Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 5. juli 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kraftanlæg (vandtapning etc.).
indberetning fra NEVF’s tarifkomite*).
(Bilag til foreløbig
;) Se ETT nr. 18 side 237 fl., hvor komiteen offentliggjør
No. 19, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Ved at opsætte en fordeler i hver av de to stationer
kan opnaaes betjening og indikering av 100 bryter
stillinger eller bare indikering av 200 bryterstillinger.
I sidste tilfælde vil sendersegmenterne paa kontrol
stationens fordeler bli anvendt som mottagersegmenter
fra den anden station, som ikke faar nogen polariserte
relæer, mens kontrolstationen faar 100 saadanne.
er forbundet til kontrolsegmentene hvorfra positiv eller
negativ strømimpuls sendes ut. Batteriets midtpunkt
er jordet. Til det motsvarende segment paa den anden
stations fordeler er koblet et polarisert relæ hvis anden
viklingsende er jordet, Linjetraaden er forbundet til
de 2 kollektorringer. Det polariserte relæ slutter
strømkredsen for oljebryterens drivmekanisme, og da
relæet har 2 arbeidsstillinger, hvori det blir staaende
alt eftersom det mottar en positiv eller negativ impuls,
vil hvert relæ kunne tilkobles en oljebryter som vil
bli koblet ind eller ut alt eftersom dens betjenings
nøkkel dreies tilhøire eller tilvenstre.
3) I tilfælder hvor avstanden mellem stationerne
er liten kan det vise sig mere økonomisk at anvende
direkte ledninger for signalerne end at installere selek
tiv apparatur eller fordelere. Man anvender da fler
traadet telefonkabel, idet én traad anvendes pr. bryter
for betjeningssignal og én for indikering. Utstyret blir
som beskrevet for fordelersystemet, med undtagelse av
at fordelerne sløifes. Systemets virkemaate blir den
samme.
Den midtre del av skeraaet fig. 8 angir strøm
kredsen for tilbakesendelsen av indikeringssignalene.
Hver oljebryter har 2 sæt hjælpekontakter, hvorav det
ene sæt sluttes naar bryteren er indkoblet og det andet
naar bryteren er utkoblet. Disse kontakter virker da som
kontrolstationens sendernøkler og sender positiv eller
negativ strømimpuls tilbake til det motsvarende po
lariserte relæ i kontrolstationen. Dette relæ slutter
strømkredsen for sin røde eller grønne lampe, som
viser om bryteren er ind- eller utkoblet.
De her antydede fjernkontrolsystemer er bygget
op av apparater som i en aarrække ogsaa paa andre
felter har vist sig helt paalidelige under de mest
krævende driftsforhold. Efterat fjernkontrolsysteraerne
blev tat i bruk i Amerika for ca. 7 aar siden har de
hat en hurtig utbredelse, og er tat i bruk av en række
av de største kraftselskaper. De vinder stadig større
indpas hos de selskaper som først har faat et saadant
utstyr installert, da de har vist sig i en væsentlig grad
at hitføre større sikkerhet, oversigtlighet og besparelse
i verkernes drift. Det kan nævnes at f. eks. Public
Ser. Elec. & Gas Co. of New-Jersey i løpet av nogen
aar har installert disse systemer i 26 av sine stationer.
Eoruten i Amerika har systeraerne ogsaa faat indpas i
en række andre land, saasom England, Australien,
New-Zealand, Indien etc. De første anlæg i Skandi
navien vil bli installert i Bergen, idet Bergens Elektri
citetsverk for en tid siden har bestilt fjernkontrolanlæg
for Ravnebjerget koblingsstation og Sandviken sekun
dærstation med betjening og kontrol fra Solheim trans
formatorstation.
Som tidligere angit kan der ogsaa anvendes kun
1 lampe pr. bryter. Denne lampe vil da blinke for
en forandring i bryterens stilling, og saa være mørk
hvis bryteren er utkoblet, eller forbli lysende hvis
bryteren er indkoblet.
Ved enhver forandring paa nettet vil videre en
kontrollampe lyse og en klokke ringe. Desuten vil en
kontrollampe lyse ved brudd paa en signalledning,
ved feil i en fordeler, ved uregelmæssigheter i batte
riet etc. Betjenings- og indikeringsimpulserne gjentas
hvert 5te sekund og gir saaledes en automatisk kon
trol av systemet, hvorved betjeningen kan føle sig
sikker paa at de mottatte signaler er at stole paa.
Fig. 9 viser et fordeler- og relækabinet for betje
ning og indikering av 50 brytere.
Hvilke hensyn bør tas ved valg av tarifer og maaleregler vis å vis vore
En kraftproducents hovedformaal er altid at faa
utnyttet og omsat vandføringen fuldt ut og om mulig
fortrinsvis til de tider da kraften er mest værdifuld.
Med kraftanlæg menes her kun vandkraftanlæg
Anlæggene kan inddeles i 2 hovedgrupper:
1) Anlæg i rindende vasdrag uten reguleringsmaga
siner, som f. eks. Aarlifos, Kykkelsrud og Gravenfos. Utnyttelse av vandføringen sker selvfølgelig mest
rationelt, hvor forøvrig saadanne driftsforhold er til
stede, ved yderligere lagring av vand fra et vandrikt
aar til et senere paaregnelig vandfattigere aar.
2) Anlæg med reguleringsmagasiner for døgn-, uke
eller aarsregulering. Av anlæg for døgn- og ukeregu
lering kan nævnes Labro, Vittingfos, Solberg—Mørk
fos og Raanaasfos, av anlæg for aarsregulering Siljan
anlæggene og Bjølvefossen.
Mens gruppe i) altid er henvist til praktisk talt
hvert øieblik at utnytte den vandføring som kommer,
sin forelølvgé indberetning, idet den samtidig gjør opmerksom
paa at komiteen endnu ikke har faat anledning til at ta standpunkt til de specialutredninger fra komiteens enkelte medlemmer
som følger som bilag til den foreløbige indberetning.
255
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
