden.
Ledningens ohmske motstand pr. km. er for 0,9 mm.
kobber ca. 55 Ohm, avledning ca. io—6 Siemens. Kapa
citeten er 0,04 Mf pr. km. Altsaa er dæmpningen pr. km.
Her maa man være klar over at ved indføring av
pupinspoler vokser ogsaa R.
Paa den anden side vil, jo mer induktivitet kablen
tilføres, karakteristikken vokse og denne induktivitet
Fig. 3-
0 1000 2000 iOOO HOOO 5000 6000 7000 8000 9000 10000 Hertz
/ —*
183
fi
o.w
0,13 1
0.12 j-
O./O j-/-
0,09 : (0
0.0B J
y} yy 7
0.07 —f —
s y /
0M J.
0.05
’f’/ ~j~Kc.be!: 0.9m.n Aaro/v/cns/i A 20/0
ao5 ujo • 17000 ”7 y
5/amm. y’ /
0.02 — r
— U/o* 22001 fin’r.
0.0/
n 5 /0 /5 20 25 30 35 90 95 50 55 60 a/OOOUJ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
