Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1927, No. 21
ELEKTRO TEKNISK TIDSSKRIFT
gjort tilgjængelig og den bayerske stat akter i frem
tiden at stille mere vandkraft til forføining for denne.
De foreliggende planer for den tremtidige utvikling
tilgodeser nemlig ca. 500 000 hestekræfter for elek
trotermiske og elektrokemiske industrier, hvorav
størsteparten efter sigende vil bli brukt til fremstil-
Foruten til den almindelige elektricitetsforsyning
vil de bayerske vandfald bli utnyttet til drift av elek
triske baner. Til drift av baner anvendes allerede en
del av energien fra Walchensee og Mittlere Isar og
det er forutsætningen at ogsaa en del av Kachlet
verket skal forbeholdes riksbanerne.
ling av kvælstof. (Forts.)
Ogsaa for storindustrien er den bayerske vandkraft
Petersemtransformatoren for meget høie spændinger.
Ved W. Blumer,
jordet gitter, saadan som haandlamperne har, kan lampehøsten
stoppes. Med spænding paa transformatoren kjendtes i nærheten
av transformatoren en svak vind. Denne vind kalder Roth i sin
høispændingsleknik 1927 for slonenwindc.
Forord.
Om professor W. Petersens lufitransformator hadde jeg
allerede kunnet fortælle i 1922 da jeg vendte tilbake fra min
studiereise i Tyskland og Schweiz. Jeg skulde dog vente med
at fortælle om denne indtil det første anlæg for en million volt
var bygget. Dette anlæg er allerede flere aar i bruk, saa inlel
nu hindrer mig i at skrive om lufttransformatoren.
I E.T.T., side 167 og 168, aargang 1923 har jeg gjennem
regnet den høispændingstekniske del av denne lufitransformator
som er vist paa fig. I.
Nedenfor er ogsaa gjengit en artikel av Wilhelm Fless,
»Erfahrungen und Fortschritte im Bau des Lufttransformators
filr sehr hohe Spannungen und dessen Schallungens, se Elektro
lechnik und Maschinenbau, hefte 36, 1926.
Jeg har oversat disse arlikler om lufltransformatoren, da
lufttransformatoren grundet sin oversiktlighet lærer os adskillig
om transformatorer og især om hvorledes man beskytter dem
mot overspændinger. Av de midler hvormed transformatoren be
skyttes mot overspændinger vil jeg her nævne den opsniltede
dæmpningsring. Dæmpningsringens avslipende virkning paa de
indtrængende sprangbølger er omtalt i den sidste artikel. I min
artikel iLilt om isolation av transformatorer samt om gjennem
føringert har jeg nævnt at dæmpningsringen (skjermring, sprang
bølgering) med fordel maatte kunde anvendes ogsaa paa andre
spoler i en transformator end top- og bundspoler. Ved eksperi
menter hos Haefely er bevist at denne mere utstrakte bruk av
dæmpningsringer er beretliget. De opsnittede dæmpningsringer
for Flaefelys prøvetransformatorer er utført i et stykke (metallise
ring). For vanlige transformatorer utføres dæmpningsringerne,
eftersom det trænges av hensyn til tilsatstapene som optrær i
ringene, opdelt eller av motstandsblik. Motstandsblikkene blir
gjerne utstanset for at gjøre veien for hvirvelstrømmene endnu
vanskeligere. Dæmpningsringen anvendes hos os siden 1923. I
en artikel i Norske elektricitetsverkers Förenings Meddelelser,
nr. 12 1923. har ing. Egil Berg, A/S National Industri, ogsaa
behandlet spørsmaalet skjermringer paa transformatorviklinger.
Den første lufitransformator var færdig i 1920. Den skylder
sin tilblivelse at der til høispændingslaboratoriel i Darmstadt
trængtes en 200 000 volt transformator og at der til indkjøp av
samme ikke var nogen midler. Den tanke at bygge en luft
transformator laa saa nær grundet det arbeide som var nedlagt
i Darmstadt med luftmantelgjennemføringen (se min artikel >Litt
om isolation av transformatorer samt om gjennemføringer*, E.T.T.
