Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15. juli 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
overensstemmende med den tekniske
levetid.
Tabel III.
Amortiseringsprincip Avskrivningssatscr Vedlikeholdsutgifter Driftsutgifter m. v.
20, 1927 KLEK.TROTKKN1SK TIDSSKRIFT
Utdrag av besvarelser fra elektricitetsverker til tarifkomiteen
De absolutte betje
ningsomkostn. er
kun delvis avhængig
av anlæggets stør
relse. Kan derfor
ikke settes i nogen
bestemt procentual
avhændighet av an
lægsomkostningerne
Paa grund av de sterke kon
junkturstigninger gjennem en
længere aarrække har det vært
umulig at faa noget grundlag
for fastsættelsen av en rimelig
vedlikeholdsprocent. Tror dog
at denne for anlæg som er
utbygget i de senere aar trygt
kan sættes under 1 pct. saa
fremt anlægget ikke har et
særlig omfattende fordelings
net. For selve kraftanlægget
ved godt bygget mellemtrjdrs
anlæg tror man der kan reg
nes saa lavt som V2 °/0 i ved
likehold, naar periodiske för
nyelser ikke medtas.
Tror at annuitetsprin
cippet danner et godt
grundlag for anlæggenes
amortisering, dog bør
dette om anlæggenes
nominelle levetid antas
til mere end 30 aar, om
mulig kombineres med
aarlig avsetning til for
nyelsesfond.
Anser at levetiden i middel for et mel
lemtryksanlrög.kan sættes til 30—40 aar.
Den raske utvikling i retning av større
aggregater og elektriske sterkere appa
rater maa antas asymptotisk at nærme
sig grænseværdier. Anlæggenes levetid
vil derved ikke længcr i samme grad
som tidligere bli bestemt derved at
anlæggene forældes men vil bli mere
Leier 23 000 kW. til
en gjennemsn.prisav
kr. 116 pr. kW.aar.
Mottat i 1926 153
mill. kWh. i hvilket
inkluderes 17 mill.
kWh. som er levert
som spillkraft, 136
mill. kWh. til det
øvrige forbruk
Ønsker en gjennemsnitlig amorteringstid
av 25 aar som tilfredsstillende.
For et fordelingsnet bør der
antagelig regnes med 2 °/o av
anlægskapitalen til vedlike
hold.
Paa hvilken maate av
drag bør ske er helt og
holdent beroende paa
forholdene. Anbefaler
annuitetsprincippet for
verker der er forholds
vis nye og som maa faa
oparbeidet tilstrekkelig
konsum. For ældre ver
ker som allerede har
balance i sit budget bør
der antagelig anvendes
like aarlige avdrag paa
de eventuelle laan.
Strømavg. i 1926 var
kr. 2 676 864.98 for de
136 mill. kWh, eller
ca. 2 øre pr. kWh.
Mener at amortisationstiden kan bli
noget forskjellig for anlæg bvis hoved
værdier ligger i det bygningstekniske
f. eks. større busbygninger av beton og
sten, tunneller, dammer, større kraftled
ningsmaster med betonfundamenter o.s.v.
og for slike anlæg hvor hovedomkost
ningerne ligger i maskiner og i svakere
ledningsbygninger m, v.
Regner i driftsbudgettet til ved
likehold med kr. 10 500 pr. aar
for kraftanlægget hvis anlægs
kapilal 1920 —23 var 5,2 mill.
kr. uten renter og uten alm.
omkostn. (adm. i anlægstiden)
kr. 16 000 pr. aar for kraft
överföringen med anlægssum
som ovenfor 7,3 mill. kr. og
kr. 4 000 for transformator
(sekundær)station med anlægs
sum som ovenfor 1,3 mill. kr.
Hertil kommer aarlig avsetning
av kr. 32 500 til driftsuhelds
fond (selvassurance) indtil vi
dere. Disse tal er tænkt bibe
holdt i de første 10 driftsaar
derefter kommer tillæg for ut
skiftning av isolatorer ca. 10 %
av isolatorene pr. aar.
Anser annuitetsprincip
pet som det riktigste.
Avskrivninger med like
store aarlige avdrag vilat
være umulig at klare i
de første aar og belästes
verket uforholdsmæssig
lite i senere aar naar
konsumet er blit stort.
Under forutsetning av at der ikke sam
tidig oplægges fornyelsesfond og företas
kapitalavskrivning (dobbelt amortisation)
antas amortisationstiden at burde settes
til 40 aar.
Et elektricitetsverks væsentligste aktivum
blir dog det oparheidede konsum. Mener
at et verk i fremtiden vil være gunstigere
stillet end nu selv om der skal hygges
helt nyt verk.
Vedlikeh.procenten var i de 9
første aar gjennemsn. 0,6 %
pr. aar. Nu har man for at
skaffe et forsvarlig vedlikeh.
maattet sette procenten op i
2,3 % pr. aar og regner med
at maatte beholde denne i de
første 6 aar fremover. Vedlikeh.
procenten blir saaledes gjen
nemsn. i de første 15 aar 1.20
°/o. Meddeler at ha ca. 16 000
uimprægnerte træmaster og at
det er disse som- skafTer de
største vedlikeholdsutgifter.
Mener at ledningsnet bygget paa im
pregnerte træstolper bør amorteres paa
20 —25 aar, paa jernmaster 30 —35 aar.
277
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
