Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 5. juli 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Organ for * r Utgiver;
Norsk Elektroteknisk Förening I I Norske Elektricitetsverker:
Norske Elektricitetsverkers Förening JL • X. • Kronprinsensgate 19, Oslo
Norsk Elektroteknisk Förening Norske Elektricitetsverkers Förening
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
N?; 19 OSLO 5. JULI 1927, 40. AARG.
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10.00 halvårlig, iberegnet poslporto. Til utlandet under korsbånd kr. 13. 00 halvårlig
Betalingen erlegges forskudsvis. Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer. — Annonsepris: Pr. enhetsrule 55 mm. bred, 35 mm
høi: Iste side av omslaget kr. 12.oo, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. G.oo—2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall ganger
Indhold;
Fjernkontrol av elektriske anlæg. — Hvilke hensyn bør tas ved valg av tarifer og maaleregler vis a vis vore kraftanlæg (vancltap
ning etc.). — Retningslinjer for strømleveringsbetingelser. — Beskrivelse av en justermetode for bølgemaalere. Av avdelingsing.
L. Gaudernack. — Erfaringer ang. elektrificering av sykehus og lign. anstalter i Nord-Trøndelag. Av ing. Emil Astrup. — Kilo
watt-timemaalere med maksimalviser. Av ing. Hj. Mjelstad. — ITøispændingsjordkabler. (Referat fra 3. nordiske elektroteknikermøte).
Fjernkontrol av elektriske anlæg.
. M. Joffe.
dipl.ing
Ved at kontrolløren baade holdes underrettet om
det tilknyttede nets tilstand og har det i sin magt at
forandre bryterstillingerne, kan han holde systemets
effektivitet høiest mulig, gjøre sig delvis uavhængig av
betjeningen og faa de nødvendige koblinger langt
hurtigere og sikrere utført end om han maatte gi
mundtlig besked over driftstelefonen.
Der er en stadig økende tendens inden tekniken
til at utvikle systeraer som kan gjøre bedriftene mindst
mulig avhængig av manuel arbeidskraft. Ved kraft
fordelingsanlæg kommer hertil bestræbelsen for at
centralisere ansvaret, da man har fundet at dette gjør
anlæggets drift sikrere, forenkler arbeidet og tillåter en
hurtigere indgripen i tilfælder av forstyrrelser eller
omlægning av driften. Ved anlæg med mange kraft
og understationer spredt over et større distrikt og med
varierende belastning i stationerne er det av specielt
stor betydning at man i en av systemets stationer har
midler til paa en hvilkensomhelst tid at holdes nøiag
tig underrettet om stationernes tilstand og samtidig
være istand til om nødvendig at foreta koblinger fra
denne kontrol- og fordelingsstation.
For de automatiske understationers vedkommende
er det ogsaa av betydning at fjernkontrolsystemet
muliggjør for kontrolstationens betjening om nødvendig
at ta kontrollen fra stationens automatisk virkende
apparatur og seiv starte eller stoppe maskineriet.
Fjernkontrolsystemerne er ogsaa utviklet for fjern
avlæsning av maaleinstrumenter, temperaturer, vand
stand etc.
Under fjernkontrolsystemets utvikling viste det sig
nødvendig at utarbeide 3 forskjellige typer for at
kunne skaffe den mest økonomiske og hensigtsmæssige
apparatur for følgende 3 generelle tilfælder:
Et saadant hjælpemiddel har man i de i Amerika
i flere aar anvendte fjernkontrolanlæg, som oprindelig
blev fremstillet til bruk ved de automatiske understa
tioner, men som i den senere tid ogsaa har faat ut
strakt anvendelse i kraft- og transformatorstationer, da
det har vist sig at de i høi grad øker verkernes effek
tivitet og bringer betjeningsutgifterne ned.
1) Hvor kraftsystemet bestaar av flere spredt liggende
primær- og sekundærstationer, hvorav hver har et
mindre antal brytere, anvendes vælgersystemet.
2) Hvor der er en eller flere større stationer i for-
Ved hjælp av fjernkontrollen kan kontrolløren i
fordelingsstationen ved kun at dreie paa en nøkkel,
aapne eller lukke en hvilkensomhelst bryter paa nettet,
starte eller stoppe en hvilkensomhelst maskin, og mo
mentant motta et signal som viser at den ønskede
operation er fuldført. Signallampene kan om ønskes
placeres paa skemapaneler og gir da paa den klareste
og enkleste maate underretning om hvilke maskiner
er i drift i kraftstationen, hvilke linjer er under spæn
ding, hvilke brytere er inde i transforraatorstationerne
etc. Kontrolløren er saaledes i ethvert øieblik fuldstæn
dig underrettet om anlæggets driftstilstand. Ekstraordi
nære belastninger kan straks raøtes ved at koble ind
reservemaskineriet, driftsforstyrrelser blir øieblikkelig
tilkjendegit og betjeningen kan uten tidsspilde foreta
omkoblinger og sende mandskap ut. I tilfælde av brand
eller lignende kan det berørte distrikts tilførselslednin
ger kobles ut.
holdsvis stor avstand fra kontrolstationen anvendes
fordelersystemet.
3) Hvor stationernes avstand fra kontrolstationen er
liten anvendes direkte kabel.
For det under i) nævnte forhold er fjernkontrol
systemet bygget op av de i mange aar i jernbanetele
fonien og jernbanekontrolanlæg anvendte impulsnøkler
og vælgere samt motordrevne vælgernøkler. Forbindel
sesledningernes antal er 3 eller 2 og jord, og da systemet
er selektivt, kan én ledningsgruppe anvendes til be
tjening av flere stationer, idet stationernes selektive
apparater kobles parallelt ind paa linjen. I sin almin
delighet er systemet saaledes indrettet at kun ett signal
kan sendes ad gangen og at intet indkommende signal
kan mottas naar kontrolløren sender utgaaende betje
ningssignaler. Skulde flere brytere i én eller flere sta-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
