Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 25. mai 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cos (p = 0,5.
Telefonordningen i Grækenland.
Av Overingeniør L. Abrahamsen.
<D
O
O
u
C-
tfi
fl
c
(T.
*0
P. H. M.
1927, No. 14
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Paa foranledning av komiteen har A. E. Knight
og Max. A. Faucett ved University of Illinois foretat
undersøkelse av temperaturens indflydelse paa enfase
kWh.-maalere. Resultaterne er publisert i University
of Illinois Bulletin nr. 21 for 25/i 1926.
I likhet med hvad tilfældet er i Spanien har nu
ogsaa Grækenland overgit et privat aktieselskap driften
av sine telefonanlæg, idet »The New Antwerp Tele
phone and Electrical Works Co.« har faat koncession
paa 50 aar for bygning og drift av telefonlinjer —
heri ogsaa indbefattet traadløs telefoni — for hele
Grækenland. Selskapet har forpligtet sig til inden
slutten av 1926 at ombygge telefonnettene i Athen,
Piræus, Saloniki og Patras inden en omkreds av 10
km. og for landets øvrige byer inden utløpet 1929.
Efter at ombygningen av lokalnettene er færdig skal
selskapet gaa igang med bygning av langlinjer.
Prøverne viser at de almindelige forekommende
temperaturer ikke har nogen betydelig indflydelse paa
enfasemaalerens feilkurve. Det kan være av interesse
her at gjengi nogen av resultaterne. Undersøkelserne
viste at forholdet mellem temperatur og maalerregi
strering er retlinjet, hvorfor temperaturens virkning
paa registreringen (feilprocenten) kan uttrykkes som
forandring i anvisning pr. grad celcius (temperatur
koefficient K).
I fig. 1 —3 er gjengit efter ovvennævnte under
søkelser temperaturens indflydelse paa maalerens an
visning (feilprocenten) hos kWh.-maalere for veksel
strøm.
Alle byer med over 10000 indbyggere skal for
bindes indbyrdes inden utløpet av en femaars periode
og de mindre byer og landsbyer kan likeledes for
bindes med telefonnettet hvis 50 indbyggere andrar
herom og byerne ligger i nærheten av det bestaaende
linjenet.
Paa øerne, først og fremst paa de joniske øer,
Chios, Mytilene, Samos og Kreta skal der installeres
radio-telefonstationer saaledes at man inden slutten av
1931 skal kunne telefonere mellem hvilke som helst
steder i Grækenland.
I Athen, Piræus og alle øvrige byer med mere
end 7000 abonnenter skal selskapet installere auto
matiske telefoncentraler. I byer med fra 600 til 7000
abonnenter skal der anvendes det amerikanske »super
service«-system.
Selskapet forpligter sig likeledes til inden seks
maaneder at ha dannet et græsk aktieselskap som er
underkastet græsk lov og raader over en kapital paa
25 millioner gulddrakener. Direktionen av dette sel
skap skal bestaa av halvdelen grækere, likesom general
direktøren skal være græsk. Staten vil utnævne en
regjeringskommisær som skal føre kontrol med sel
skapet.
Alle utgifter belästes selskapet og staten utbetales
5 procent av dets bruttoindtægter. 25 aar efter at
telefonnettet i Athen er sat i drift skal staten ha ret
til at kjøpe alle telefonindretninger tilbake fra selskapet
og seiv stille sig i dettes sted. For dette tilfældes
skyld er der opstillet en speciel financieringsplan.
Efter 50 aars drift skal hele telefonnettet i god stand
overleveres til staten uten nogen som helst godtgjørelse.
Selskapet forpligter sig likeledes til at overta det
i statens tjeneste ansatte telefonpersonale. Efter et
aars forløp skal en kommission paa fire medlemmer
— hvoriblandt to medlemmer fra trafikministeriet —
være berettiget til at avskedige de funktionærer som
ikke er stillingen voksen mot at de faar 6 maaneders
løn, saa fremt de ikke blir tilstaat pension av staten.
Man ser her at efter ovennævte undersøkelser er feil
visningen -[-1,5% og 1,6 % ved grænsetempera
turerne og cos cp =1, og -j- 1 til — 0,3 % ved
I fig. i og 2 er gjengit de gjennemsnitlige vær
dier av temperaturkoefficienten ved forskjellige belast
ninger og i fig. 3 er optegnet feilprocentens variation
med temperaturen ved 90 % belastning. Ifølge N.E.V.F.’s
fællesforskrifter pagr. 15, 2 tillätes maalere ikke opsat
i rum, hvor förekommer temperaturer under ~ 20 C.
og over -(- 40" C. Disse grænser er indtegnet i fig. 3.
Fig. 3 Rumtemperaturens indflydelse paa maalerens anvisning.
Rumtnmperatur °C
208
-2
10 T —
8 — * ~
—* j rer??jt\ Trrafi’er *
e &£VA*3
/#//’es/c rS&v//e> ’
4
+2 ——- —
“2 loi-f-.OJ ’
4 :— i
*WA-w?7a/é/ /øy £ Sd //Q P
faX öefas/??
—20 0 +20 +40 +60 +80
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