I9 2 3-)
Princippet for en saadan transformator ligger deri, at de to
koncentrisk til hinanden anordnede viklinger er utformet som et
cylindergnistgap, saa at det blir mulig at utnytte luftens gjen
nernslagsfasthel nær op til grænsen.
Den omtalte første lufttransformator blev bygget av en
gammel kjerne som prof. Petersen hadde faat forærende. Vik
lingen blev laget paa laboratoriets verksted hvor den ogsaa blev
lakimpregnert. Transformatoren blev paa denne maate meget
billig. Efter det første vellykkede forsøk er der paa høislolen
bygget endnu to transformatorer hvorav den ene, som er paa
100 kV, er montert paa hjul. Transformatorerne drives delvis
fra bynettet ved hjælp av induktionsregulatorer.
Spørsmaalet efter billige prøvetransformatorer for høie spæn
dinger blev eflerhvert livligere. Emile Flaefely skulde ogsaa ha
en. Prof. Petersen anbefalte paa forespørsel sin lufitransformator.
Efter kort betænkningstid gik Haefely igang med bygning av
en transformator. Forsøket faldt saa heldig ut at Flaefely be
sluttet at opta fabrikationen. Den av Haefely byggede første
transformator paa 200 kVA og 300 kV er beskrevet i nedenfor
gjengilte artikel, Ein Luftlransformalor flir sehr hohe Spannungen
av Wilhelm Hess, Basel, se Schweizerischer Elektrotechnischer
Vereins tidsskrift Bulletin, 1921, hefte 5.
Angaaende dæmpningsringen i sin almindelighet kan end
nu sies;
Dæmpningsringen bør kun være skilt fra spolen ved faa lag
micartafolium forat kapacitet mellem ring og vindinger skal bli
høist mulig. Ringen maa mindst ha samme radiale bredde som
spolen. Er vindingstallet stort og spolen aksial lang, da kan
man ikke maale nogen sterk mindskning av sprangbølgen. Har
en spole f. eks. 1000 vindinger, da vil man med og uten dæmp
ningsring fastslaa liten forskjel paa spolen, ti avflatningen av
gradienten kan allerede være meget høi før den blir siktbar paa
det store vindingstal. Reduktionen av sprangbølgespændingen
paa 20 —25 u/o er at maa’ e Paa 2—5 °/0 av et bens vindingstal.
Forøvrig föreligger stedse den mulighet at lokale svingnings
kredser ødelægger maaleresultatet.
Paa min reise i 1921 —22 saa jeg først lufttransformalorene
i Darmstadt og i begyndelsen av januar 1922 saa jeg blandt
andet i Emile Ilaefelys fabrik i Basel to stykker 500 kVA trans
formatorer.
Jeg saa ogsaa her eksperimenterne med den senere omtalte
krinoline. Krinolinen blev til under et ophold i St. Moritz nyt
aar IQ2I — 22, hvor jeg var paa ski sammen med prof. Petersen,
dr. Hess og dr. Brauen. Den blev i al hast gjort færdig til vi
kom ned fra St. Moritz.
Krinolinen blev prøvet paa en 500 kV transformator, idet
denne blev utsal for sprangbølger. Spændingerne over de enkelte
spoler paa transformatoren blev maalt med transformatoren med
og uten krinoline. Krinolinen sees av fig. 7 og 8. Fig. 7
viser en transformator for 400 kV mellem klemmerne.
Jeg tror dæmpningsringen ogsaa med fordei kunde anven
des ved vore 20 kV fordelingstransformatorer, som er tilkoblet
ledningsender, da det viser sig at disse transformatorer av og
til gaar itu i tordenveir trods den anvendte meget sterke vin
dingsisolation.
En oplevelse vi hadde under disse forsøk med x/2 million
volt, var at elektriske lamper i nærheten av transformatoren
lyste op (blaalig lys). Fra de høispændte apparalanlæg er dette
fænomen kjendt og følgen er gjerne at lampeforbruket i høi
spændingsanlæggene er stort. Ved at omgi lamperne med et
Jeg vil specielt faa lov at gjøre opmerksom paa den i ar
tikel 2 omtalte høispændingsspole (kompensationsspole). Denne
er et meget nyttig apparat f. eks. naar en prøvetransformator
blir for liten, idet den kompenserer endel av den ladeydelse
304
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
