Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 5. juli 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
h]f
*2 V
dc da
—= 2 —
c a
A a = 0,0033°
Beskrivelse av en justermetode for bølgemaalere.
avdelingsingeniør L. Gaudernack.
(Slutn.)
metoden.
De maalepunkter som
er fundet paa denne maate
No. 19, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
VI. Endel konstruktive data for den justerte
bølgemaa/er.
at standardfrekvensen og hjælpesenderens nte harmo
niskes frekvens pr. tidsenhet øker eller avtar med
samme beløp. Da maatte man ved observation over
længere tid tilslut havne paa kortere resp. længere
bølge; noget som let vilde la sig konstatere paa de
Lecherske traader.
Bølgemaaleren er bygget som en enkel lukket
svingekreds med utskiftbare spoler, variabel luftkonden
sator og et seriekoblet Thermogalvanometer som indi
kator. Kondensatoren har en maksimalværdi paa 270 cm.,
og de tre utskiftbare spoler har selvinduktionerne; (be
regnet)
Man bringer nu bølgemaaleren til kobling med
hjælpesenderen, og løsner denne kobling saa længe
indtil stillingen av bølgemaalerens kondensator er uten
indfiydelse paa den observerte svævningsfrekvens. Man
har da sørget for at komme saa langt undav den kri
tiske kobling, at bølgemaalerens avstemning er uten
indfiydelse paa den av hjælpesenderen genererte frekvens.
Derpaa avstemmes bølgemaaleren paa resonans, idet
man benytter sig av thermogalvanometerets utslag, og
samtidig observerer man svævningsfrekvensen der selv
sagt bør være saa nær nul som mulig.
Kondensatoren utstyres med snekkedrev for at opnaa
den nødvendige finstilling. Hele rotationen paa 180 0
deles ved denne anordning op i 54 X 100 = 5400 deler,
og man kan bedømme av en slik del d. v. s. kon
densatorens indstllling kan bedømmes med en nøiag
tighet paa
Før man gaar over til de endelige resultater, skal
man fremstille endel resultater av undersøkelser av
hvorledes resonanskur-
Nu er kondensatorens kapacitet prop. med kvadratet
av dreievinkelen a, hvorav følger:
Relativ kapacitetsfeil er derfor lik det dobbelte av
relativ avlæsningsfeil.
Med de nævnte spoler og den anvendte kondensa
tor dækker man omraadet Å= 12 til 150 meter. For
samme kondensatorstilling gjælder approximativt:
Uet viste sig at denne formel kun var brukbar
naar spolens egenkapacitet var liten i forhold til kon
densatorkapaciteten. For den øvre del av justerkurvene
kunne formelen anvendes som støtte under justeringen.
Nogen absolut værdi blev den dog ikke tillagt.
VH. Justering av bølgemaaleren, bedømmefse av
fei/grænse.
Man skal først i korte træk rekapitulere justerings-
Standardbølgelængden maales paa Lecherske traade
med bro hvori er indskut Thermogalvanometer, Der
næst startes hjælpesenderen op og dens n’te harmo
niske bringes til inferrens med standardbølgen. Der
stilles ind paa en bestemt svævningsfrekvens, og man
undersøker om denne frekvens holder sig konstant
gjennem et længere tidsrum. Herav kan man strengt
tat kun dra relative slutninger: men da de to genera
torer er helt uavhængige av hverandre med hensyn
til energikilder og øvrige frekvensbestemraende stør
relser, er det formentlig litet sandsynlig at den nævnte
frekvenskonstans for svævningen er kommet istand ved
Lx — 850 — Lti — 3380 —A3 — 21100 cm. resp.
En utførlig kommen
Den største paaviste
vens form er avhængig
avkoblingen mellem hjæl
pesenderen og bølgemaa
leren.
Underjusteringen blev
der for hvert justerpunkt,
o: for alle paaviselige
interferrenspunkter, fore
tat 10 — ti — av hin
anden uavhængige be
stemmelser av resonans
punkt for bølgemaaleren.
Av disse observationer
blev middelværdien be
nyttet. Under disse maa
linger viste den største
avvikelse fra middelvær
dien sig at være mindre
end 1 %, seiv for den
mindste spole for den
høieste frekvens.
variation i standardbøl
gen var 0,625 °/oo, denne
er derfor at betragte som
meget konstant.
tar til kurvene i fig. 15
er vel neppe nødvendig.
Fig. 15 viser optatte
resonanskurver for for
skjellige koblingsavstan
der a (se fig. 16).
Sj ihf- /y ff
1 fandenmferørader
Fig- i5-
263
’ “*1 IaIJaI
-30—— —I
lo- — Z i A 856,3 cm_ .
’ZZ_JZ^ZZ:
ICi> a’)\
3o ITT A
zo i—a. cl 7,6f <^77,
"rt" “’ "
i~r\ ——
2n /-.I . A CL^/Ocm
*—y4z——
1
•s /n
* ——yFt—lj-
-/—{- i d- !Z em
W—— 7 —i- -X
I ’
1
’"i i
30 1
1
20 Æ a*/4- em..
—44
> —r
3(5 -j-
A CL*/6,a cm,
ZO iJ
/1 k [<5/drre ønoc/c-.
/q fI \ 1 /
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
