Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 5. august 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 22
pr, kW.time. Det turde være paakrævet at ta en mind
steavgift for motorer med særlig kort brukstid, naar
verket har betydelige utgifter til frembringelse av
strømmen (til transformator og stikledning) som moto
rens energiforbruk ikke dækker ved betaling efter nor
mal kW.time-pris.
Erfaringer viser at saa ikke er tiMælde. Jo kortere
brukstid den enkelte motordrift har, desto større blir
diversitetsfaktoren, desto mindre økning foraarsaker
motorerne paa verkets maksimalbelastning.
Dette forhold vises tydelig ved undersøkelser hos
lands-elektricitetsverker, hvor der er i bruk mange
gaardsmotorer med kort brukstid og sæsongmæssig
drift. Disse motorers bruk f. eks. i tærsketiden om hø
sten, har ingen merkbar indflydelse paa maksimalbe
lastningen. Motorerne betales efter fast aarspris pr.
maal dyrket jord, og brukes til tærskning, hakkelses
maskimer, sagning av ved til husbruk o. i.
Det forangaatende viser dog at motorer med særlig
kort brukstid ikke gir nævneværdig tilvekst i maksimal
belastningen, hvorfor nogen mindsteavgift til dækning
for maksimalbelastning ikke trænges.
Fig. 7 viser Hetlands Elektricitetsverks maksimal
belastning for liver maaned.
Maaleapparater.
kWtimemaaler for dreiestrøm er den enldeste og
billigste maaler for motordrift. Naar en motorbedrift
vælger ren kWtime-tarif, har den saa kort brukstid at
dens økning av verkets maksimalbelastning er liten. En
anordning med dobbelttarifmaaler og to prisberegnin
ger, en høi pris i maksimalbelastningstiden og en la
vere pris ellers, tør ha liten betydning for maksimal
belastningen. Derimot er dobbelttarifmaalere med urer
dyre i anskaffelse og fordrer meget pas.
Til lys, kokning og varmeapparater er installert
2430 kW., til motorer i fabrikker 630 kW, og desforuten
150 gaardsmotorer paa 560 kW. Kurven viser ingen
økning i’ maksimalbelastning i «tærskemaanederne» sep
tember—oktober—november. Aarets maksimalbelastning
er 911 kW. Det gir en installationsfaktor
911
i = = 0,25.
3620
For blandet tarif anvendes mest kWtime-maalere
med maksimalviser, de saakaldte maksimalmaalere. De
er ogsaa dyre og komplicerte maialere, som fordrer me
get pas. Det bør derfor undgaaes at anvende dem i
et større antal for smaa anlæg (optil 10—15 kW.).
Gjestal Elektricitetsverk har en topbelastning paa
158 kW. Der er installert ialt 1050 kW., hvorav til
kokning 590 kW. og tili gaardsmotorer 175 kW. In
stallationsfaktoren er: For store anlæg paa\ over 100 kW. spiller maaler
kostendet liten rolle, hvorfor det vil være at anbefale
ved siden av maksimalmaaleren ogsaa at anvende som
kontrol registrerende wattmeter. Selvom maksimal
maalere hatr flere mangler, ansees de dog, med oven
nævnte undtagelser, at være den hensigtsmæssigste av
de nuværende typer.
158
i = = 0,15.
1050
c) Indtægter*
Energiprisen til motordrift bør fastsættes i forhold
til hvad det koster at fremstille energi med varmekraft.
Regnes med dagens priser, vil for anlæg paa ca. 100
kW. størrelse de bevægelige omkostninger (brændsels
utgifter) være 3—4 øre pr. kWt. og de faste omkost
ninger (ca, 12 % av anlægsomkostningerne) være ca.
kr. 100.00 pr. kW.*). Med en brukstid paa 2000 timer
blir det
Det bør dogj med henblik paa en fremtidig ordning
foretas undersøkelser av hvordan anvendelse av dobbelt
tarifmakltere med to tællerverk vil virke.
Det bør nævnes at dei saakaldte «dreiestrømsmaalere
for like belastede faser» bør utgaa av bruk, da de let
gir anledning til feilvisninger.*) Denne type er da
ogsaa negtet offentlig godkjendelse i Tyskland.
0,03 X 2000 -f 100
—* = 8 øre pr. kWt.
2000
3. kWtime-tarif for kokning.
a) Energiforbruk.
Energiprisen bør ved ren maalertarif ikke ligge
under verkets produktionsomkostninger. Gjør den det,
vil jo motorforbruket gi underskud. Skal verkets regn
skap allikevel balancere, maa forbrukerne til lys, kok
ning etc. betale høie priser for at dække underskud paa
motordriften. Anvendes blandet tarif bør kWt.-prisen
ikke sættes lavere end de bevægelige omkostninger 3—4
øre pr. kWt. Derimot bør den faste avgift pr. kW. sæt
tes saa lavt som verkets økonomi tillåter det for at lette
raotorforbrukerne i tider med ustabil drift.
Allerede for 15—20 aar siden blev regnet at for
bruket til kokning var ca. 1 kWtime pr. person og dag.
Saaledes opgav professor G. Dettmar*) at der ved elek
trisk kjøkken kunne regnes med et energiforbruk paa
300—350 kWt. pr. person og aar. De senere aars maa
linger har bekræftet rigtigheten av disse tal, naar det
gjælder et visst antal forbrukere. I den enkelte fami
lie kan forbruket avvike herfrå.
Nedenstaaende tabel viser undersøkelser hos en
gruppe paa 50 forbrukere med tilsammen 249 personer
det aarlige gjennemsnitsforbruk pr. familie og person.
For de smaaankeg (under 100 kW.) som har ren
kW.time-tarif (kort brukstid), mala energiprisen sættes
saa høit at den dækker baade faste og bevægeltige ut
gifter. Der antydes en kW.time-pris paa 15—20 øre *) Se E. T. T. nr. 11 — 1924.
*) Deutscher Kalender fiir Elektrotekniker, utgave
1912 s. 277.
*) E. T. T, nr, 27/1925 og Schw. Bulletin nr. 2/1926.
320
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
