Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 5. august 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
U. S. A.
Stavanger
0,9 maalt maalt
0,89
0,79
> beregnet 0,72
, 0/7
forbrukere.
1927, No. 22
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Dette kan hænge sammen med at amerikanernes
koketop er mer koncentrert til 6-tiden om aftenen, mens
kokemaks. her hjemme indtræffer i middagstiden og
raiddagskokningen foregaar spredt over et kengere tids
rum. Amerikanerne har meddelt, paa grundlag av maa
linger, maksimaJforbruket for et antal paa optil 5000
komfyrer. Nedenstaaende tabel viser disse maalinger
sammenlignet med vore egne. For over 230 forbrukere
er Stavangers maalinger reducert procentvis som de
amerikanske.
Anlal forbrukere Maks.belastning pr. forbruker (komfyr) ikW
Kurve i fig. 12 viser kombinationen av kurverne
i fig. 11 og har sin topbelastning i ettiden. Av energi
forbruket falder 48 %; i tiden kl. 12—3 og 59 % i tiden
10 fm. til 4 em. Kokebelastningen er saialedes fordel
agtigere hos os end i U. S. A., idet maksimalbelastning
i de fleste byer herhjemme vil indtræffe kl. 12—1
middag. For landdistrikterne endel tidligere, i 11—12-
tiden paa grund av tidligere middagstid. I lystiden
om aftenen er kokebelastningen, sunket til 20—30 % og
topbelastningen indtræffer i middagstiden, naar motor
belastningen er sunket til 35—55 %.
De forangaaende maalinger av maksimalbelastnin
gen gjælder for kokning alene. Naar diversiteten med
Kurve i fig. 10 viser en typisk amerikansk koke
kurve i byer for 100 forbrukere. Trods at den høieste
belastning indtræffer om aftenen, naar verkets top
belastning indtræffer, anser amerikanerne dog koke
belastningen for at være fordelagtig. Paa grund av
ca. 1AI times forskjel med lysbelastningens top, kommer
75 % av kokebelastningen paa denne. Fig. 11 viser
to karakteristiske belastningskurver for kokning i
Stavanger, kurve II for 217 forbrukere i et strøk med
forretningsfolk, funktionærer og nogen arbeidere, og
kurve I for et strøk med 13 forbrukere, væsentlig ar
beidere. Begge; kurver er specifike, d. v. s. gjælder pr.
forbruker, idet ordinatværdierne er dividert med antal
Fig. io.
!& 2 f 6 f /O /X Z 4- C> S /O fO.
na7* w&øføø naf
Fig. 12.
’2 2 f 6 s /o /2 2 ? C éf /O /2
morfen a//e-n
322
1.9
/.CL
/.(
/.O
0.1
0.8
0.7
O.i
O.S
0.1
0,9
O.s.
0.!
6p r cc/ ’fk. A ’o/e ie/t ’ s/>7/Wf sA ’/Ut 5 faøa r77?6V/07 7fy
i
1 1
1 •
.f tan7a/f’å /9/s ’3n /fy. !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
