Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 25. mai 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1927, No. 15
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
materialfeil hitførte forstyrrelser var ringe. De for
styrrelser der optraadte av andre aarsaker, f. eks.
ufagmæssig betjening, urigtige koblinger etc. var ube
tydelige. Det blev forsøkt ved hjælp av statistiken at
danne sig en mening om de forskjellige overspændings
beskyttelsesindretningers effektivitet, men det lykkedes
ikke i den retning at komme til et definitivt resultat.
Det kunde dog fastslaaes at i et 80 kV. net som ar
beidet med isolert nulpunkt, med en samlet netlængde
av 200 km. og som var beskyttet med hornavledere
i forbindelse med dærapningsmotstand, blev overspæn
dingsforstyrrelserne og utkoblingernes antal forringet
ved jording av nulpunktet over en motstand paa 80
ohm, hvorav man kan slutte at denne foranstaltning
indebærer fordele navnlig ved høie driftspændinger.
forsøk i stor maalestok. Specielt interessant var de
forsøk som blev foretat paa en 400 km. lang, 140
kV. kraftledning. Til denne ledning blev der paa 4
punkter tilknyttet apparater og i løpet av 65 dager
gjort optegnelser. Paa denne tid blev der registrert
124 overspændinger hvorav 22 optraadte i kraftsta
tionen, 67 i ledninger, 8 henholdsvis 27 i mellem
stationerne. 54 av de registrerte overspændinger hadde
høiere værdi end 1,4 driftsspænding. Under forsøkene
var veirforholdene i almindelighet gunstige. Der fore
kom kun et ringe antal svake tordenvær.
Paa det samme oraraade bevæger sig de forsøk
der blev gjort av Norinder Sverige, som specielt har
beskjæftiget sig med at utforske naturen av lynned
slag. Det kan kort noteres at hans forsøk med tem
melig sikkerhet peker hen paa at den hittil nærede
anskuelse om lynnedslagets oscilatoriske karakter knapt
kan opretholdes men at utladningerne snarere har en
aperiodisk form. Enhver utladning fører med sig en
overordentlig rask forandring av feltstyrken i omgi
velserne hvorved der opstaar vandrebølger i de elek
triske ledninger der befinder sig i nærheten. For at
registrere disse fænomener benytter Norinder en
kathodeoscillograf.
Jordslutningsspoler viste sig ogsaa ifl. statistiken
værdifulde. I et andet tilfælde lykkedes det at paa
peke at beskyttelsesdrosselspoler foran transformatorer
hadde været kilde til overspændinger, men at disse
forsvandt da man forsynte spolerne med parallel
motstande.
En av de vigtigste spørsmaal vedrørende høispæn
dings-kraftoverføringsanlæggene, danner paralleldrifien
av kraftstationerne over høispændingsledningerne og
sammenknytningen av store net med henblik paa at
opnaa den bedste utnyttelse av kraftkilderne. Et stort
antal av de fremlagte arbeider var viet dette spørsmaal
angaaende hvilket der ogsaa opstod en livlig diskussion.
De rike midler som i Amerika staar til disposition
for forskningsøiemed tillåter at der anstilles eksperi
mentelle forsøk i største maalestok. Som bekjendt er
der i General Electric Company’s laboratorium anstillet
utstrakte forsøk om virkningen av lynnedslag, hvorved
der anvendtes spændinger indtil 2 000 000 volt. Om
disse forsøk blev der av Faccioli, Amerika avlagt be
retning. I den teoretiske del av hans arbeide forsøkte
han ogsaa at begrunde den fra europæisk praksis av
vikende amerikanske, nemlig under enhver omstæn
dighet at bekjæmpe overspændingsfaren gjennem appa
rater, f. eks. blysuperoxydavledere og ventilavledere.
Det maa fastslaaes at der er forbundet visse tek
niske vanskeligheter og farer med parallelkjøringen
som man ikke maa overse, selvom paralleldrifien paa
den anden side byr paa store fordele i retning av
av den gunstigste utnyttelse av alle kraftkilder paa
den mest økonomiske maate. I diskussionen gjorde
sig ogsaa to retninger gjældende. Den ene favoriserte
en muligst vidtgaaende sammenslutning, den anden
derimot en paralleldrift kun indenfor snevrere grænser.
Forfatteren mente at man i Europa endnu ikke var
blit opmerksom paa faren ved overspændinger da denne
først kommer for dagen ved sammenkoblingen av store
net over store omraader, saaledes som det er blit ut
ført i Amerika.
Som repræsentant for den første retning, optraadte
Darrieus Frankrig som i et meget bredt anlagt arbeide
behandlet fordelene ved sammenknytninger, og tilslut
forsøkte at føre bevis for at de av motparten reiste
indvendinger ikke var stikholdige. Det blir f. eks.
fremholdt at de i et net optrædende feil virker til
bake paa de andre net og fører til større forstyrrelser
paa alle hold. Derimot indvendte forfatteren at ved
rigtig anordning av selektiv beskyttelse, vil en saadan
fare ikke være for haanden og at i det mindste driften
vil kunne gjenoprettes paa kort tid. Lastfordelingen
byr heller ikke paa vanskeligheter saafremt der
oprettes et centralkomraandosted. (Load dispatcher.)
En paastand hvis rigtighet ogsaa er bevist ved de
erfaringer der er høstet ved Bayern-Werke og Elektro
werke.) Likeledes kan spørsmaalene: fordeling av blind
lasten, og spændingsreguleringen, i de fleste tilfælder
løses tilfredsstillende ved hjælp av fasekompensatorer.
Av 2 schweizer-ingeniører blev der fremlagt
arbeider som viser den store værdi av en omhyggelig
ført statistik over alle de forstyrrelser der indtrær paa
anlæg og undersøkelse av forstyrrelsens aarsaker. Ved
hjælp av saadanne optegnelser som var gjennemført
for 7 store schweizernet, blev det konstatert at de 3
hovedgrupper av forstyrrelser skyldes følgende aar
saker: 1) Atmosfæriske forstyrrelser, 2) materialfeil,
3) diverse hændelser. Av disse spiller de første den
vigtigste rolle. Det største antal jordslutninger og
automatiske utkoblinger indtrær i de tordenveirrike
sommermaaneder, og sammenligninger for de forskjel
lige aar viser en tydelig sammenhæng med hyppigheten
av de optrædende tordenveir.
For beskyttelsesindretningernes effektivitet taler den
omstændighet at der i de fleste tilfælder hvor der
forekom automatiske utkoblinger kun indtraadte en
forbigaaende driftsstans. Paa samme maate forholdt
det sig med jordslutningerne. Antallet av de gjennem
Faren for overspændinger blir ogsaa ringere med
voksende størrelse av nettene da vandrebølgerne faar
anledning til at løpe sig nt gjennem nettene. Darrieus
arbeide behandlet ogsaa beregningerne av saadanne net
i sin almindelighet, spørsmaalet om stabiliteten, korslut-
202
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
