Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15. juli 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Organ for Utgiver:
E.T.T
Norsk Elektroteknisk Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Kronprinsensgate 19, Oslo
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Ni 20 OSLO 15. JULI 1927. 40. AARG.
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10.00 halvårlig, iberegnet postporto. Til ullandet under korsbånd kr. 13. 00 halvårlig
Betalingen erlegges forskudsvis. Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer. — Annonsepris; Pr. enhetsrule 55 mm. bred, 35 mm
høi: Iste side av omslaget kr. 12.00, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.00—2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall ganger
Indhold.:
En gros salg av elektrisk energi. — Retningslinjer for beregning av maalerleie. — Erfaringer ang. elektrificering av sykehus og
lign. anstalter i Nord-Trøndelag. Av ing. Emil Astrup. — Ang. forholdene ved blanding av transformatoroljer. — Om transfor
matoroljer og Oversigt over Islands vandkraft. (Referat fra 3. nordiske elektroteknikermøte). — Berlin projekterer topbelasining
med Vaporaccumulatorbatterier. — Større anvendelse av præcisionsmaaletransformatorer. — N.E.F. Bergens gruppe og Trondhjems
gruppe. — Kobber- og oljenolering.
(herunder
En gros salg av elektrisk energi indbefattet storkonsumenter) og
tarifer for samkjøring
Retningslinjer for kraftverkers produktionspris.
(Bilag til foreløbig indberetning fra NEVF’s tarifkomite.*)
Den utredning om tarifer som her fremlægges, er
ment at omfatte alene de tilfælder hvor kraften sælges
til storkonsumenter, det være sig til kommuner for vi
dere fordeling eller til industrier og lignende for eget
behov. Kraften forutsættes levert høispændt paa et be
kvemt sted inden vedkommende omsætningsomraade el
ler ved vedkommende industris transformatoranlæg.
leveres til borgerlig behov, vil der p. g. a. nyttebruks
tiden i begge tilfælder bli et misforhold tilstede i dis
favør for industrien, hvilket i ikke ringe grad skyldes
den faste aarspristarif. Dette misforhold bør søkes fjer
net ved indførelse av en tarifform som kan avpasses
efter brukstiden. Salg av elektrisk kraft efter fast
aarspris pr. maksimalt levert ,kW. kan ha sin beretti
gelse til distrikter som ikke har egne kraftverker av
nogensomhelst betydning, dog under forutsætning av at
det kraftverk som leverer kraften er utbygget for en
aarsbelastningfaktor som motsvarer normale driftsfor
hold. For at gardere sig mot at konsumenterne efter
denne tarif ikke uttar flere kWh. end forutsat (f. eks.
ved industrielle bedrifter) bør der i kontrakterne tas
ind specielle bestemmelser som tar sigte paa at hindre
dette. Fast aarspris kan likeledes anvendes ved ver
ker med smaa eller ingen reguleringsmuligheter og som
desuten er avskaaret fra samkjøring med andre verker.
I et saadant tilfælde spiller belastningsfaktoren ingen
avgjørende rolle.
Aarstarif.
Den i vort land mest anvendte tarif ved en gros
salg av elektrisk kraft er den saakaldte aarstarif, hvor
efter kraften betales efter en; fast aarsavgift pr. mak
simalt benyttet kilowatt. Til grunn for beregningen av
aarsavgiften tas som regel middeltallet av de tre høieste
belastninger i driftsaaret, avlæst med mindst 14 dagers
mellemrum. Som regel tas der herunder ikke hensyn
til topper av mindre end en kvart times varighet. Dette
grundprincip for tarifferingen skyldes i første række
at elektricitetsfremstillingen i vort land væsentlig sker
ved vandkraft, desuten som følge av at brukstiden paa
den tid denne tarif blev indført spilte en underordnet
rolle sammenholdt med maksimalbelastningen. Imidler
tid er brukstiden p. g. a. elektricitetens alsidige anven
delse i vore dager blit betydelig øket. Mens man for
en lOi—15 aatr tilbake regnet med en brukstid av 1500
til 2000 timer pr. aar,, maa man nu regne med 5000
til 6000 timer pr. aar og endnu mere. Disse tal gjæl
der for det borgerlige behov. Den saakaldte hjemme
industri kan ikke opvise saa) høie tal, idet brukstiden
her varierer mellem 2000 til 3000 timer, d. v. s. den lig
ger betragtelig lavere end for det borgerlige behov. Seiv
om man tar i betragtning at elektricitetsverkernes ta
rifer for levering av industrikraft indeholder særlige
bestemmelser og lavere aarspriser end for kraft som
Ved salg av elektrisk kraft efter fast aarspris an
vendes enten registrerende wattmeter eller kilowatt
timemaaler med maksimalviser eventuelt begge deler.
Wattmetret maa være konstruert for maaling av ener
gien ved ulike belastede faser.
Kilowatt-timemaaleren med maksimalviser registre
rer det største forbruk efter ønske i % eller y2 tiraers
perioder. Maksimalviseren avlæses og stilles tilbake paa
nul efter overenskomst mellem parterne, sedvanligvis
den 15. og 30. i hver maaned. Avgiftens beregning sker
da enten efter den i liøpet av aaret fundne høieste be
lastning eller efter middeltallet av de 3, 4, 5 eller 6
fundne høieste belastningen i aaret. Mest anvendes
middeltallet av de 3 høieste avlæsninger.
sin foreløbige indberetning, idet den samtidig gjør opmerksom
nkt til de specialutredninger fra komiteens enkelte medlemmer
offentliggjør sin
it ta standpunkt
*) Se ETT nr. 18 side 237 fl., hvor komiteen offen
paa at komiteen endnu ikke har faat anledning til at ta
som følger som bilag til den foreløbige indretning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
