Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 15. juni 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tabel II.
Kurveform som i fig. io. Formfaktor planimetrisk bestemt av
oscillogram; £=1,128.*)
A’ Eeff im Ahn E>n k j_j. I>I2g
ohm volt ma. ma. volt
30000 94,8 1,333 0,001 84,0 1,129 -j- 0,001
» 76,9 1,080 0,001 68,0 1,131 -j- 0,003
20000 68,3 1,410 0,001 60,6 1,127 —0,001
» 52,5 1,084 0,002 46,6 1,126 -A 0,002
» 33,26 0,687 0,003 29,40 1,131 -f 0,003
10000 33,26 1,277 0,003 29,37 1,132 -j- 0,004
» 21,40 0,831 0,005 19,04 1,124 + 0,004
» 15,05 0,584 0,007 13,30 1,131 + 0,003
5000 21,60 1,468 0,005 19,10 1,131 -j- 0,003
» 14,95 1,016 0,007 13,17 1,135 -[-0,007
*) 3 forskjellige oscillogrammer ga samme resullater inden
0,3 % nøiagtighet.
Da kurveformen er konstant, skulde den beregnede
Tab e 1 I.
1 som i fig. 8. Formfaktor planimetrisk bestemt av
oscillogram: £=1,132.
Eeff i,n Aim Em I k k-4-1,132
volt ma. ma. volt
85,1 1,193 0,001 75,1 1,133 -(-0,001
71.5 1,000 0,001 62,9 1,136 -f 0,004
67,9 0,951 0,001 59,9 1,134 +0,002
67,7 1,392 0,001 59,9 1,132 0
45.6 0,943 0,002 40,5 1,128 — 0,004
33,44 0,691 0,003 29,60 1,130 + 0,002
33,52 1,290 0,003 29,68 1,130 —0,002
22,68 0,874 0,004 20,05 1,132 0
19.06 0,736 0,005 16,85 1,131 +0,001
19,13*) 1,292 0,005 16,80 1,138*) +0,006*)
12,34 0,843 0,008 10,90 1,133 -|-0,0Q1
ikker effektivværdi, da frekvensen var saa lav at volt-
30000
20000
10000
melerviseren
Kurveform
*) Usikker
er effektivværdi
vibrerte.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 17, 1927
som avvikelserne har overveiende positiv tendens,
hvilket skulde bety at den efter ligning 5 beregnede
korrektion er litt for stor. Her maa imidlertid erindres
at de efter oscillogrammerne bestemte formfaktorer
ogsaa er behæftet med nogen usikkerhet, idet den
planimetriske integration maa foregaa i liten skala, og
ordinatmaalestokken maa bestemmes ved utmaaling av
sløifeutslag for en kjendt likespænding.
Det er derfor sandsynlig at den her angitte metode
til maaling av vekselspændingers middelværdi har en
noget større nøiagtighetsgrad end +V2 % (naar de
laveste spændinger er undtat), saa at den i sikkerhet
nærmer sig til de vanlige elektriske præcisionsinstru
menter for vekselstrøm.
Metodens brukbarhet ved høiere frekvenser blir kun
et spørsraaal om tilstrækkelig reaktansfri høie mot
stander.
Efterat denne artikkel var avsluttet, fik jeg kjend
skap til et arbeide av mr. G. Camilli:f:) i Journ. A.I.E.E.
for oktober 1926 vedrørende samme emne. Der an
vendes en kombination av elektronrørlikeretter og
dreiespolevoltmeter av høi motstand for maaling av
vekselspændingers middelværdi. Størrelsen av de feil
som skyldes rørmotstandens variation er imidletid ikke
undersøkt, og den foran beskrevne metode til at
mindske feilenes størrelse ved hjælp av en konstant
forspænding e0 er ikke anvendt. Mr. Camilli benytter
derimot et voltmeter av saa høi motstand (lyBoooi?)
at rørmotstanden kun er ca. 5 % herav, hvorved feilene
blir helt forsvindende. Men denne utvei utelukker
selvsagt de lavere maaleomraader. (Den beskrevne
anordning har saaledes et omraade paa max. utslag
150 V. effektiv sinusspænding tilsvarende 150*1,11
= 167 V. middelværdi).
General Electric Co. utfører et bekvemt transportabelt
maaleutstyr bestaaende av fire rør og et voltmeter i
Wheatstonebro-kobling. Herved opnaaes at voltmeteret
faar en impuls for hver av spændingens halvperioder,
hvilket er gunstig for at undgaa vibrationer av viseren
hvis dennes egenfrekvens er forholdsvis høi. Ved de
foran beskrevne forsøk var viservibrationer helt ute
lukket, da det anvendte instrument hadde baandop
hængning og derav følgende stor svingetid.
formfaktor k== være konstant inden hver serie
Em
observationer og gi samme værdi som er fundet di
rekte av oscillogrammerne. Som man ser gir obser
vationerne tilfredsstillende overensstemmelse. De tilfel
dige avvikelser som fremgaar. av sidste rubrik i tabel
lerne ligger stort set inden en tolerance av + %
og skyldes utvilsomt i væsentlig- grad hetetraadsvolt
meterets usikkerhet i reproduktionsevne. Det synes dog
•) G. Camilli, Transformer Engineering Department, Pittsfield
Works, General Electric Company: »A Flux voltmeter for
Magnelic Tests. « Journal of the Am. Inst. of Electrical Engineers
Vol. XLV 1926 s. 989.
N.T.H. Elektroteknisk laboratorium i april 1927.
229
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
