Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 25. juni 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den faste aarspris kan bestemmes efter:
a. det abonnerte (rekvirerte) antal kW.
gjennemsnittet av flere avlæsninger)
Detaljsalg:
Maaleapparater.
A. Belysning
1. Indvendig belysning.
Betegnelser og faktorer.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 18
Ad B. 1. Det anbefales at dette konsum avregnes
efter kWh-tarif.
Ad 1. Komiteen var i første række enig i at an
befale fast aarspris, dog blev der av et par repræsen
tanter fremholdt ønskeligheten av at anvende kW-av
gift med et litet kWh-tillæg.
For anlæg med meget kort brukstid bør der under
søkes om mindsteavgift er nødvendig.
2. Dette konsum anbefales avregnet efter blandet
tarif, hvor grundavgiften enten sættes saaledes at den
utgjør ca. halvparten av den hele avgift eller dækker
alle faste utgifter. Det anbefales ikke at anvende
blandet tarif for konsum under ca. 10 kW.
Ad 2. Komiteen enedes om at anbefale anvendt
blandet tarif, hvorefter der betales en fast aarspris og
en kWh-pris (forbruksavgift).
3. Dette konsum anbefales ogsaa avregnet efter
blandet tarif. Ved oprettelse av særavtaler kan der
for forbruk utover det normalt leiede konsum anven
des ren kWh.-tarif.
b. maksimalviserens utvisende (høieste avlæsning eller
Ad. C. Komiteen er av den opfatning at vippe
tarif i mange tilfælder ikke kan sies at være ideel,
hverken for elektricitetsverkerne eller konsumenterne.
For at faa undersøkt hvilken tarifform vil være den
mest hensigtsmæssige henstilles derfor til elektricitets
verkerne i størst mulig utstrækning at anstille forsøk
med ren eller kombinert kWh.-tarifer. (Konfr. direk
tør Ruths uttalelse, der følger som tillæg til bilag 6)
samt forslag til forsøkstarifer. Indtil der föreligger
mere erfaring for hvorledes disse forsøk falder ut bør
der ikke tas nogen endelig bestemmelse med hensyn
til avregningsmaaten.
Forbruksavgiften betales efter antall forbrukte kWh.
Ved rekvisition av aarskraft henleder komiteen op
merksoraheten paa hvorvidt konsumenten bør ha ad
gang til at kunne reducere et engang rekvirert antal
kW uten leverandørens samtykke.
Der kan ogsaa komme til anvendelse en ren kWh
pris, dog saaledes at der herunder fastsæltes en mak
simumsgrænse av effektforbruket og en fast minimums
avgift pr. aar. Forbruket bør fordeles over vinter og
sommer efter et rimelig forhold.
Ad j. Retningslinjene for disse verker blir som
anført under 1 eller 2.
Ad. D. Der anbefales anvendt blandet tarif med
begrænsning i brukstiden.
Efter elektricitetens anvendelse inddeles salget i
følgende 4 hovedgrupper: 1. For husholdningsbruk bør ikke anvendes mindre
enfasemaalere end 15—20 amp. ved 220 volt og for
andet bruk ikke i noget tilfælde mindre end 10 amp.
Maalerne maa være forsynt med mindst 4 hele
sifre og ha tælleverk med springende tal. 3-fase maalere
bør altid være utført for ulike belastede faser.
2. Utvendig reklamebelysning.
3. Vei- gate- og havnebelysning
2. For fast aarspris og ved vekselstrømsanlæg
anbefales fortrinsvis vippemaalere.
1. Smaa- og hjemmeindustri, landbruksmotorer, heise
motorer samt anden drivkraft med kort brukstid. 3. De for tiden eksisterende raaalere for blandet
tarif er beheftet med forskjellige mangler, dog anbe
fales anvendt kWh.-maalere med maksimalviser og
separat pendelur. Det bemerkes dog at paa steder
hvor usedvanlig lav temperatur optrær er urverket
upaalidelig.
2. Verksteder og fabriker med normal brukstid (ca.
1,800 timer pr. aar).
3. Industrielle bedrifter med døgndrift (over 4000
timer pr. aar.
C. Husholdningsbruk (lys, kokning og opvarmning etc.) For enkelte verker har overforbruksmaalere med
2 tælleverk for varmeanlæg vist sig at være mest for
raaalstjenlig. For store konsumenter anbefales at der
til kontrol opsættes skrivende apparater.
D. Bakning, jordopvarmning, ladning av akkumulatoren
etc. med spærretid.
4. Konsumenterne bør betale avgift for maale
og kontrolapparaferne og denne bør dække forrent
ning, avskrivning og vedlikehold.
Ad A. 1. Strøm til belysning bør helst sælges
efter kWh-tarif. Herfrå kan dog gjøres undtagelser
for levering i hjemmene og i specielle tilfælder for
enkelte lamper ved maskiner etc. Fast aarspris kan
dog anvendes ved meget lite konsum samt i trapper
og ganger. Det anbefales at anvende strømbegrænsere. Komiteen anser det av stor betydning at der ind
føres ensartede betegnelser og faktorer for samtlige
elektricitetsverker.
2. Reklamelys bør avregnes efter en lavere kWh
pris end til indebelysning.
3. Vei-, gate- og havnebelysning bør avregnes efter
fast aarspris, eventuelt inkludert utgifter til avskrivning
og vedlikehold av belysningsanlægget.
Nedenstaaende definitionsforslag er förelagt Den
Internationale Elektrotekniske Kommission, Norsk
Elektroteknisk Komite, til uttalelse. Noget endelig
B. Drivkraft og andet teknisk bruk.
238
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
