Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 21, 1927
sikkert ogsaa kunde naaes, naar bare elektricitetsver
kerne faar den rette forstaaelse av at en saadan be
lastning vil ophjælpe deres økonomi. Elektricitetsver
kerne har som regel til visse tider av døgnet adskillig
overskudsenergi, som neppe kan finde bedre anven
delse end ved elektrisk magasinerende bakerovner.
op i et saa høit timetal, blir differencen at er
lægge ved aarets slut.
2) Strømmen betales som nævnt efter kW-timepris,
idet der benyttes en høiere og en lavere tarif for
de forskjellige tider av døgnet, hvilket er avpasset
efter elektricitetsverkets belastningskurve. Tiden
fra kl, 10 aften til 6 morgen samt endel timer
midt paa dagen betales efter mindstetarifen, saa
ledes at k\V-timeprisen tilsvarer 1,2 x prisen pr.
kg. kul. I de for elektricitetsverket vanskelige
tider av døgnet betales alraindelig kraftstrømpris
med 20 % rabat. Avhængig av hvor meget strøm
der benyttes i forhold til maksimalbelastningen
gis rabat, saaledes at der ved 100 timers bruks
tid av maksimaleffekten pr. maaned (1200 pr. aar)
indrømmes 2%, samt stigende rabat op til 20%
ved 190 timers brukstid pr, maaned. Kulprisen
bestemmes efter prisen den r5. i hver maaned
og er gjennemsnitsprisen av 3 forskjellige kulsorter.
Det vilde sikkert ha stor betydning om der blev
gjort noget baade fra forbrukernes og elektricitets
verkernes side for at opnaa en større utnyttelse av
elektriciteten for haandverk- og industrianlæg i saa
danne tilfælder hvor strømleveringen kan ske praktisk
talt uten at vedkommende elektricitetsverks belast
ning økes. X.
3) Hvis magasin-bakerovnen har en tilknytningsværdi
paa mere end 50 kW er abonnentene forpliktet
til at bryte strømforbruket naar byens elektrici
tetsverk forlanger det. Denne avbrytelse kan
dog kun finde sted i maksimalt 20 dage av aaret.
Der maa altsaa for disse bakerovner skaffes reserve.
Efter foranstaaende beregningsmaate varierer strøm
prisen raellem 2,3 og 2,4 Pf. pr. kW-time.
For r00 kg. bakervarer blev der angit et strøm
forbruk av 40 å 50 kW-time.
I Salzburg besaa kommissionen en bakerovn som
stekte 200 brød pr. time. Strømprisen var 4 Groschen
inkl. avgift. Ovnen er i drift 5 timer daglig.
Kort sammenfattet er studiereisens erfaringer, at
den elektrisk opvarmede bakerovn ikke alene er en
fuldkommen erstatning for den hittil benyttede damp
bakerovn, men at den sammenlignet med denne har
en række store fordeler, som sikrer den en fremragende
position. Hvis elektricitetsverket kan by en pris som
ligger mellem 20—25, Heller 2,3—2,9 øre pr. kW
time, er økonomien oplagt. Herved er da naturligvis
ogsaa tat hensyn til alle de fordeler som anvendelsen
av elektriske bakerovner byr.
Professor C. A. Rossander.
Professor Carl A. Rossander ved Sveriges Tekniske
Høiskole i Stockholm er den 15. august avgaat ved
døden i en alder av 52 aar.
Rossander begyndte sin virkerike løpebane hos
firmaet Luth & Rosén og senere hos A.E.G., indtil
han i aaret 1901 indgik som deleier i Elektriska Piöv
ningsanstalten i Stockholm, hvortil da ogsaa hans væsent
ligste livsgjerning har været knyttet. Som en av de
ledende i denne store virksomhet har han hat avgjø
rende indflydelse paa elektrificeringen av en række
byer i Sverige og særlig arbeidet for at faa installa
tionsmateriellet forbedret og anlæggene sikrere.
Studiekommissionen kom derfor til det resultat, at
elektriske bakerovner staar paa en saadan høide at
deres anvendelse for bekjæmpelse av sot- og røkplagen
paa det bedste maa anbefales.
Naar man ser med hvilken interesse et saadant
spørsmaal omfattes i byer hvor strømleveringen væsentlig
er basert paa dampanlæg, kommer man uvilkaarlig til
at trække sammenligninger raellem disse lande og
Norge, hvor elektriciteten praktisk talt utelukkende
fremstilles ved vandkraftanlæg og forholdene derfor
skulde ligge meget gunsligere an for elektriske baker
ovner end i noget andet land. Der er riktignok
hittil installert endel elektriske bakerovner her i landet,
men endnu fyres der hovedsagelig enten med kul
eller ved.
I 1924 blev Rossander professor ved Høiskolen i
anlægsteknik efter i endel aar først at ha været knyt
tet til denne som stedfortrædende professor.
Hos os vil Rossander være bedst kjendt gjennem
sin virksomhet i Svenska Elektricitetsvärks-Föreningen
hvor han i henved 20 aar var föreningens sekretær.
Denne förenings sterke vekst i denne tid og den po
sition föreningen indtar skyldes i særlig grad Rossan
ders initiativ og interesserte arbeide. Dengang tanken
i 1915 fra norsk side blev fremsat om et samarbeide
I et land som Norge bør maalet være at alle ba
kerier gaar over til elektrisk drift, og dette maal vil
313
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
